Det nye Yad Vashem museum

Navnehallen – Et stort, kegleformet rum med 600 fotos af ofre i alle aldre – symbol på de 6 mio. mennesker, der blev dræbt.

Da Yad Vashem åbnede i Jerusalem i 1957 var der meget få museer i verden, der overhovedet nævnede Holocaust. I dag – marts 2005 – er der mindst 250 Holocaust-museer og mindesmærker rundt om i verden; naturligvis i Israel og i USA og Europa, men også i så fjerne egne som Australien, Argentina, Sydamerika og Japan. Alle er mere end 10 år gamle.

Men blandt israelere og jøder, som arbejder historisk med Holocaust er der alligevel blandede følelser, idet man bredt møder en meget stor uvidenhed om krigen mod jøderne, om end interessen for Holocaust stadig er meget stor.

Det nye og moderniserede Yad Vashem, som åbnede tirsdag 15. marts 2005 under overværelse af en række statsoverhoveder og regeringsledere – herunder Danmarks statsminister, Anders Fogh Rasmussen, vil sikre, at også nye generationer vil få et nødvendigt indblik i Holocaust, som kostede 6 millioner jøder livet.

Den danske statsminister Anders Fogh Rasmussen var sammen med ledere fra hele verden den 15. marts 2005 i Jerusalem for at indvie det nye Yad Vashem-historiske museum om holocaust. Begivenheden samlet den største mængde af internationale ledere i Israel siden begravelsen af den myrdede premierminister Yitzak Rabins i 1995.

Berlingske Tidende 15.03.2005
Holocaust har fået navne og ansigter

Intetsteds skildres jødernes lidelser under nazisternes terrorregime så smertefuldt og personligt som i Israels nye holocaust-museum Yad Vashem i Jerusalem. Statsledere fra hele verden overværer i dag åbnningen af museet, der i en fornem arkitektonisk ramme fortæller historien fra nazisternes magtovertagelse til det forfærdende facit ved verdenskrigens afslutning.

JERUSALEM: De hedder Rachel og Sarah, David og Yaacob. De er fire år, 14 år, 42 år, 68 år. De er fra Polen, fra Rusland, fra Tyskland, fra Serbien. De er skolebørn, husmødre, bønder og professorer.

De er mennesker med navn og billede, med familie og med en historie, de seks millioner individuelle skæbner i det nazistiske folkemord under Anden Verdenskrig. Og Israels nye holocaust-museum Yad Vashem i Jerusalem har netop som vision at personliggøre historien. At sætte navn på skeletmændene i Auschwitz, slavearbejderne i Warszawa-ghettoen og de afkræftede på dødsmarcherne. At løfte bjergene af de navnløse, døde kroppe fra gaskamrene ud af anonymiteten.

Og det lykkes til overflod at gøre det ufattelige fatteligt i dette nye museum, som har forvandlet Yad Vashem fra at være en intern jødisk og zionistisk plancheudstilling til at blive et af verdens førende historiske museer.

Den besøgende føres gennem en lang gang via udstillingslokaler med plancher, filmklip, videoudsendelser og fremvisning af personlige ejendele, der gennem ni historiske kapitler fortæller om teknikken og den politiske idé bag folkedrabet og om de mennesker, det gik ud over. Primært europæiske jøder, men også intellektuelle, kommunister og socialister, vanføre og mentalt syge, sigøjnere, homoseksuelle og andre minoriteter.

Udstillingens chefkurator, Avner Shalev forklarer det på denne måde:

»Det er umuligt at forstå holocaust og opsuge dets mening uden at kende til dem, der var direkte involveret – jøderne. De individuelle historier forklarer hele historiske temaer og begivenheder. Museet skal give den besøgende et overordnet indtryk af den tid, de steder og den atmosfære, hvorunder folkemordet fandt sted.«

Skæbnehistorier

Det hele starter med fred og idyl i et tysk-jødisk borgerhjem i mellemkrigstidens Europa. Et lægehjem med klaver og bogreol, med læsestol og sølv-menora’en (den syvarmede lysestage) i skabet.

Man er med ved Adolf Hitlers magtovertagelse i 1933. Man ser bjergene af forbudte bøger, der blev brændt, og guiden citerer forfatteren Heinrich Heine, der profeterede, at når først bøger bliver brændt, så vil mennesker blive brændt bagefter.

Gennem 90 personlige beretninger kommer man tæt på nogle af de individuelle skæbner. Hver eneste har en historie, der efter krigen er blevet fortalt af overlevende familiemedlemmer. Hver eneste har små ejendele, der vises frem. Blade af en dagbog, et brækket stykke legetøj, et lommeur, familiefotos, et krøllet id-kort.

