Musik

Verdensmusik fra Israel
På hjemmesiden www.worldmusicisrael.com kan du høre musik bidder af israelsk kunstnere indenfor verdensmusikken. Kunstnerne, som er repræsenteret på hjemmesiden, sigter mod at skabe et samarbejde mellem kunstnere over hele verden for at bringe forskellige kulturers musikalske udtryk sammen og derved skabe kreativ vækst.

Israel har et meget rigt musikliv. Hvad klassisk musik angår, blev The Palestine Philharmonic Orchestra (Palæstinas Filharmoniske Orkester) – som senere skulle blive til Israel Philharmonic Orchestra (Israels Filharmoniske Orkester), dannet af den navnkundige polsk-fødte violinist, Bronislaw Hubermann i 1936 og åbningskoncerten blev dirigeret af Arturo Toscanini.

Orkestret har i dag ”base” i Frederick R. Mann Auditoriet i Tel Aviv – og har som chefdirigent den meget kendte – og anerkendte – dirigent Zubin Metha. Orkestret er desuden ofte på gæsteoptræden rundt omkring i verden.

Den såkaldte ”østlige” – mere korrekt benævnt ”Middelhavs-musik” er mere og mere populær, især blandt unge mennesker. Populære sangere indenfor denne stilart er Zehava Ben, Sarit Hadad, Chaim Moshe, Yitzhak Kala og Avihu Medina – og måske den største blandt dem – Ofra Haza, som opnåede international berømmelse, men døde alt for tidligt i år 2000 i en alder af bare 41 år. Et orkester med succes indenfor de seneste par år, som udelukkende spiller musik fra middelhavsområdet, er The Andalusian Orchestra of Ashdod (Det Andalusiske orkester fra Ashdod) – en stor del af orkestrets medlemmer stammer i øvrigt fra Rusland.

To andre – meget succesfulde grupper – som blev etableret for længe siden – er Habreira Hativ’it (Natural Alternative – ”Et naturligt Alternativ”) – og Bustan Avraham (”Abraham’s Orchard” – Abraham’s Frugthave). Sidstnævnte er en fusionsgruppe som har valgt at inkorporere græske, tyrkiske, persiske og indiske temaer i den oprindelige middelhavs-atmosfære.

Ankomsten af de mange russiske indvandrere fra det tidligere Sovjet Unionen har haft en kraftig indvirkning på Israels kulturliv på alle områder, men ingen steder mere end netop indenfor musikområdet (standard-joken da immigrationsbølgen var på sit højeste var, at hvis en russisk immigrant, der netop var stået ud af flyet i Israel, ikke havde en violin stukket op under armene, var han nok pianist!). Landet har været vidne til en hastig formering af nye orkestre, kammermusik grupper, kor og solister – og vigtigt er det, at musikuddannelse i landet er blevet beriget i en grad, som slet ikke er til at måle.

Der findes knap en skole eller et ungdomskollektiv i landet, som ikke har sin egen gruppe musikere, som spiller eller synger under den opmærksomme ledelse af en russisk-talende lærer. Det er sandsynligt at man i løbet af de kommende år vil se unge musikere – hvad enten de er født i Israel eller udenlands – som har været undervist af immigranter fra det tidligere Sovjet Unionen – dette gælder bl.a. eksklusive solister som Yithak Perlman, Pinhas Zuckerman, Daniel Barenboim og Shlomo Mintz, som har sat deres fingeraftryk på scener i koncertsale samt i pladestudier verden over.

Opera har altid haft tilhængere i Israel – selv i statens ”unge dage”. The Tel Aviv Opera har udført operaer på utallige tungemål, og hjalp sågar en lovende, ung, spansk tenor kaldet Placido Domingo i gang. I de senere år har opera ligeledes modtaget et mægtigt incitament fra den massive russiske immigration. Med åbningen i 1995 af det storslåede Opera House i Tel Avivs nye ”Golda Center for Performing Arts”, er opera i Israel gået ind i en ny æra.

Populære rock festivals som Arad Festivalen og Det Røde Hav Festivalen i Eilat tiltrækker unge mennesker i titusindvis.

Links:

Red Sea Jazz Festival
http://www.redseajazzeilat.com/en/

Israel Music Institute
www.aquanet.co.il/vip/imi/index1.htm

Israel Andalusian Orchestra
www.andalusit.com/

Israel Kibbutz Orchestra
www.kibbutz-orchestra.co.il/

Israel Northern Symphony Haifa
www.ipo.co.il/

Israel Philharmonic Orchestra
www.ipo.co.il/

Jerusalem Symphony Orchestra
www.jso.co.il/

Jerusalem Center for the Performing Arts
www.jerusalem-theatre.co.il//

Jerusalem Music Center
www.jmc.co.il/

New Israeli Opera
www.israelhour.com/

Israeli Music Online
www.israelhour.com/

Israel Audio and Music Sites www.act.co.il/lxpages/Israel_Music_Sites/

Mooma – Israeli popular music (Hebrew)
www.mooma.com/

RadioHazak – Israeli popular music
www.radiohazak.com/

Arthur Rubinstein International Piano Master Competition – March 2001 –
www.arims.org.il/