EU’s kamp mod terrorisme får nu konsekvenser for de mange palæstinensiske civile organisationer (NGO’er), der i årevis har modtaget støtte fra EU.

I august 2018 vedtog Den Europæiske Union (EU) en antiterrorklausul, der nu begynder at slå igennem. EU vil med klausulen sikre, at bevillinger til civile organisationer ikke misbruges til finansiering af til terror og terrorister:

Tilskudsmodtagere og entreprenører skal forsikre, at underleverandører, personer, herunder deltagere i workshops og/eller træning og modtagere af økonomisk støtte til tredje part, ikke er registreret på EU’s lister over restriktive foranstaltninger.

Det burde være en formel sag for humanitære organisationer at imødekomme EU’s krav om ikke at støtte terror.

Det er det også for alle andre NGO’er end de palæstinensiske. Som de eneste i verden afviser palæstinensiske NGO’er at skrive under på EU’s antiterrorklausul.

Det er der en god – om end tragisk – forklaring på.

Se antiterrorklausul: Annex 2, Artikel 1, afsnit 1.5 bis.

 

EU’s blinde plet

Ifølge israelske NGO Monitor i Jerusalem er palæstinensiske NGO’ers bånd til terrororganisationer mere reglen end undtagelsen.

En kendsgerning som sent begynder at dæmre i Europa.

I Europa er civile organisationer vigtige aktører i samfundet. Europæiske lande og EU har derfor et positivt syn, der forhindrer dem i at se, at palæstinensiske terrororganisationer bruger NGO’er til at legitimere og styrke deres ideologiske og militære mål, siger vicepræsident Olga Deutsch, NGO Monitor til Israel-Info.

Dette positive eller måske naive syn har kostet europæiske skatteborgere mange penge, der er gået til at styrke terrororganisationers indflydelse i civilsamfundet.

I perioden 2011-2019 har EU ifølge NGO Monitor bevilliget mindst 37 millioner euro eller lidt over 275 millioner kroner til palæstinensiske NGO’er, der er etableret af eller har tilknytning til terrororganisationer som PFLP og Hamas.

Det vil sige, at europæiske skatteborgere i årevis har betalt til palæstinensiske NGO’er drevet af eller med tilknytning til terrororganisationer.

Se rapport om EU finansering af NGO’er med forbindelse til terrororganisationer siden 2011 og NGO Monitors analyse af EU’s støtte til palæstinensiske NGO’er i 2019.

 

PFLP militære arm

PFLP’s militære arm viser muskler. PFLP kendetegn er den røde farve med terrororganisationens logo – en hvid pil der peger ind mod Israel og signalerer “fra Jordanfloden til Middelhavet”. PFLP’s mål er Israels tilintetgørelse og oprettelse af en palæstinensisk stat.

 

PFLP bag succesrigt netværk af NGO’er

Den marxistisk-leninistiske terrororganisation Folkefronten til Palæstinas Befrielse (PFLP) vækker især opmærksomhed, fordi den har været ekstrem god til at spinne guld og goodwill på Vestens værdier og idealer om menneskerettigheder, retfærdighed, civile samfund og humanisme.

PFLP anses for at stå bag et succesrigt netværk af NGO’er, der blandt palæstinenserne giver terrororganisationen legitimitet og penge at gøre ”godt” med.

PFLP blev etableret i 1967 og blev kendt for en række opsigtsvækkende flykapringer og andre terrorhandlinger.

I 1978 afstod PFLP officielt fra terror og aktioner uden for Palæstina, der ifølge PFLP omfatter nuværende Israel, Vestbredden, Østjerusalem og Gaza. Det har dog ikke påvirket holdningen i en række lande herunder USA, Canada, Israel og EU, der har klassificeret PFLP som en terrororganisation.

I Danmark i 1970’erne og 1980’erne begik den såkaldte Blekingegadebande væbnede røverier og smuglede udbyttet ned til PFLP, der dengang blev støttet af kommunistiske lande som Sovjetunionen og Kina.

I dag ledes PFLP fra Syrien og støttes af Assad-regimet og Iran – og indirekte af vestlige donorer via støtte til NGO’er.

NGO Monitors afdækning af palæstinensiske NGO’ers relationer til PFLP og andre terrororganisationer afvises af palæstinenserne og andre, der mener, at NGO Monitor sammen med den israelske højrefløj fører en smædekampagne mod de palæstinensiske NGO’er.

