Israels parlamentsvalg og de udenrigspolitiske perspektiver

Det israelske parlamentsvalg blev afholdt den 22. januar 2013 og resulterede blandt andet i en tilbagegang for premierminister Benjamin Netanyahus valgkoalition, der tabte omkring en fjerdel af det tidligere antal mandater. Samtidig har partierne på centrum-venstrefløjen fået flere stemmer end forventet. Blandt overraskelserne er centrumspartiet Yesh Atid, der blev dannet for knapt to år siden, men nu kan se frem til at blive parlamentets næststørste parti. De fleste iagttagere er dog enige om, at Netanyahu efter al sandsynlighed bliver premierminister igen, hvilket gør ham til en af de længst regerende premierministre i Israels historie.
Samtidig har valget sat gang i debatten om Israels forhold til USA, Israels rolle i forhold til håndteringen af Irans atomprogram, og hvad det israelske parlamentsvalg kan betyde for den fastfrosne fredsproces mellem Israel og Det Palæstinensiske Selvstyre. Professor David Makovsky påpeger, at Netanyahus regering vil være nødt til at danne en bred regeringskoalition for at sikre regeringens levetid, og at en bred regeringskoalition kan give Netanyahu mere handlerum i forhold til Palæstina-spørgsmålet. Mens direktør Jonathan Eyal fra den britiske tænketank RUSI vurderer, at Netanyahus politiske linjer under valgkampen har isoleret Israel politisk og mindsket håbet for en to-statsløsning. Endelig anbefaler professor Shlomo Avineri at lade to-statsløsningen ligge og i stedet for fokusere på det forbedrede sikkerhedssamarbejde mellem Israel og Det Palæstinensiske Selvstyre.
Valgresultatet betyder, at Netanyahu vil få svært ved at danne regering, skriver professor David Makovsky. Han peger på tre sandsynlige koalitionsmuligheder: 1) at Netanyahu danner regering med de sekulære partier på bekostning af de ortodokse partiers indflydelse; 2) at Netanyahu fokuserer på de ultraortodokse partier, hvorved han selv bliver repræsentant for den politiske midte i regeringen; 3) at Netanyahu danner regering med partier, der er fokuseret på social velfærd frem for udenrigspolitik. Netanyahus regering skal ifølge Makovsky være så bred som mulig, hvis ikke regeringens levetid skal blive kortvarig. Han fremhæver, at Washington ligeledes ønsker en bred israelsk regering, da en bred regeringskoalition giver Netanyahu mere handlerum i forhold til Palæstina-spørgsmålet. Derfor glæder Washington sig i det skjulte over højrefløjens tilbagegang, vurderer han, og håber på en israelsk regering, der gør det lettere at mægle på trods af den vedvarende regionale uro.
Israels seneste valg har ikke betydet, at man er kommet nærmere en to-statsløsning, vurderer professor Shlomo Avineri. Samtidig skaber uroen i den arabiske verden dårlige forudsætninger for fredsprocessen, vurderer han, da Det Muslimske Broderskab i Egypten og borgerkrigen i Syrien ikke tilskynder selv moderate israelere til at tage chancer med palæstinenserne. I stedet for anbefaler han at sætte flere moderate målsætninger op for fredsprocessen og fokusere på, hvad der allerede er opnået mellem Israel og Det Palæstinensiske Selvstyre, eksempelvis forbedringerne i sikkerhedssamarbejdet de seneste par år. En Netanyahu-regering med flere centrumspartier vil være mere tilbøjelig til at acceptere denne tilgang, der ifølge Avineri er den eneste vej frem, hvis det israelsk-palæstinensiske forhold skal bevæge sig væk fra farerne ved konfrontationer og mod den mindste smule forsoning.
