Sport i Israel

De fleste israelere elsker sport, og i Israel er mange sportsgrene “big business”. Det gælder ikke mindst sportsgrene som basketball og fodbold, men også andre sportsgrene er på eliteplan professionaliseret.

Nedenfor er der en kort gennemgang af de for Israel vigtigste sportsgrene. Man kan læse mere om hver grene med at klikke på menupunkterne til venstre.

Flere og flere israelere deltager selv aktivt i sport – mest populært er fodbold, tennis, squash, jogging, volleyball og basketball, ligesom de strand- og vandsport som sejlads, surfing, udspring, svømning og vandpolo.

Israel har deltaget i samtlige Olympiske Lege siden 1952 og vandt sin første medalje ved legene i Barcelona i 1992, hvor Yael Arad vandt sølv i kvindernes judokonkurrence.

De Olympiske Lege i München i 1972 gav også overskrifter i den internationale presse til Israel, men dette efter en uhyggelig tragedie, idet 11 israelske OL-deltagere blev myrdet af PLO-terrorister efter at have været taget som gidsler.

Historisk og kulturelt har der i jødedommen ikke været tradition for sport, ja, der var ligefrem modstand mod dyrkelsen af sport, og denne aversion havde sin forklaring i i tredje-århundrede før vor tidsregning, hvor de hellenistiske grækere bestemte i Israel. Jøderne så idræt som et “græsk koncept”, og det var sjældent, at jøder tog del i de klassiske Olympiske Lege – alene af den grund at deltagerne var pålagt at give gave til og ofre til den græske gud, Herkules.

I den efterfølgende romerske periode blev sport associeret med grusomme og voldelige gladiator-kampe, og trods den almindelige modstand mod disse, byggede alligevel den – af romerne indsatte – jødiske konge, Herodes stadions igennem landet, og tilskyndede til boksning, spydkast, bueskydning, væddeløb og gladiator-discipliner. Her vågnede interessen blandt jøder – dog aldrig blandt de strengt orthodokse jøder.

Siden middelalderen har jøders interesse for sport været den samme som blandt kristne. Middelalderens store jødiske tænker, rabbi Moshe Maimonides var selv i fremragende fysisk form, og understregede mange gange betydningen af et sundt sind og en sund sjæl bedst blev huset i en sund krop. Historiske beretninger fra Middelalderen viser, at der i de jødiske samfund blev dyrket forskellig boldsport, og at man allerede på dette tidspunkt blandt rabbinere flittigt diskuterede, hvorvidt sådan noget gik an på Shabbat. Den diskussion er man endnu ikke helt blevet færdig med…!

Læs mere om Sport og Fritid i Israel – klik her