Se også danske kommunisters positive beskrivelse af PFLP.

Palæstinensisk-europæisk NGO og lobbist ELSC årlige rapport foto 2019

 

ELSC i Amsterdam

Således kalder The European Legal Support Center (ELSC) med base i Amsterdam den israelske fortælling om tætte bånd mellem terrororganisationer og NGO’er for en smædekampagne.

Det kan man læse i en juridiske vurdering af antiterrorklausulens konsekvenser for de palæstinensiske NGO’er, som ELSC har foretaget.

ELSC vurderer at:

  • EU i modsætning til USA er mere påpasselig med ikke at løbe med påstande fra israelske ”lawfare” organisationer.
  • EU er mindre tilbøjelig til at kriminalisere NGO’er og til at beskrive dem som sponsorer af terrororganisationer.

Efter en gennemgang af antiterrorklausulen konkluderer ELSC, at klausulen ikke ændrer på de palæstinensiske NGO’ers muligheder for fremtidige EU-bevillinger.

En nærmere forklaring på dette findes i EU’s  restriktive foranstaltninger (sanktioner), der blev vedtaget efter 9/11 2001.

Se også NGO Monitors beskrivelse af ELSC.

 

Syv palæstinensiske terrororganisationer

Siden 2001 har EU indført sanktioner mod personer og organisationer, som har været involveret i terror eller på anden måde bidraget til terror.

Blandt palæstinensiske organisationer er syv opført på EU’s terrorliste:

Disse syv palæstinensiske organisationer opfattes af EU som terrororganisationer, men som ELSC gør opmærksom på, inkluderer EU ikke palæstinensiske personer på terrorlisten.

Se mere om de palæstinensiske organisationer.

 

Addameer er en palæstinensisk NGO og PFLP frontorganisation. Foto: 4il.

 

Politisk tilknytning

ELSC citerer EU’s repræsentant Thomas Niklasson for på et møde den 16. december 2019 med den palæstinensiske paraplyorganisation PNGO, der ifølge egne oplysninger repræsenterer 140 civile organisationer på Vestbredden, Østjerusalem og Gaza, for følgende vurdering:

Da der ikke er inkluderet palæstinensiske individer på EU-listen, giver klausulen ikke anledning til yderligere forpligtelser (end, at der ikke må overføres midler til de syv på listen) eller forventninger fra EU’s side om, at vi vil diskriminere mod en person på grund af politisk tilknytning

Formuleringen politisk tilknytning er vigtig, da den viser, at EU accepterer sondringen mellem en terrororganisations militære arm og politiske arm a la irske IRA og Sein Fein.

Flere lande er i de senere år gået bort fra at sondre mellem en legal politisk arm og en illegal militær arm.

Senest har Tyskland, Østrig, Tjekkiet, Slovenien og de tre baltiske lande Estland, Letland og Litauen forbudt libanesiske Hezbollah i sin helhed. Modsat EU, der tillader Hezbollah’s politiske arm at operere i Europa.

I alt har over 30 lande forbudt både Hezbollahs militære og politiske organisationer.

 

Palæstinensisk lawfare

Thomas Niklassons tolkning af antiterrorklausulen understøttes af EU’s udenrigstjeneste.

ELSC citerer Paloma Portela fra EU’s External Action Service for at forsikre en gruppe ledere af palæstinensiske NGO’er om, at klausulen ikke ændrer noget:

klausulen indfører ikke nye eller andre forpligtelser for EU begunstigede i Palæstina

Forsikringen blev ifølge ELSC givet på et møde den 22. januar 2020 i Bruxelles.

Til stede på mødet var også Giovanni Fassina, der er direktør i ELSC, som i januar 2019 blev etableret af europæiske jurister og – værd at bemærke – palæstinensiske PNGO.

Formålet med ELSC er officielt at yde gratis bistand til organisationer og bevægelser, der i Europa støtter den palæstinensiske sag.

Mødet med EU’s udenrigstjeneste viser, at ELSC ikke begrænser sig til juridisk støtte til den palæstinensiske solidaritetsbevægelse i Europa, men også agerer EU-lobbyist for PNGO.

 

PNGO i seng med PFLP

Ifølge NGO Monitor er mindst fem medlemsorganisationer i PNGO frontorganisationer for PFLP, dvs. etableret eller drevet af terrororganisationen.

