Økonomi

Sådan støttes sporten økonomisk

Fra politisk hold ydes stor økonomisk støtte igennem Undervisnings- og kulturministeriet – for tiden omkring 30 millioner US-dollars. Af dette beløb må beklageligvis cirka 6 millioner US-dollars bruges til den nødvendige sikkerhed omkring sportsbegivenheder, ikke mindst fodbold, mens 10-12 millioner US-dollars sendes videre fra regeringen i bloktilskud til kommunerne og et tilsvarende beløb ydes i støtte til sportsbevægelserne – som Maccabi, Hapoel etc., Israels Olympiske Kommite, The Ord Wingate Institute samt til direkte støtte til eliteudøverne.

Herudover sluses der mange penge fra tipsmidlerne ind i israelsk sport. Toto-pengene giver på årsbasis omkring 50 millioner US-dollars, hovedsagelig til fodboldklubberne, til renovering af bygninger og til opførelsen af nye sportshaller o.l.