Fest og Helligdage

Med så mange forskellige praktiserende religioner kan livet i Israel virke som én lang helligdag. De kristne holder jul og påske, muslimerne ramadan og jøderne de 13 helligdage i den jødiske kalender, som er “officielle”.


Kulturelle festdage
Disse må ikke forveksles med de religiøse helligdage. Der er mange farverige kulturelle festdage i den israelske kalender.

Marts: Ein Gev Musikfestival: klassisk og folkemusik opføres i kubbutzen Ein Gev ved Genezareth søens bred.

Maj: Israelsk festival for musik og dans i Tel Aviv, Jerusalem, Cæsarea og Beit Shean.

Juni: Jerusalems internationale filmfestival.

Juli: International muikfestival, Netanya og Karmiel dansefestival, Galilæa.

August: Det Røde Hav jazz-festival.

Oktober: Haifa internationale filmfestival.

Officielle helligdage
De officielle helligdage er de jødiske helligdage og sabbatten, men hver religion har ret til at overholde sine egen helligdage, hvoraf der er mange. Officielle helligdage og sabbat går fra solnedgang til solnedgang. De vigtigste er følgende:

Januar/februar:
Tu B’shevat – Træernes nytår med planteceremonier over hele landet, og hvor man spiser syv slags frugt.

Marts:
Purim – Esthers fest med optog i kostumer – en munter fest. Jøderne mindes, hvordan den heroiske donning Ester sammen med sin onkel Mordekhai reddede sit folk fra udryddelse under landflygtigheden hos Ashaverus i Babylon.

April:
Pesach – forbigang – påske. Familiefest til minde om udfrielsen fra Egypten. Der spises ikke almindelig brød eller andre produkter, hvori der indfår gær i en uge – kun det usyrede matzot – og folk rydder deres huse for alt, hvad der indeholder gær, en undskyldning for en grundig forårsrengøring. Øl, whisky, alt lavet med gær fjernes. Supermarkederne klarer det let – hylder med disse varer dækkes med lagener! I svy dage sælges og spises kun usyret brød. Forklaringen er, at israelitterne kom så hurtigt afsted fra Egypten, at de ikke fik surdej med. Pesach middagen, eller seder, er en fest, der symboliserer israelitternes oplevelser, da de flygtede fra Egypten, hertil bitre urter, som repræsenterer slaveriets bitterhed. Under middagen læses op af Hagadah’en.

April/maj:
Yom Hashoa – Mindedag til minde om holocaust og nazimens ofre. Over hele landet læses navnene op. Ved en stor højtidelighed på Yad Vashem tændes seks flammer til minder om de seks mio. der omkom. Allerede ugen efter føger endnu en sørgedag, Yom Hazikaron, hvor faldne soldater i Israels krige mindes.
Læs mere om Yad Vashem museet – klik her

April/maj:
Yom Haatsmaut – Uafhængighedsdagen: Dagen efter Yom Hazikaron fejres Israels uafhængighedsdag med sang, dans, udflugter, karneval, festbål.

Maj:
Lag B’Omer – Pilgrimsfærd og bål fester ved Meronbjerget ved Safed og danser med Toraen i favnen ved Rabbi Shimon bar Yochais grav. Han var en jødisk mystiker, der denne dag afslørede sin hemmelige lære – og døde. Da romerne indtog landet (45 – 135) gemte han sig i en hule i 13 år. Han ville ikke forlade sit land så længe, der var brød. Nu fester man ved hans grav.

Mai/juni:
Shavuot – er festen for modtagelsen af de ti bud og den første frugt, som blev bragt til templet i Jerusalem – pinsens høstfest.

Juli/august:
Tisha B’Av – Markerer ødlæggelsen af det først tempel (587 f.v.t.) og andet tempel (70).

September/oktober:
Rosh Hashanah – Jødisk nytår – eller Dommernes dage – som den eneste officielle dobbelthelligdag er den det tidspunkt, hvor israelerne tager til stranden, Genezaret Søen eller op i bjergene. For de religiøse er det en tid til meditation. Der serveres æbler dyppet i honning et symbolsk ønske om, at det nye år må blive sødt.
Yom Kippur – Ti dage senere kommer forsoningsdagen eller Yom Kippur, som er årets største helligdag. Sabatternes sabbat. Hele landet går i stå i 25 timer. Ingen radio, TV. Alt er lukket – også grænserne! Ingen busser og biler! Børn og unge boltrer sig på skateboards og rulleskøjter på de øde motorveje, mens de religiøse faster fra solnedgang til solnedgang og tilbringer dagen i synagogen.

September/oktober:
Sukkot – tabernakelfesten – Høstfesten kommer en uges tid efter Yom Kippur. Alle familier bygger en succah, en interimistisk hytte af palmegrene og blade. Under dens tag spiser familien i syv dage til minde om de betingelser, israelitterne levede under efter udvandringen fra Egypten. Den femte dag er der optog og vandringer omkring Jerusalem.

Oktober:
Simchat Tora – fest for toraen. Den sidste af efterårshelligdage – Toraens Festdag (de fem første bibelske bøger) betyder sang og dans i gaderne med Tora-rullen.

December:
Chanukah – lysfest. Ved lystfesten i december fejres de gamle israelitters oprør mod grækerne, som prøvede at udertrykke den jødiske tro. Man fejrer makkabæernes generobring af Jerusalem fra syrerne i 164 f.v.t. Templet, der havde været misbrugt i afgudsdyrkelse, blev renset. De fandt en lille flaske rituel olie, nok til en dag, og tændte den syvarmede menorah. Mirakuløst brændte olien i otte dage, den tid en renselse tager. I dag tændes lys i en speciel ottearmet lyse-stage, en chanukyyah eller menorah, med ekstra tændelys. Hver dag tændes et lys mere. En sådan Chanukah-stage, findes i ethvert hjem. Små æbleskiver med syltetøjsfyld og kartoffelpandekager bliver spist overalt, og børnene kan glæde sig over fester, gaver og lege.

Læs mere om Helligdage – klik her

Læs mere om den jødiske kalender – klik her

Se også:

Bent Melchior: Jødedommen – en tekstcollage.
Gyldendal 1977, kap. 5. “Sabbat og fest”

Karin Weinholt: Jødedommen – en udfordrine.
Gyldendal 1997 kap. 5: “Jødedommen – en praksis”