De fem NGO’er er:

Både UAWC og HWC er repræsenteret i PNGO’s bestyrelse og Addameer oplyser, at organisationen har en ledende rolle (executive member) i PNGO.

Sammenfald mellem PFLP og PNGO viser også, at ELSC indgår i PFLP’s vidtforgrenede netværk af NGO’er, der deltager i såkaldt juridisk krigsførelse (lawfare).

Se NGO Monitors dokumentation for de fem NGO’ers tilknytning til PFLP: UAWC, HWC, Addameer, Al-Dameer, UPWC og ELSC.

 

Antiterrorklausul uden effekt

Ifølge ELSC og de citerede EU-repræsentanter kan palæstinensiske NGO’er fortsat se frem til at modtage støtte fra EU, hvis de blot underskriver klausulen, der vurderes ikke at have nogen effekt i virkelighedens verden.

Vicepræsident Olga Deutsch, NGO Monitor.

Vicepræsident Olga Deutsch, NGO Monitor.

Olga Deutsch er enig i vurderingen af antiterrorklausulen:

Den har ingen effekt, da EU’s muligheder for sanktioner kun gælder terrororganisationer som f.eks. Hamas og PFLP, men ikke NGO’er og personer tilknyttet terrororganisationer.

Hun håber, at EU i lighed med de syv europæiske landes forbud mod Hezbollah vil begynde at se på de palæstinensiske terrororganisationer og NGO’er i sin helhed.

Man skal se på hele organisationen. Hvem er i bestyrelsen, hvem er ansat, hvem arbejder NGO’en sammen med, hvem deltager, og hvem bidrager. Er NGO’en etableret af en terrororganisation, deltager medlemmer fra f.eks. PFLP og Hamas på kurser, eller er de ansat og får løn. Hvilke aktiviteter står NGO’en for. Spreder den had, antisemitisme og forherliger vold etc.

 

Direktør Issam Younis fra NGO'en Al-Mazen i Gaza hædret med tysk-fransk menneskerettighedspris i 2020

Direktør Issam Younis fra NGO’en Al-Mazen i Gaza hædret med tysk-fransk menneskerettighedspris i 2020.

 

Fransk-tysk pris til leder af NGO, der forherliger terror

Olga Deutsch nævner et aktuelt eksempel på, at europæiske lande har svært ved at se hele billedet, når det kommer til palæstinensiske NGO’er.

Den fransk-tyske menneskerettighedspris 2020 blev blandt andre givet til Issam Younis for 30 års engagement for menneskerettigheder og retssamfund.

Trods de fine ord om menneskerettigheder og retssamfund er Issam Younis direktør for Al Mezan Center for Human Rights i Gaza. En NGO med tætte relationer til PFLP, Hamas og Islamic Jihad. Ansatte forherliger offentligt vold og Al Mezan, der modtager massiv støtte fra europæiske regeringer, fører aktiv ”lawfare” mod personer og Israel, siger Olga Deutsch.

Hun går ikke så langt som at kalde Al Mezan for en frontorganisation for en af de tre nævnte terrororganisationer, men hun finder det foruroligende, at Tyskland og Frankrig hædrer Issam Younis, der er leder af en NGO, hvis bestyrelsesmedlemmer, ledere og ansatte offentligt promoverer antisemitisme, hylder mord på israelske civile og glorificerer drabsmændene.

Dette alene burde ifølge Olga Deutsch diskvalificere Al-Mezan fra at modtage opmuntring og støtte fra andre landes regeringer og fra retten til at deltage med bidrag til bl.a. FN og Den Internationale Straffedomstol (ICC).

Se NGO Monitors dokumentation for Al-Mezan tilknytning til terrororganisationer.

 

Europa er ved at åbne øjnene

Trods den europæiske ambivalens er hun optimist. Hun ser det som en proces for EU og de europæiske lande.

Foruden de syv europæiske landes forbud mod Hezbollah i sin helhed, nævner Olga Deutsch to andre eksempler til efterfølgelse:

Den danske udenrigsminister Anders Samuelsen indførte i 2018 nye kriterier for støtte til palæstinensiske NGO’er, og i Frankrig har regeringen netop forbudt en NGO, fordi den promoverede en hadfyldt atmosfære, siger Olga Deutsch.

