Forskning i praksis

I mange år var den israelske industri stærk i forskning og nyskabelser, men svag i finanser og marketing. En af opgaverne for chefforskerne var at opmuntre det kommercielle salg af nyskabelsesteknologien. En måde at gøre dette på var dannelsen af videnskabsbaserede industriparker, som ofte er placeret nær større universitetsområder.

Parkerne leverer startydelser og faciliteter til ”flyvefærdige” videnskabsrelaterede industrier, som nøje sorteres inden de bliver accepteret. Regeringen giver ofte investeringsfremmende tilbud, lån, ydelser og skattefordele til industrier som flytter ind i parkerne. Hvor universiteterne er involverede, drager parkerne også nytte af ekspertisen af akademisk arbejdskraft og fordel af fælles indkøb af materialer. Omvendt leverer parkernes industrier ofte yderligere jobs og underentrepriser for universitetsfakultetet og de studerende.

I tillæg til disse parker, blev teknologiske udklækningsanstalter i 1991 oprettet med henblik på at fremme udviklingen af nyskabende ideer hos individuelle entreprenører, hvis firmaer var for små eller hvis ideer var for risikable til at passe ind i Industri- og Handelsministeriets almindelige udviklingsprogram.

Etableringen af disse udklækningsanstalter faldt tilfældigt sammen med masseimmigrationen fra det tidligere Sovjetunionen, hvilket bragte omkring 65.000 ingeniører til Israel – mange af disse var eksperter indenfor deres områder, men manglede kapital og erfaring med arbejdet i en fri markedsøkonomi.

Opgaven for udklækningsanstalten – som er en uafhængig, almennyttig enhed – er at assistere entreprenører til at fuldføre sine projekter og dreje disse projekter hen mod kommerciel levedygtighed. Man leverer assistance til uddannelse af forsknings- og udviklingspersonale, udfører marketing- og forundersøgelser samt sørger for, at de fysiske rammer er i orden. Sidst, men ikke mindst, tilbyder man professionel hjælp og assistance med fremskaffelse af investeringskapital.

I dag er der 26 udklækningsanstalter over hele landet, og over 200 projekter ledes herfra. Mere end 300 projekter fra programmet har allerede ”bestået sin eksamen”, inkl. 173 projekter som har nået sine mål og er fortsat ”på egne ben” efter udklækningsperioden. Ud af disse, er der i 123 tilfælde underskrevet aftaler med investerings- kommerciel- eller strategiske partnere, med kapitalinvesteringer som strækker sig fra 50.000 USD til 5,2 mio. USD. I realiteten er alle produkterne eksportorienterede, da det ultimative formål med disse udklækningsanstalter er at forøge Israels eksport af varer, som i dag beløber sig til ca. 20 mia. USD årligt.