Maccabiah Legene – “det jødiske OL”

Maccabiah-Legene – den jødiske pendant til De Olympiske Lege, blev påbegyndt i Europa i begyndelsen af det 20.århundrede. I året 1914 var der mere end 100 maccabi- og andre sportsklubber rundt om i Europa, og de største af disse jødiske sportsklubber, Hakoah i Wien, Bar Kochba i Berlin, MTK i Budapest og Hagibor i Prag, var arnested for nogle af kontinentets fineste atleter og hold, hvoraf nogle fodboldhold var med i deres respektive landes første-divisioner.

I 1932 blev de første Maccabiah-Lege afholdt i det daværende britiske mandatområde, Palæstina, hvor 500 jødiske atleter fra 23 lande deltog. Ved legene i 1935 samme sted blev en del af deltagerne i Palæstina, idet de ikke ønskede at vende tilbage til det nu nazi-inficerede Europa. Efter Israels oprettelse i 1948 er Maccabiah-Legene blevet stadig større. Ved de 15. Maccabiah-Lege i 1997 deltog eksempelvis 5.500 jødiske sportsfolk fra 54 lande i 50 sportsgreene, og legene er i dag den tredjestørste sportsbegivenhed i verden, kun overgået af De Olympiske Lege og af VM i fodbold. Den bedst kendte Maccabiah-guldvinder er uden tvivl den amerikanske svømmer, Mark Spitz, som også gjorde det helt godt ved OL, hvor han i alt hentede hele 11 guldmedaljer.

Historien om Maccabiah

Det var faktisk en kun 15-årig knægt, Yosef Yekutieli, som i 1912 lod sig inspirere af det netop afholdte OL i Stockholm, som fik ideen til Maccabiah Legene. Der skulle dog gå en del år – frem til 1932, før de første lege var en realitet. Det skete så netop i 1.800-året for Bar Kochbas og makkabæernes oprør mod romerne.

Men pengene skulle rejses! To motorcykel-hold blev i 1930 sendt af sted fra Tel-Aviv i forskellige retninger for at samle penge ind. Første hold kørte til Syrien, Tyrkiet, Polen, Tyskland, Frankrig og Belgien, og det andet hold kørte gennem Sinai til Cairo og Alexandria – og derfra med skib til Saloniki i Grækenland, Bulgarien, Jugoslavien, Tjekkoslovakiet, Østrig, Tyskland og Frankrig – og derfra over kanalen til Brighton, London, Birmingham, Manchester, Leeds og Glasgow – turen gik hjem via Beirut i Libanon.

1932, den 28. marts, blev de første lege afholdt på Maccabiah Stadion i Tel-Aviv. 400 atleter deltog i atletik, fodbold og svømning.
1935 var det tid for 2. lege – i april, hvor 1.350 atleter var med.
1997 var et tragisk år for Maccabiah Legene, idet en midlertidigt opsat bro faldt sammen netop som det australske 100-mand store hold passerede, og styrtede i Yarkon-Floden. 4 atleter blev dræbt, og 63 alvorligt skadet.
2005-Legene gav plads til hele 7.700 atleter – herunder 900 fra USA, 500 fra Australien og 2.000 fra Israel.
2009-Legene havde atleter fra 51 lande, som konkurrerede i 31 sportsgrene.

Blandt berømte, internationale stjerner, som har deltaget i Maccabiah er:
Mark Spitz, Lenny Krayzelburg, Jason Lezak, Marilyn Ramenofsky (svømning)
Mitch Gaylord, Abie Grossfeld, Ágnes Keleti, Valery Belenky, Kerri Strug (gymnastik)
Larry Brown, Jordan Freed, Nat Holman, Dolph Schayes (basketball)
Carina Benninga (hockey)
Lillian Copeland, Gerry Ashworth, Gary Gubner (løb)
Angela Buxton, Brad Gilbert, Julie Heldman, Allen Fox, Nicolás Massú, Dick Savitt (tennis)
Dave Blackburn, Steve March Tormé (softball)
Angelica Rozeanu, Irwin Cotler (bordtennis)
Sergey Sharikov, Vadim Gutzeit, Mariya Mazina (fægtning)
Isaac Berger, Frank Spellman (vægtløftning)
Fred Oberlander, Henry Wittenberg (brydning)
Madison Gordon-Lavaee (volleyball)
Bruce Fleisher (golf)
Adam Bacher (cricket)
Boris Gelfand, Judith Polgar (skak)
Elizabeth Foody (dans)
Aaron R. Schwid (bowling)
Jeff Agoos, Jonathan Bornstein (fodboldl)
Shawn Lipman (rugby)