Den franske NGO er menneskerettighedsorganisationen: ”Association de défense des droits de l’homme – Collectif contre I’islamophobie en France” med hjemsted i forstaden Saint-Denis nord for Paris.

Efter 20 års promovering af radikal islamisme, antisemitisme og manglende offentlig afstandstagen fra vold herunder halshugningen den 16. oktober 2020 af den franske lærer Samuel Paty, besluttede den franske regering den 2. december 2020 at forbyde NGO’en.

Under kritik fra flere danske NGO’er og partier i folketinget indførte daværende udenrigsminister Anders Samuelsen fra Liberal Alliance nye og skrappere kriterier for støtte til palæstinensiske NGO’er.

Det skete efter en undersøgelse af 24 danskstøttede NGO’er i Israel og Palæstina. De nye kriterier reducerede antallet af danskstøttede NGO’er til syv mod tidligere 23.

Se kilderne til debatten i Folketinget om støtte til palæstinensiske NGO’er.

 

Brev til EU’s præsident

Olga Deutsch har ikke noget imod, at Europa støtter palæstinensiske og israelske NGO’er, men hun sætter grænsen ved terrororganisationers brug og misbrug af NGO’er.

NGO’er er værdifulde aktører i et samfund, men de palæstinensiske ledere svigter deres befolkning, når de gør NGO’er til redskaber i deres kamp.

Og de bedrager EU og andre donorer, kunne man tilføje. Det er i hvert fald indholdet i et brev, som NGO Monitor den 30. april 2020 sendte til EU’s præsident Ursula von der Leyen.

I brevet peger NGO Monitor på det uholdbare i, at EU finansierer og legitimerer NGO’er og personer med tilknytning til terrorgrupper under henvisning til, at EU ikke blander sig i enkeltpersoners politiske forhold.

Det uholdbare i EU’s holdning illustreres med et aktuelt eksempel:

Den 23. august 2019 blev 17-årige Rina Schnerb dræbt af en vejsidebombe, der blev bragt til sprængning, da hun sammen med sin far og bror var taget på en naturvandring til en kilde nær bosættelsen Dolev på Vestbredden. Far og bror blev alvorligt såret, men overlevede.

17-årige Rene Schnerb dræbt af PFLP terrorister

17-årige Rina Schnerb blev dræbt af vejsidebombe udløst af PFLP terrorister, da hun var på udflugt med sin far og bor, der begge blev hårdtsåret af eksplosionen.

 

PFLP bag drab og NGO

Fire måneder efter, at vejsidebomben dræbte den 17-årige israelske pige, blev 50 medlemmer af et PFLP terrornetværk på Vestbredden anholdt.

Blandt de anholdte var personer, som israelske myndigheder mente stod bag terrorhandlingen, som dræbte Rina Schnerb og sårede hendes far og bror.

Flere af de anholdte PFLP-medlemmer beklædte eller havde beklædt indflydelsesrige poster i PNGO-medlemsorganisationer.

I brevet nævnes specifikt NGO’en Health Work Committees (HWC) og NGO’en Bisan Center for Research and Development. De anholdte NGO’ere arbejdede som revisorer og finansdirektører med ansvar for håndtering af bevillinger fra regeringer og EU og private organisationer.

HWC er en søsterorganisation af Union of Health Workers Commitees (UHWC), der har hjemsted i Gaza, mens HWC arbejder på Vestbredden. Ifølge Fatah og USA er både UHWC og HWC frontorganisationer for PFLP.

Israel erklærede HWC for en ulovlig terrororganisation allerede den 9. juni 2015.

Walid Hanatsheh med datteren Mays.

Walid Hanatsheh familiefar, NGO-direktør og PFLP’s militære leder på Vestbredden. 

 

NGO-direktør bag terror

EU har imidlertid set med milde øjne på HWC og helt frem til 2019 støttet HWC med penge og legitimitet, som det fremgår af brevet til EU’s præsident.

For at understrege budskabet fremføres det yderligere i brevet, at HWC’s finansielle og administrative direktør og bestyrelsesmedlem i PNGO Walid Hanatsheh (Abu Ras) var blandt de 50 anholdte fra PFLP-terrornetværket.

Den 51-årige Walid Hanatsheh boede ikke langt fra det sted, hvor vejsidebomben var placeret. Walid Hanatsheh er ikke en hvem som helst.