Det israelske valgresultat var et klart nederlag til højrefløjen og en ”ikke-sejr” til venstrefløjen, skriver forsker Aaron David Miller i Foreign Policy. Dog betyder valgresultatet ikke, at israelsk politik er under forandring, og Netanyahu vil stadig være en vigtig politisk figur i Israel på trods af tilbagegangen vurderer han. Ifølge Miller er Netanyahus politiske relevans blandt andet knyttet til sikkerhedsspørgsmålet om Irans atomprogram. Han påpeger, at håndteringen af det iranske atomprogram kan få alvorlige økonomiske, finansielle og politiske konsekvenser for hele Mellemøsten og det internationale samfund. Håndteringen af atomprogrammet, militært eller diplomatisk, fordrer et samarbejde mellem Israel og USA, da det vil være for risikabelt, hvis Israel handler egenhændigt, vurderer han.
Under valgkampen har Netanyahu ført en politik, der isolerer Israel politisk og mindsket håbet for en to-statsløsning, skriver direktør Jonathan Eyal fra den britiske tænketank RUSI. Israel står foran flere alvorlige strategiske udfordringer, og ifølge Eyal er det kun et spørgsmål om måneder, før utilfredse palæstinensere igangsætter en tredje intifadah (opstand). Hvis det sker, vil Israels formelle forhold til Jordan og Egypten være under pres, hvilket kan bringe de våbenhvileaftaler Israel har med de to lande i fare, vurderer han. Derudover risikerer Israel ifølge Eyal at stå i samme strategiske situation som for et halvt århundrede siden; omringet af fjender og tvunget til at sprede sine styrker ud i alle retninger.
Forholdet mellem Israel og den arabiske verden vil sandsynligvis fylde mindre i begyndelsen af præsident Barack Obamas anden regeringsperiode, skriver professor Shibley Talhami. Israel vil alligevel dukke op på dagsordenen, vurderer han, enten på grund af stigende spændinger mellem Israel og Det Palæstinensiske Selvstyre over bosættelserne eller på grund af Israels vigtige rolle i forhold til spørgsmålet om Irans atomprogram. Han råder Obama-administrationen til snart at tage stilling til, om Israels fremtidige regering vil være i stand til at komme med de politiske indrømmelser, der skal til for at få en seriøs aftale med Det Palæstinensiske Selvstyre i stand. Ifølge Talhami vil fremskridt i fredsprocessen kun være mulig, hvis Netanyahu ikke danner regering med partierne på den yderste højrefløj. Samtidig afhænger fremskidt i fredsprocessen også af palæstinenserne, påpeger han, der indtil videre har været splittet.
Links til flere kilder:
Hverken Israel eller Det Palæstinensiske Selvstyre synes klar til at diskutere de to mest afgørende stridigheder i konflikten: Spørgsmålet om de palæstinensiske flygtninge og Jerusalems fremtid, skriver journalist Jeffrey Goldberg. Men på trods af sin tvivl bør Obama ifølge Goldberg huske, at Netanyahu måske repræsenterer det sidste håb for en to-statsløsning.
Det israelske valg har ikke genoplivet den fastfrosne fredsproces, og kun hvis Obama lægger pres på Israel, vil Israel føle det nødvendigt at genoptage forhandlingerne, skriver Mark A. Heller fra tænketanken Institute for National Security Studies.
Det israelske valgresultat betyder, at Netanyahu sandsynligvis ikke vil beordre et unilateralt angreb mod Irans atomfaciliteter, skriver journalist Larry Derfner. Til gengæld vil Netanyahu føle sig begrænset af ekstremister på højrefløjen til at bløde op på den politiske kurs overfor Det Palæstinensiske Selvstyre, vurderer han, hvorfor bosættelserne vil forsætte dog i langsommere tempo.
På trods af at de netop overståede parlamentsvalg i Israel og Jordan næppe betyder store ændringer, står begge lande overfor mange af de samme politiske og strategiske udfordringer, hvis udfald er afgørende for USA’s interesser i regionen, skriver direktør Robert Satloff ved tænketanken The Washington Institute.
Netanyahus position er blevet svækket af valgresultatet, mens den israelske befolkning har stemt for at bevare den sikkerhedsmæssige status quo med palæstinenserne.

