Israel-info Flag

Litteratur


Nyhed: 23.05.2011
Amos Oz udgiver ny bog

Amos Oz, en af Israels mest kendte forfattere, interviewes den 31. maj i Den Sorte Diamant om hans nye bog, som udgives i maj. Bogen beskriver livet i en lille by i det nordlige Israel. Interviewet optages af Danmarks Radio. Der vil desuden være et lukket arrangement med Amos Oz den 30. maj organiseret af Gyldendal på Gyldendals forlag.

Læs mere på Den Sorte Diamants hjemmeside HER 




Litteraturen i Israel er naturligvis skrevet på hebraisk. Naturligvis? Nej, det er bestemt ikke en selvfølge, for går vi blot 100 år tilbage, var hebraisk, et af verdens ældste sprog, uddødt som hverdagssprog, skønt det stadig blev benyttet i bøn.

Sprogets overlevelse skyldes især en enkelt mands indsats, Eliezer Ben-Yehuda (1858-1922), som sammen med en håndfuld tilhængere i løbet af en generation skabte et ”nyt”og dynamisk sprog, som gradvist blev modersmål for de jødiske indbyggere i ”Eretz Israel” – Israels land.

Den Hebraiske Sprogkomité – dannet af Ben-Yehuda, nydannede bogstavelig talt tusinder af nye ord og begreber baseret på bibelske, talmudiske og andre kilder, for at imødekomme det tyvende århundredes krav og efterspørgsler. Tilegnelsen af hebraisk som sprog blev et nationalt mål. Et almindeligt slogan på denne tid var ”Yehudi, daber ivrit” – ”Jøde - tal Hebraisk!” – en tilskyndelse som blev indøvet overfor børnehavebørn, skolebørn og vokse. Specielle, intensive hebraisk-skoler ved navn Ulpanim blev startet i byer, landsbyer, kibbutzer og medborgerhuse over hele landet.

Før Staten Israels oprettelse havde man selvfølgelig et rigt kulturelt liv til trods for knapheden i indbyggerantal. Litteraturen trivedes med den nationale poet Chaim Nahman Bialik og forfatteren Shmuel Yosef Agnon som de ledende. Agnon skulle senere vise sig at blive modtager af Israels foreløbig eneste Nobel Pris i litteratur i 1966.

Men så var tiden inde til forandringer. De første tegn kom i litteraturen fra en gruppe forfattere som blev kendte som ”Palmach generationen” (Palmach var slagstyrken for Haganah – forløberen for Israels Forsvarstropper). Disse forfattere, som selv havde deltaget i Uafhængighedskrigen, og som var gået ind i ”gudeverdenen” af israelsk litteratur, inkluderer S. Yizhar, Haim Gouri, Hanoch Bar Tov, Benjamin Tammuz, Aharon Megged, Yoram Kaniuk, Igal Mossinsohn, Moshe Shamir samt poeterne Yehuda Amichai, Nathan Alterman og Uri Zvi Greenberg, Disse forfatteres arbejde – flere af forfatterne er endnu aktive forfattere – fik ofte opført deres værker i den heroiske støbeform som var inde i tiden. De satte tonen for kunstnerisk udfoldelse på andre områder også, og kan ses som begyndelsen på nyere tids hebraiske kulturaktiviteter.

Disse litterære ikoner blev efterfulgt af den såkaldte ”Generation of the State” – ”Statens generation af forfattere”. Disse forfattere blev dybt påvirket af den forrige generation, og oprettelsen af Staten og kampen for dennes eksistens igennem forfatternes barndom, var stadig det de var mest optaget af. Adskillige af disse forfattere opnåede betragtelig international anerkendelse, og deres værker er oversat verden over. Forfatterne inkluderer personer som Amos Oz, A.B. Yehoshua, Yehoshua Kenaz og Aharon Appelfeld. (sidstnævntes primære påvirkninger kom fra Holocaust, skønt hans værk kun indeholder hentydninger til de begivenheder som har karakter af en naturkatastrofe.)