Han sigtes i sagen for at være seniormedlem af PFLP og ansvarlig for finansiering, planlægning og ledelse af terrornetværkets mange angreb på civile israelere – herunder vejsidebomben, der dræbte den 17-årige pige Rina Schnerb.

Se HWV’s fordømmelse af anholdelsen af Walid Hanatsheh.

 

PFLP og NGO'er bag terror. NGO Monitor

PFLP og NGO’er bag terror. NGO Monitor

 

EU afviser anklager

Den 9. juni 2020 modtog NGO Monitor et svar på brevet til EU-præsident Ursula von der Leyen, der dog ikke selv svarede, men havde sendt brevet videre til fungerende direktør Maciej Popowski for afdeling for EU’s sydlige nabolande.

Påstande, om at EU støtter tilskyndelser til eller terror, er ubegrundede og uacceptable, og vi afviser på det kraftigste enhver sådan antydning, svarede Maciej Popowski.

Han begrunder sit svar med de omfattende regler og kontrolforanstaltninger, som EU’s bevillinger er omgærdet af.

Trods den kontante afvisning bløder Maciej Popowski sit svar op ved til slut at fortælle, at EU har modtaget flere henvendelser, og at EU’s repræsentanter i Israel og på Vestbredden og i Gaza er blevet bedt om at se grundigt på sagen (look deeply into the matter).

Den 9. oktober 2020 bekræfter EU’s kommisær for naboskab og udvidelse Olivér Várhelyi i et svar til Europa Parlamentet, at der foregår en undersøgelse af af konkrete sager i Palæstina om påstået misbrug og omgåelse af betingelserne for støtte fra EU.

Vi venter spændt på resultatet af EU’s interne undersøgelse, siger Olga Deutsch til Israel Info seks måneder efter Maciej Popowski’s svar.

 

National kampagne mod antiterrorklausul

Mens EU ser nærmere på sagen, har de palæstinensiske NGO’er taget sagen i egen hånd og etableret en national kampagne mod EU’s antiterrorklausul.

Initiativtagerne ønsker klausulen fjernet. Indtil det sker, opfordres alle palæstinensiske NGO’er til at nægte at underskrive klausulen.

Dette kan virke overraskende, fordi vurderingen af klausulen er, at den ikke ændre noget, så hvorfor en national kampagne for at fjerne klausulen?

Forklaringen ligger i den palæstinensiske selvforståelse og fortælling om den nationale befrielseskamp.

 

NGO siger nej til 1.7 millioner euro

Den 12. juni 2020 kunne EU meddele den palæstinensiske NGO Badil, at et 3-årigt projekt, som havde til formål at ”mobilisere for retfærdighed i Jerusalem”, ikke blev til noget, fordi EU trak tilsagn om støtte på 1.7 millioner euro eller 12.648.833 kroner tilbage.

Badil ønskede ikke at underskrive EU’s antiterrorklausul, hvorfor EU har annulleret tilsagnet om støtte.

Som frontfigur i den nationale kampagne mod antiterrorklausulen måtte Badil foregå med et godt eksempel. Selv om det betød, at Badil måtte takke nej til over 12 millioner kroner til et projekt.

Allerede den 30. december 2019 havde Badil sammen med 29 NGO’er stillet sig i spidsen for en national kampagne med det formål at bekæmpe EU’s antiterrorklausul.

Badil er en NGO, der fokuserer på palæstinensernes ret til at vende tilbage til de områder, de flygtede fra i 1948 (right to return). Badil er også en af lederne bag den internationale palæstinensiske boykotbevægelse mod Israel (BDS).

Se Badils begrundelse for at ikke at underskrive en antiterrorklausul og NGO Monitors beskrivelse af Badil.

 

PFLP blander sig

De palæstinensiske NGO’er bag kampagnen afviser katagorisk det, de kalder EU’s politiske betingelser for støtte.

De 30 NGO’er skriver i deres begrundelse for kampagnen, at de hverken kan eller vil acceptere, at Hamas, Islamic Jihad, Al-Aqsa-Brigade-Fatah, PFLP og Folkefronten til Palæstinas Befrielse – Overkommandoen stemples som terrorgrupper og -organisationer.

NGO’ernes selvforståelse og fortælling om den nationale befrielseskamp kolliderer således med et brag med EU’s og resten af den vestlige verdens insisteren på, at terror ikke er acceptabelt uanset hvilken sag, der kæmpes for.