 

 

Sådan gik valget, 22. januar 2013

Valget til det israelske parlament, Knesset, den 22. januar 2013 – tallene i parantes er mandattallet efter valget 2009

 

Likud / Yisrael Beiteinu…………………………….31 (-11)

Yesh Atid……………………………………………….19

Labor…………………………………………………….15 (+2)

Shas……………………………………………………..11 (0)

Det Jødiske Hjem……………………………………11 (+4)

United Torah Judaism……………………………….7 (+2)

Hatnuah…………………………………………………6

Meretz…………………………………………………….6 (+3)

Den Forenede Arabiske Liste……………………..5 (+1)

Hadash……………………………………………………4 (0)

Balad………………………………………………………3 (0)

Kadima……………………………………………………2 (-26)

 

Parlamentet består af 120 pladser, og dette valg betød, at der faldt 60 mandater til den såkaldt røde blok og 60 mandater til den såkaldt blå blok – altså et præcist, lige delt parlament. En stærk højredrejning var forventet op til valget, og nok fik Naftali Bennets “Det Jødiske Hjem” et udmærket valg, men slet ikke som forventet, og mandaterne, han tog, hentede han fra Likud/Beiteinu. Valget 2013 blev snarere en markant styrkelse af centrum-venstrefløjen i Israel med det nystiftede parti, Yesh Atid som den helt store overraskelse. Yesh Atid sluttede som Knessets næststørste parti, og ventes at få en central rolle ved regeringsdannelsen. Den siddende statsminister Benjamin Netanyahu får umiddelbart opbakning fra 60 mandater (Likud/ Beiteinu, Shas, Habayit Hayehudi, United Torah Judaism, Hatnuah og Kadima), men skal han have et regeringsdueligt flertal, må han bejle til Yesh Atid, hvilket vil betyde, at nogle af de små, stærkt religiøse partier, må ofres. Præsident Shimon Peres har efter valget bedt Benjamin Netanyahu om at forsøge at danne regering.

Markante forskydninger

Netanyahus koalition Likud/Beiteinu fik 31 mandater; en tilbagegang fra 42 mandater.
Det nystiftede parti Yesh Atid blev parlamentets næststørste parti med 19 mandater.
Kadima har oplevet et markant fald i tilslutning siden dannelsen i 2006, hvor det var landets største. Kadima opnåede 2 mandater ved valget i går; en tilbagegang på 26 mandater.-

Stemmeprocenten lå på 66,6 pct., hvilket var den højeste siden 1999.

Sådan fungerer Israels valgsystem

Israels valgsystem er baseret på én landsdækkende stemmeseddel. Hvert parti sammensætter en prioriteret partiliste, sådan at man allerede på valgaftenen præcis vil vide, hvem der er blevet valgt. Alle israelske statsborgere over 18 kan stemme. Israelske statsborgere, som bor uden for Israel, kan stemme på ambassader eller konsulater.
Knesset (Israels parlament) har 120 medlemmer – de såkaldte ”chaverim” (venner). Spærregrænsen er som i Danmark to procent. Opstillingsberettigede er alle israelske statsborgere over 21 år, som ikke har haft en dom på over fem års fængsel – med mindre, der er gået yderligere fem år fra deres løsladelse. Følgende kan dog ikke kandidere: Præsidenten, Israels to overrabbinere, civile og religiøse dommere samt forsvarschefen. Parlamentsvalg afholdes hvert 4 år, dog kan Knesset ved almindeligt flertal beslutte at opløse sig selv og udskrive nyvalg. Yderligere kan premierministeren anbefale præsidenten at udskrive nyvalg.

Partierne – hvad de står for – og de opstillede kandidater i valget til Knesset 22. januar 2013

Likud / Yisrael Beiteinu – er regeringspartiet i Israel. Formanden for Likud og nummer 1 på alliancelisten er statsminister Benjamin Netanyahu. Det var den 25. oktober 2012, at Netanyahu og Yisrael Beiteinu, udenrigsminister Avigdor Lieberman – nummer 2 på listen, enedes om en sammenslutning af de to partier. Sammenslutningen har fået navnet Likud Beiteinu Resultatet af valget af kandidater medførte, at prominente Likud-medlemmer og ministre som Benny Begin, Michael Eitan, Dan Meridor og Avi Dichter, end ikke opnåede opstilling, mens det på den anden side gav plads til tidligere Kadima-medlem, Tzachi Hanegbi og Moshe Feiglin, som er betegnet som en “hardliner”.