Men historien er også om de nazistiske ledere, der traf beslutningerne. Som f.eks. de mænd, der 20. januar 1942 på en konference i Wansee besluttede »den endelige løsning«, det systematiske folkemord på optimalt 11 mio. mennesker. Og det er historien om de borgere i Europa, der lod stå til, mens stramningerne og racismen tog til. Skildret i et digt af Martin Niemöller i meterhøj gengivelse:

»De kom efter kommunisterne,

Og jeg protesterede ikke,

For jeg var ikke kommunist.

Derefter kom de efter socialisterne.

Og jeg protesterede ikke,

For jeg var ikke en socialist.

Så kom de efter jøderne,

Og jeg protesterede ikke, for jeg var ikke jøde

Da de kom efter mig, var der ikke flere tilbage til at protestere.«

Tingenes fortælling

Med statistikker, filmklip og plancher gøres det i et afsnit klart, hvordan verden lukkede sig om de forfulgte. Kun de færreste – det gælder også skandinaviske lande som Danmark og Sverige – ville tage imod flygtende jøder og intellektuelle fra Tyskland og Polen.

»Verden ville ikke vide af det, der foregik. Verden lukkede portene i,« siger Asher Callingold, der er frivillig guide i Yad Vashem på syvende år.

Den daglige terror bliver skånselsløst afbildet med pryglede jøder og offentlig hængning af fagforeningsfolk. Der er store kasser med stjålne sølv-effekter fra synagogerne. Der er videoklip med fortællinger fra overlevende.

Et af museets højdepunkter er genopbygningen af Lezno hovedgaden i Warszawa-ghettoen. Her går man på de oprindelige brosten, de oprindelige sporvognsskinner og under de oprindelige lygtepæle. Her gives med lys og lyd en fornemmelse af menneskemylder og kaos, af frygt og sult, men også af øjeblikke med glæde, som f.eks. på en fotostat fra et jødisk bryllup.

Langsomt – og hurtigt – bliver alting værre. Massemordene begået af fire nazistiske Einsatz-grupper, som det i Babi Yar i Ukraine, hvor 33.771 mennesker blev udryddet på to dage. Man ser det og hører det.

En mor synger vuggesang for sit barn, mens Krakow-ghettoen bliver likvideret. Kreaturvognene, der ankommer til Auschwitz. Udvælgelsen. Fire glasbokse med bjerge af sko. Fine damesko. Støvler med og uden snørebånd. Små børnesko. I en montre er der dåser af Cyklon B-gas. I en anden de tyndslidte stribede fangeuniformer. På gulvet står to køjesenge. Alt sammen den ægte vare, indsamlet eller udlånt fra museer i Europa og USA.

»Dem, der påstår, at holocaust ikke har fundet sted, skal ikke kunne sige, at noget af det er konstrueret,« hedder det i oplysningsmaterialet fra Yad Vashem.

Håb i mørket

En hel afdeling er helliget modstandskampen mod nazisterne. Og her har Danmark fået en meget flot placering. På baggrund af en stor fotostat fra Gilleleje havn står den lille robåd, der tidligere kunne ses uden for museet. Gamle filmklip og fotoplancher fortæller, at næsten alle danske jøder blev reddet, og et foto af kong Christian X til hest i Københavns gader fortæller om den heroiske monark, der nægtede at lade sig kue af den nazistiske besættelse.

Udstillingen slutter med jødisk håb. Med dannelsen af staten Israel i 1948, og det sidste, man hører på vej ud i dagslyset, er lyden af Hatikva, Israels nationalsang.

Et sidste højdepunkt – og illustration af museets ønske om et personificere rædslerne – er Navnehallen. Et stort, kegleformet rum med 600 fotos af ofre i alle aldre – symbol på de 6 mio. mennesker, der blev dræbt. Navne-keglen reflekteres i en ni meter dyb afgrund, skåret ud af klippen, med et vandspejl i bunden. Som et symbol på alle dem, der aldrig blev identificeret. Alle dem, der er forblevet anonyme objekter i det nazistiske folkedrab.

En hel afdeling er helliget modstandskampen mod nazisterne. Og her har Danmark fået en meget flot placering. På baggrund af en stor fotostat fra Gilleleje havn står den lille robåd, der tidligere kunne ses uden for museet.

Indvielsen af det nye Yad Vashem-historiske museum om holocaust
Berlingske Tidende 15.03.2005.

Hele verden kommer

Den danske statsminister Anders Fogh Rasmussen er sammen med ledere fra hele verden i dag i Jerusalem for at indvie det nye Yad Vashem-historiske museum om holocaust. Begivenheden har samlet den største mængde af internationale ledere i Israel siden begravelsen af den myrdede premierminister Yitzak Rabins i 1995.

Ni præsidenter, syv premierministre, fire udenrigsministre og en lang række andre ministre og politiske ledere er kommet til Israel for at deltage i begivenheden. Det gælder også FNs generalsekretær Kofi Annan. De fleste tilrejsende står i kø for at mødes med Ariel Sharon, Israels premierminister. Han har prioriteret at mødes med ni af dem, heriblandt Anders Fogh Rasmussen.