Den nationale kampagne blev straks bakket op af PNGO, der i marts 2020 holdt møde med EU om sagen.

For at sætte mere skub i kampagnen blander PFLP sig direkte i NGO’ernes kampagne. Det burde være uhørt. Men med den palæstinensiske selvforståelse in mente er grænsen mellem terrororganisationer og humanitære NGO’er flydende.

Den 29. juni 2020 udsendte PFLP en pressemeddelelse med en opfordring til alle palæstinensiske institutioner om at afvise EU’s antiterrorklausul. Videre skriver PFLP, at selvom det kan medføre store økonomiske tab, så er det at skrive under det samme som at underkaste sig EU, der klassificerer den nationale bevægelse som terrorisme.

Pressemeddelelsen inderholder en tydelig advarsel til de mange NGO’er og andre mod at begå forræderi mod den nationale bevægelse.

 

Palæstinensiske fraktioner og NGO'er til møde i PA-udenrigsministerieum om EU's antiterrorklausul.

Palæstinensiske fraktioner og NGO’er til møde i det palæstinensiske udenrigsministerieum om EU’s antiterrorklausul. Møderleder var nu afdøde generalsekretær for PLO’s eksekutivkomité Dr. Saeb Erekat.

 

EU udfordrer palæstinensernes selvforståelse

PFLP opfordrer i pressemeddelelsen også til en national dialog om sagen med det formål, at alle palæstinensiske institutioner på Vestbredden, i Østjerusalem og i Gaza i enighed afviser klausulen.

Opfordringen blev taget op af nu afdøde generalsekretær for PLO’s eksekutivkomité Dr. Saeb Erekat, der i september 2020 inviterede palæstinensiske fraktioner og NGO’er til møde i det palæstinensiske udenrigsministerium.

Den nationale kampagne mod antiterrorklausulen viser, at EU har sat de palæstinensiske terrororganisationer og NGO’er i en slem kattepine.

Selv om ELSC og andre vurderer, at klausulen ikke har nogen effekt, så udfordrer de tre linjer (1.5 bis) palæstinensernes selvforståelse i en sådan grad, at de føler sig nødsaget til at afvise klausulen, selv om det betyder store økonomiske tab for NGO’erne.

For en dybere forståelse af de palæstinensiske terrororganisationer alt-eller-intet-holding se Bren Carlill analyse: Eksistentielle konflikter kan ikke løses: En ny ramme til løsning af Israel-Palæstina konflikten.

Se også definitionen af terrorisme.

 

NGO’er afviste at skrive under

Et år efter Badil tog initiativ til den nationale kampagne mod EU’s antiterrorklausul har NGO Monitor kendskab til lidt over en håndfuld, som de facto har nægtet at underskrive klausulen.

Vi har kendskab til syv andre NGO’er, som har afvist at underskrive klausulen, siger Olga Deutsch.

EU’s kamp mod terror har også påvirket andres støtte til palæstinensiske NGO’er.

Folkekirkens Nødhjælp har ophørt samarbejdet med Badil, efter Badil nægtede at underskrive EU-klausulen, siger Olga Deutsch.

Det er ikke lykkedes at få en kommentar fra Folkekirkens Nødhjælp, der på hjemmesiden medregner Badil som en samarbejdspartner.

EU’s kamp mod terror har også fået den svenske regering til at indstille støtten til HWC. Det skete efter, at engelske jurister henledte svenskernes opmærksomhed på, at NGO’ens finansielle og administrative direktør og bestyrelsesmedlem i PNGO var ledende PFLP-terrorist.

 

Børn med PFLP's logo malet på kinden til demonstration.

Børn med PFLP’s røde farve og logo malet på kinden til demonstration.

 

EU’s interne undersøgelse

Om EU fremover vil opleve et fald i antal ansøgninger fra palæstinensiske NGO’er på grund af antiterrorklausulen, vil tiden vise.

Tiden vil også vise, om EU’s interne undersøgelse giver anledning til refleksion over:

  • Det bæredygtige i  at anerkende terrororganisationers såkaldte politiske arme og civile organisationer (NGO’er)
  • Om palæstinensiske NGO’er og enkeltpersoner – som HWC og Walid Hanatsheh – finder vej til en plads på EU’s terrorliste

Og vi har til gode at se den første palæstinensiske NGO underskrive antiterrorklausulen.