Kandidatlisten for Likud / Yisrael Beiteinu 

1 Benjamin Netanyahu 2 Avigdor Lieberman 3 Gideon Sa’ar 4 Yair Shamir 5 Gilad Erdan 6 Silvan Shalom 7 Uzi Landau 8 Yisrael Katz 9 Danny Danon 10 Sofa Landver 11 Reuven Rivlin 12 Moshe Ya’alon 13 Yitzhak Aharonovich 14 Ze’ev Elkin 15 Tzipi Hotovely 16 Orly Levy 17 Yariv Levin 18 Yuli-Yoel Edelstein 19 Faina Kirschenbaum 20 Haim Katz 21 Miri Regev 22 David Rotem 23 Moshe Feiglin 24 Yuval Steinitz 25 Robert Ilatov 26 Tzachi Hanegbi 27 Limor Livnat 28 Hamad Amar 29 Ofir Akunis 30 Gila Gamliel 31 Shimon Ohayon 32 Karmel Shama 33 Alex Miller 34 Leon Litinetski 35 David Bitan 36 Uri Faraj 37 Yulia Malinovsky 38 Katy Shitrit 39 Ayoob Kara 40 Smadar Bat Adam Levitan 41 Shuki Ohana 42 David Amsalem 43 Oded Forer 44 Victor Ifraimov 45 Yitzhak Danino 46 Moshe Matalon 47 Keren Barak 48 Avraham Negusa 49 Lia Shemtov 50 David Even Tzur.

Labor – Det engang så magtfulde socialistiske arbejderparti i Israel, Labor – som har fostret en række navnkundige statsministre, præsidenter og politikere – er i dag kun en skygge af fordums storhed, men noget tyder på et come-back i forbindelse med dette valg. Lederen er i dag Shelly Yachimovich. I begyndelsen af 2011begyndte den daværende formand, forsvarsminister Ehud Barak, at møde utilfredshed i sit parti over deltagelsen i koalitionen med Likud og Yisrael Beiteinu – ikke mindst som følge af den stagnerende fredsproces. Utilfredsheden førte til hans afgang fra partiet, idet han og fire andre medlemmer af Knesset brød ud for at danne et helt nyt parti, som efter egen beskrivelse skulle være “center-parti, zionistisk og demokratisk”. Valggrundlaget har i høj grad en social dagsorden – mens Labor ikke har været særligt interesseret i at tale om sikkerhedsspørgsmål. Partiet står nu til at vinde 20-24 mandater, og derved blive næststørst i Knesset.

Kandidatlisten for Labor
1 Shelly Yachimovich 2 Isaac Herzog 3 Eitan Cabel 4 Merav Michaeli 5 Benjamin Ben-Eliezer 6 Yehiel Bar 7 Omer Bar-Lev 8 Stav Shaffir 9 Avishai Braverman 10 Erel Margalit 11 Itzik Shmuli 12 Mickey Rosenthal 13 Michal Biran 14 Nachman Shai 15 Moshe Mizrahi 16 Danny Atar 17 Ghaleb Majadele 18 Nadia Hilou 19 Nino Abesadze 20 Yossi Yona 21 Daniel Ben-Simon 22 Ofer Kornfeld 23 Hili Tropper 24 Yona Prital 25 Saleh Saad 26 Yariv Oppenheimer 27 Gilad Kariv 28 Estee Kirmair 29 Baruch Zelts 30 Eran Charamuni

Kadima – en skygge af sig selv, og fordums storhed, hvilket blandt andet aflæses af, at partiet kun stiller med 10 kandidater. Partiet, som blev Knessets største ved valget i 2009, men ikke formåede at danne regering. Nu går partiet linjedans på spærregrænsen, og er i mange meningsmålinger ikke over de krævede to procent af stemmerne.

Kandidatlisten for Kadima
1 Shaul Mofaz 2 Yisrael Hasson 3 Yohanan Plesner 4 Ronit Tirosh 5 Shai Hermesh 6 Yuval Tzelner 7 Doron Avital 8 Akram Hasson 9 Ahmad Dabbah 10 Eti Livni


Shas – Det klassiske, religiøse højrefløjsparti i Israel, og har i mangfoldige år ligget meget stabilt – på 6-10 mandater i Knesset. Formanden er i dag Eli Yishai, men partiet er i dag udfordret – for ikke at sige truet – af nye kræfter på højrefløjen, specielt Naftali Bennet og hans parti Vort Jødiske Hjem.

