Israel-info Flag

Økonomi


Den mættes med brød, som dyrker sin jord
Ordsprogenes Bog 12:11

I 2000 blev der sidst registreret en positiv stigning i Israels økonomiske aktivitet – en vækst på 6,4% i BNP. En forværret sikkerhedssituation har siden været hovedårsagen til et mærkbart fald i væksten inden for næsten alle dele af samfundet. I 2001 faldt BNP faktisk for første gang i nær ved et halvt århundrede. Med et fald i BNP på -0,6% var landet langt fra toppræstationen i den første halvdel af 1990’erne, hvor Israel havde den største vækst i BNP i verden. Israels BNP per indbygger er faldet til USD 17.300 i 2001 fra USD 18.400 i 2000 (verdens 22. højeste).

Selvom Israel kun har 6,5 millioner indbyggere, har landet formået at gøre sig internationalt bemærket inden for landbrugssektoren, kunstvandingsanlæg samt forskellige elektronik og high tech industrier. Frihandelsaftaler med Europa (EU og EFTA) og USA har igennem de sidste to årtier banet vejen for en stigende eksport af varer og tjenesteydelser (mere end USD 45 milliarder i 2000); men har også banet vejen for at man kunne være en del af internationale virksomheder, hvilket bidrog til den stærke vækst igennem størstedelen af 1990’erne.

SHEKEL
Valutaen i Israel hedder shekel (der er 7,5 shekel til 10 Dkr. - feb. 2004). Allerede i det andet årtusinde før vor tidsregning blev shekel brugt som et mål for betaling i guld og sølv. I Bibelen nævnes det, at Abraham forhandlede om købet af en mark og en klippehule og alle træerne på marken i Machpela i Hebron:

”Jeg vil betale for marken, for jeg ønsker at begrave mine døde der. Ephron, der ejede jorden, svarede: landet er 400 shekler sølv værd .. og Abraham afvejede 400 shekler sølv i almindelig mønt til Ephron. Første Mosebog 23:13, 15-17

Amerikanske dollar vil altid være velkomne overalt i Israel. Danske hundredekronesedler vil kunne veksles på de fleste hoteller. Alle de gængse internationale credit-kort er velkomne.

Mønt udstedt af Israels Nationalbank i 1985:
(til venstre) - Forside: 1 ny Shekel

(til højre) - Bagside: Lilje, "Yehud" på oldhebraisk.

 

 

Motivets oprindelse : en mønt fra Judæa fra den persiske periode (6. - 4. århundrede)

Mønt fra det 6. - 4. århundrede BCE fra Judea
(til venstre) - Forside: Ørn, "Yehud" på oldhebraisk

 

(til højre) - Bagside: Lilje

 

 

 

Læs mere om Israels økonomi - klik her

Søg på Israel-info:


Aktuelt - nyheder og indlæg
Israels geografi
Links til nyheder
Holocost - The Auschwitz Album