Islam

Islam er Israels næststørste religion.

Islam betyder at underkaste sig Guds vilje. Muslimer anerkender bl. a. Abraham, Moses og Jesus som profeter. Ifølge Islam var Muhammed, som blev født i Mekka i 570, den største profet af dem alle, og var tiltrukket af jødedommens og kristendommens monoteisme.

Efter en åbenbaring begyndte Muhammed at prædike og måtte i 622 flygte til Medina. Muslimernes hellige bog er Koranen, som blev nedskrevet i år 651 og som indeholder Muhammeds åbenbaringer og de budskaber han angiveligt modtog fra Gud. Muslimernes leveregler er “Islams Fem Søjler”:

1. Troen: Religionen er monoteistisk: Der er kun én Gud (Allah), og Muhammed er hans profet.
2. Bønnen: Der skal bedes fem gange dagligt, når muezziens stemme fra minareten kalder til bøn.
3. Fasten: I Ramadan-måneden skal en muslim faste mellem solopgang og nedgang.
4. Almissen
5. Pilgrimsfærden: Muslimen skal foretage mindste én hadj (pilgrimsrejse til Mekka) i sit liv.

Fredage er helligdage, hvor moskeen fyldes til bøn ledet af en imam. Mænd og kvinder sidder adskilt, og inden man går ind i moské, tager man skoene af og dækker hovedet. Muslimer må ikke spise svinekød eller drikke vin. Mænd må have fire koner – efter israelske regler accepteres dog kun én.

Drusere
Drusere er en sekt, der brød med islam i 900-tallet. Den har navn efter grundlæggeren Ismael al-Darazi og har både hedenske og kristne elementer, men kun de “vidende” kender indholdet af den drusiske læres 111 afhandlinger. Man ærer Moses’ svigerfar Jethro, hvis grav nær Tiberias er valfartsted. Drusere må kun gifte sig indbyrdes, og man kan ikke konvertere til deres religion. Der bor 80.000 drusere på Carmel og i Golan.

Tjerkesere
Tjerkesere er muslimer uden arabisk kulturel baggrund. De kom fra Kaukasus i 1870, efter Krimkrigen, holder sig til deres egne, og blander sig hverken med jøder eller andre muslimer. 3.000 bor i Kfar Kama. De taler arabisk og tjerkesisk.

Muslimske Helligsteder i Israel

Baggrunden for Islams forbindelse med Israel er et vers i Koranens sura 17 – efter A.S.Madsens oversættelse lyder det:

”Lovpriset være (Allah), som ved nattetid rejste med Sin tjener (Muhammed) fra den hellige Moské til den fjerne Moské, hvis omgivelser Vi har velsignet; for at Vi kunne lade ham skue nogle af Vore tegn. Sandelig, Han er den Althørende, den Altseende.” (v.2.)

Hvad betyder dette ? Ja, ”Den hellige Moské” kan der ikke være tvivl om – overalt i Koranen henvises der med denne betegnelse til Kabaen – Islams helligste sted i Mekka. Men hvad er ”Den fjerne Moské” ? Straks efter den arabiske erobring af Jerusalem i 638 slår man fast, at dette jo kun kan være Tempelbjerget – på arabisk Haram al-Sharif – den ædle Helligdom, hvor der godtnok lå en kirke efter Romerrigets overgang til kristendommen, men hvor der nu meget hurtigt efter bygges en moské – Umars Moské.

I 688 begyndte kaliffen Abd al-Malik opførelsen af endnu en moské – Klippemoskéen. Hans efterfølger byggede en større moské, dér hvor Umars Moske havde stået – al-Walids Moske – og da denne sidst i det 8-årh. under kaliffen al-Mahdi blev restaureret, fik den også nyt navn: ”Masdjiid al-Aqsa” – al-Aksa-moskéen eller ”den fjerneste moské”.