Kandidatlisten for Shas
1 Eli Yishai 2 Aryeh Deri 3 Ariel Atias 4 Yitzhak Cohen 5 Meshulam Nahari 6 Amnon Cohen 7 Ya’akov Margi 8 David Azulai 9 Yitzhak Vaknin 10 Nissim Ze’ev 11 Avraham Michaeli 12 Yoav Ben Tzur 13 Lior Adari 14 Ami Iluz 15 Eli Dadoun 16 Gershon Levi


Hatnuah – går til valg med sikkerhedspolitikken som hovedtema, og ønsker sig en tilnærmelse til Det Palæstinensiske Selvstyre. Partiet ledes af Tzipi Livni, der en lang overgang, mens hun var udenrigsminister, var helt central i fredsprocessen. Tzipi Livni var for Kadima en lang periode helt i top i Israel, indtil hun tabte formandsvalget i sit parti. Siden har der været spekulationer om hendes tilbagevenden, som kom den 27. november 2012, hvor hun stiftede partiet Hatnuah (“Bevægelsen”). Partiets valgslogan er slet og ret “Hatnuah – med Tzipi i spidsen”. Straks efter stiftelsen kom yderligere syv Knesset-medlemmer fra Kadima om bord: Meir Shitrit, Yoel Hasson, Shlomo Molla, Robert Tiviaev, Majalli Wahabi, Rachel Adato og Orit Zuaretz. Og i begyndelsen af december tilsluttede den tidligere Labor-formand, Amram Mitzna, sig Livnis parti – han er nummer to på kandidatlisten.

Kandidatlisten for Hatnuah:
1 Tzipi Livni 2 Amram Mitzna 3 Amir Peretz 4 Elazar Stern 5 Meir Sheetrit 6 David Tzur 7 Yoel Hasson 8 Shlomo Molla 9 Meirav Cohen 10 Orit Zuaretz 11 Aharon Valensi 12 Majalli Wahabi 13 Alon Tal 14 Robert Tiviaev


Habeita Yehudi (Det Jødiske Hjem) – dette religiøse højreparti har eksisteret i mange år uden at have haft særlig stor betydning, men med Naftali Bennets overtagelse af formandsposten er der for alvor kommet gang i partiet, som spås at blive valgsensationen ved valget 2013. De fleste valgeksperter i Israel forudser naturligvis stadig, at Likuds formand, Benjamin Netanyahu også efter valget den 22. januar vil kunne kalde sig statsminister, men Naftali Benneth har fået så megen vind i sejlene, at han vil kunne forplumre sagen for Netanyahu. en meget markant spiller på højrefløjen har pludselig, her i den sidste uge op til valget, fået vind i sejlene – og vil kunne forplumre sagerne for Netanyahu. Bennet – en tidligere elitesoldat i IDF-kamptropperne – er blevet enormt populær, og har den fordel, at han er “ren” i folket øjne, hvorimod mange andre må kæmpe med beskyldninger om korruption og nepotisme. Han er hovedrig – god for en formue på knapt en milliard kroner, som han har skabt ved grundlæggelsen af software-firmaet Cyota, som han afhændede i 2005. Han er født i Haifa af amerikanske indvandrere, og gjorde tjeneste i elitekorpsene Sayeret Matkal og Maglan, og er major af reserven. I tre år, fra 2006 til 2008 var han stabschef for den daværende leder af oppositionen, Benjamin Netanyahu, som han, trods partiskiftet, fortsat har et personlig fortræffeligt forhold til. Først den 6. november 2012 blev han formand for Beit Yehuda. Siden er hans popularitet vokset dramatisk. Partiet står til at kunne vinde 10-15 mandater, og derved blive det tredjestørste parti i landet.