Haaretz.com 15.03.2005
Yad Vashem was the first, and now it’s the latest
When Yad Vashem first opened in 1957, very few museums in the world even mentioned the Holocaust. Today, as the new Yad Vashem museum opens, there are at least 250 Holocaust museums and memorials worldwide – in Israel, the United States and Europe, but also in such far-flung places as Australia, Argentina, South Africa and Japan. Almost all are less than 10 years old.
http://www.haaretzdaily.com

Jerusalem Post 15.03.2005
New Yad Vashem museum to be inaugurated
Sixty years after the liberation of Auschwitz and the end of World War II, Yad Vashem will inaugurate its new Holocaust Museum on Tuesday evening, highlighting the personal tragedies of the darkest chapter in human history.

Berlingske Tidende 15.03.2005
Holocaust har fået navne og ansigter
Intetsteds skildres jødernes lidelser under nazisternes terrorregime så smertefuldt og personligt som i Israels nye holocaust-museum Yad Vashem i Jerusalem. Statsledere fra hele verden overværer i dag åbnningen af museet, der i en fornem arkitektonisk ramme fortæller historien fra nazisternes magtovertagelse til det forfærdende facit ved verdenskrigens afslutning.

Haaretz.com 15.03.2005
Yad Vashem Museum to mention of homosexual victims
The new Yad Vashem Museum opening Tuesday in Jerusalem will also mention homosexual victims of the Nazi regime, after Jerusalem City Council member Sa’ar Netanel approached Yad Vashem several months ago when he found no mention of homosexual Holocaust victims during a tour of the museum. ”
http://www.haaretzdaily.com

Haaretz.com 15.03.2005
The long road to the new museum
It is impossible not to sense that the Holocaust Museum in Washington, which opened more than 10 years ago, acted as a spur and role model for the impressive museum opening at Yad Vashem in Jerusalem today. The construction of the museum in Washington is the museum that Israel – and with historical irony, Germany as well – once opposed. Germany was appalled at the idea that in the heart of Washington there would be a museum that would serve as a permanent reminder of the moral abyss; Israel, including many among the survivors’ organizations and the management of Yad Vashem, expressed the concern that the primacy in the memorialization of the Holocaust would pass from Israel to the United States, where they would not make a point of stressing its Jewish uniqueness.
http://www.haaretzdaily.com

Berlingske Tidende 15.03.2005
En prisme i toppen af mindebjerget
JERUSALEM: Et museum for historiens største massemord må nødvendigvis være rammet ind i en unik arkitektur. Samtidig en arkitektur, der viser respekt for Yad Vashems placering på toppen af det idylliske Har Hazikaron, Mindebjerget. Et af de smukkeste naturområder i omegnen af Jerusalem.

Haaretz.com 15.03.2005
Dignitaries from 40 countries to attend museum’s inauguration
The staff of the Foreign Ministry department responsible for hosting high-level guests is orchestrating the largest number of official visitors to Israel in its history, when it will host representatives and their entourages from some 40 countries who are in Jerusalem for the opening of Yad Vashem’s new museum Tuesday.
http://www.haaretzdaily.com

Haaretz.com 15.03.2005
Opinion / What makes a museum great?
The opening of a new museum by Yad Vashem is an event to be honored by the entire Jewish world. For Jerusalem to maintain its primacy, its centrality, the innovative creation of the 1950s had to be updated. If a museum does not evolve to meet the task of its time, it withers. Witness the cruel fate that has overtaken the Museum of the Diaspora.

Haaretz.com 15.03.2005
The ultra-Orthodox discover Yad Vashem
A quartet of musicians from the “Old” Beit Yaakov seminar in Jerusalem, their cheeks blushing, played sad tunes. There wasn’t a single dry eye in the room as the emcee read, in a tone reserved for pathos-filled events, a poem in Yiddish. The audience, made up almost entirely of teachers from the Beit Yaakov school network, seemed to have all forgotten their obvious discomfort because of the overcrowding and were attentively viewing photos of children from the ghetto that were slowly flashing before them on a large screen. The participants, who came from all over the country after a day of work, filled the lecture halls and even stood lined up along the walls.

Haaretz.com 15.03.2005
100 short films, 100 overwhelming stories
United Nations Secretary General Kofi Annan and leaders of 40 countries from around the world will gather today for the ceremonial opening of the new Yad Vashem Museum in Jerusalem. When they pass through the 11 rooms of the museum, they will encounter testimony from the Holocaust not only in the form of still photographs, as was the case in the old museum, but also in the form of works of art and personal effects of the victims, as well as 100 documentary films – lasting between 2 and 10 minutes – that were especially made for the new museum.

Reuters 13.03.2005
Israel’s New Holocaust Museum Keeps Memories Alive
JERUSALEM (Reuters) – Israel’s Yad Vashem Holocaust memorial opens a new museum Tuesday to teach about the Nazi genocide of the Jews in an era when there will be no survivors left to bear witness.
http://www.reuters.com