Men ”Statens generation af forfattere” har nu også videregivet den litterære ”taktstok”. Nogle yngre forfattere – nu i fyrrerne og halvtredserne – så som David Grossman, Yeshayahu Koren, Meir Shalev og Haim Be’er har en fortsat større indflydelse på den lokale litterære scene, og er også meget udbredte udenlands. Et vigtigt fænomen i nyere tids forfatterskaber, er overvægten af kvindelige forfattere, hvis stemmer var forholdsvis uhørte i de første år af statens eksistens. Disse forfattere inkluderer Shulamith Hareven, Amalia Kahana-Carmon, Shulamit Lapid,, Yehudit Hendel, Savyon Leibrecht, Nava Semel, Nurit Zarchi, Batya Gur samt poeterne Dahlia Ravikovich og nyligt afdøde Yona Wallach.

Vi er nu vidner til endnu en generation af forfattere, denne gang af meget forskellig karakter. I stor udstrækning er gamle emner som opbygning af Staten, absorberingen af nye immigranter, kibbutz pionerernes heroiske anstrøg, smeltedigelen – eksistensbetingelserne for landets fremtid osv., forsvundet.

I deres sted er kommet et nyt ”varemærke” af mindre åndelig art – det gode liv, jagten efter lykken, finde frem til sandheden omkring ”hellige” sager – ofte i en surrealistisk, anarkistisk, billedstormende – og til tider nihilistisk litterær stil.

De ting der betyder noget for disse forfattere, er ikke længere det, der plagede forældrene, men tværtimod mange af de samme ting, som ligger deres forfatterkolleger i Paris, London eller New York på sinde. Disse forfattere inkluderer Yehudit Katzir, Orly Castel-Bloom, Etgar Keret, Irit Linor, Gadi Taub, Alex Epstein, Esty Hayim og adskillige andre, som løst betegnet kan kaldes den Post-Zionistiske Generation.

En anden vigtig tråd i Israels kulturelle liv er opblomstringen af en stærk etnisk bevidsthed omkring Sephardim forfatterne – jøder med baggrund i de arabiske lande (oprindeligt jøder fra Spanien/Portugal der udvandrede til alle mulige lande) frem for Ashkenazi/Europæiske jøder.

I litteraturen er denne ”trend” åbenbar i værker af Shimon Ballas, Sami Michael og Eli Amir, alle født i Irak, Amnon Shamosh, født i Syrien, Albert Suissa, født i Marokko og Yitzhak Gormezano-Goren, født i Egypten – bare for at nævne få.

Til trods for ”invasionen” af TV og computere, er børnebøger stadig populære i Israel, især de bøger der er skrevet af prismodtagere som Uri Orlev, Meir Shalev, Yehuda Atlas, Ephraim Sidon, Nira Harel, David Grossman, Tamar Bergman, Gila Almagor, Daniella Carmi, Nava Semel, Dorit Orgad og Michal Snunit. Som i litteratur for voksne, er mange af temaerne ikke bare om kibbutz- og pionerliv, men om udbredte emner som vedrører børn alle vegne. For eksempel, Yehuda Atlas’ bog ”Og dette barn er mig” – samt efterfølgeren ”Og dette barn er også mig”, som vækkede genklang hos de israelske børn og deres forældre. Bøgernes temmelig rapmundede, billedstormende rim har gjort, at disse er blevet bestsellers i mere end en tiårsperiode. Mellem de israelske børnebøger er også at finde forfattere med udenlandsk baggrund, især fra USA og Europa.

Links:

The Institute for the Translation of Hebrew Literature
www.ithl.org.il/

Shireshet - Israeli poetry on-line (Hebrew)
www.ithl.org.il/

 

Søg på Israel-info:


Aktuelt - nyheder og indlæg
Israels geografi
Links til nyheder
Holocost - The Auschwitz Album