Kandidatlisten for Habeita Yehudi:

1 Naftali Bennett 2 Uri Ariel 3 Nissan Slomiansky 4 Eli Ben-Dahan 5 Ayelet Shaked 6 Uri Orbach 7 Zevulun Kalpa 8 Avi Vartzman 9 Moti Yogev 10 Orit Strook 11 Yoni Shetbun 12 Shuli Muaalam 13 Rabbi Hillel Horovitz 14 Jeremy Gimpel 15 Nachi Eyal 16 Rabbi Rachamim Nissimi 17 Amiti Cohen 18 Gila Finkelstein 19 Uri Y. Bank 20 Dr. Doron Daneinu
Yesh Atid – et helt nyt parti, som står til at få et godt valg. Et regulært sekulært parti, som er meget stærkt optaget af at ortodokse jøder skal tvinges til værnepligt – og i det hele taget deltage i israelsk samfundsliv. Det var i januar 2012, at TV-stjernen, Yair Lapid annoncerede, at han agtede at forlade journalistik for at gå aktivt ind i politik. Han havde dog samtidig lovet, at han ikke ville engagere sig før efter seks måneder, netop for at undgå etiske konflikter, ikke mindst i forhold til sin ugentlige klumme i Yediot Aharonot. Han stiftede herefter sit nye parti, Yesh Atid. Hans fædrene ophav, Tommy Lapid, var et meget kendt navn i israelsk politik med partiet Shinui.

Kandidatlisten for Yesh Atid
1 Yair Lapid 2 Shai Piron 3 Yael German 4 Meir Cohen 5 Yaakov Peri 6 Ofer Shelah 7 Aliza Lavi 8 Yoel Razvozov 9 Adi Kol 10 Karin Elharar

Meretz – et stærkt, klassisk venstreorienteret parti, der som det eneste parti i landet, når bortses fra de arabiske lister, ønsker en øjeblikkelig og betingelsesløs anerkendelse af den palæstinensiske stat. Er dog ved dette valg stærkt svækket, og står til højst til netop at kunne forcere spærregrænsen.

Kandidatlisten for Meretz
1 Zahava Gal-On 2 Ilan Gilon 3 Nitzan Horowitz 4 Michal Rozin 5 Issawi Frej 6 Tamar Zandberg 7 Avshalom Vilan 8 Mossi Raz 9 Yifat Solel 10 Uri Zaki


United Torah Judaism (Forenet Torah-Jødedom) 

Kandidatlisten for UTJ:
1 Yaakov Litzman 2 Moshe Gafni 3 Meir Porush 4 Uri Maklev 5 Eliezer Moses 6 Yisrael Eichler 7 Ya’akov Asher 8 Ya’akov Asher Guterman


United Arab List / Ta’al (Forenede Arabiske Liste / Ta’al 

Kandidatlisten for United Arab List /Ta’al
1 Ibrahim Sarsur 2 Ahmed Tibi 3 Masud Ghnaim 4 Taleb Abu Arar 5 Taleb el-Sana 6 Muhammad Cnaan.

Hadash – Den Arabiske Liste 

Kandidatlisten for Hadash:
1 Mohammad Barakeh 2 Hana Sweid 3 Dov Khenin 4 Afu Agbaria 5 Nabila Espanioly 6 Ayman Odeh


Balad
1 Jamal Zahalka 2 Haneen Zoabi 3 Basel Atas 4 Juma Azbargh 5 Abed Fukra

Otzma LeYisrael
1 Aryeh Eldad 2 Michael Ben-Ari 3 Baruch Marzel 4 Aryeh King

Am Shalem
1 Haim Amsalem 2 Moshe Tsarfati 3 Reuven Agasi 4 Daniela Yekira

Der er i alt 32 partier som deltager i valget – se en liste over alle partier her

De 120 medlemmer (“Chaverim”) af Det 19. Knesset, som blev valgt den 22. januar 2013, og aflagde ed den 5. februar:
Likud-Beytenu – 31 medlemmer:

1) Benjamin Netanyahu — Likud

2) Avigdor Liberman — Yisrael Beytenu

3) Gideon Sa’ar — Likud

4) Yair Shamir — Yisrael Beytenu

5) Gilad Erdan– Likud

6) Silvan Shalom — Likud

7) Uzi Landau — Yisrael Beytenu

8) Yisrael Katz — Likud

9) Danny Danon — Likud

10) Sofa Landver — Yisrael Beytenu

11) Reuven Rivlin — Likud

12) Moshe Ya’alon — Likud

13) Yitzhak Aharonovitch — Yisrael Beytenu

14) Ze’ev Elkin — Likud

15) Tzipi Hotovely — Likud

16) Orly Levy — Yisrael Beytenu

17) Yariv Levin — Likud

18) Yuli Edelstein — Likud

19) Faina Kirshenbaum — Yisrael Beytenu

20) Haim Katz — Likud

21) Miri Regev — Likud

22) David Rotem — Yisrael Beytenu

23) Moshe Feiglin — Likud

24) Yuval Steinitz — Likud

25) Robert Ilatov — Yisrael Beytenu

26) Tzachi Hanegbi — Likud

27) Limor Livnat — Likud

28) Hamad Amar — Yisrael Beytenu

29) Ofir Akunis — Likud

30) Gila Gamliel — Likud

31) Shimon Ohayon — Yisrael Beytenu

Yesh Atid – 19 medlemmer:

1) Yair Lapid

2) Shai Piron

3) Yael German

4) Meir Cohen

5) Yaakov Perry

6) Ofer Shelah

7) Aliza Lavie

8) Yoel Razvozov

9) Adi Kol

10) Karin Elharar

11) Mickey Levy

12) Shimon Solomon

13) Ruth Calderon

14) Penina Tamnu-Shata

15) Rina Frenkel

16) Yifat Kariv

17) Dov Lipman

18) Boaz Toporovsky

19) Ronen Hoffman

Labor Party – 15 medlemmer:

1) Shelly Yachimovich

2) Isaac Herzog

3) Eitan Cabel

4) Merav Michaeli

5) Binyamin Ben-Eliezer

6) Hilik Bar

7) Omer Bar-Lev

8) Stav Shaffir

9) Avishay Braverman

10) Erel Margalit

11) Itzik Shmuli

12) Miki Rosenthal

13) Michal Biran

14) Nachman Shai

15) Moshe Mizrahi

Habeit Hayehud (Det Jødiske Hjem) – 12 medlemmer:

1) Naftali Bennett

2) Uri Ariel

3) Nissan Slomiansky

4) Eliahu Ben Dahan

5) Ayelet Shaked

6) Uri Orbach

7) Zvulun Kalfa

8) Avi Wortzman

9) Mordechai Yogev

10) Orit Strock

11) Yoni Chetboun

12) Shuli Muallem

Shas – 11 medlemmer:

1) Eli Yishai

2) Aryeh Deri

3) Ariel Atias

4) Yitzhak Cohen

5) Meshulam Nahari

6) Amnon Cohen

7) Ya’akov Margi

8) David Azulai

9) Yitzhak Vaknin

10) Nissim Ze’ev

11) Avraham Michaeli

Det Forenede Torah Jødedom – 7 medlemmer:

1) Yaakov Litzman

2) Moshe Gafni

3) Meir Porush

4) Uri Maklev

5) Menachem Eliezer Mozes

6) Yisrael Eichler

7) Ya’akov Asher

Hatnua (Bevægelsen) – 6 medlemmer:

1) Tzipi Livni

2) Amram Mitzna

3) Amir Peretz

4) Elazar Stern

5) Meir Sheetrit

6) David Tzur

Meretz – 6 medlemmer:

1) Zahava Gal-On

2) Ilan Gilon

3) Nitzan Horowitz

4) Michal Rozin

5) Issawi Farij

6) Tamar Zandberg

Ra’am-Ta’al (Den Forenede Arabiske Liste) – 4 medlemmer:

1) Ibrahim Tzartzur

2) Ahmed Tibi

3) Masud Ganaim

4) Taleb Abu Arar

Hadash (Arabisk Liste) – 4 medlemmer:

1) Mohammad Barake

2) Hana Sweid

3) Dov Khenin

4) Afu Agbaria

Balad (Arabisk Liste) – 3 medlemmer:

1) Jamal Zahalka

2) Hanin Zoabi

3) Basel Ghattas

Kadima (Fremad) – 2 medlemmer:

1) Shaul Mofaz

2) Yisrael Hasson