Volontør i den Israelske hær -Sar-El
Beretninger fra volontører i den Israelske hær:
og
Af Bo Michael Frankø, Silkeborg
Min motivation til at deltage i sar-El
Jeg blev for alvor opmærksom på dette program i august måned (2014) da Enhedslistens daværende udenrigsordfører Christian Juhl mente at man skulle forbyde danskere at deltage i dette program og mente at det var det samme som at tage ned for at kæmpe for Islamisk Stat i Syrien og Irak. Det er utroligt hvilke vrangforestillinger visse personer har om Israel og jøder generelt. Jeg kan selvfølgelig kun takke Christian for at gøre mig opmærksom på dette program som jeg nu er en del af i de kommende 3 uger her i Israel.
Israel er presset på mange fronter. Der er Libanon mod nord hvor det Iran sponsorerede Hizbollah bygger op til endnu en krig mod Israel. Mod vest er det hovedsageligt Sinaiørkenen hvor Ægypterne har svært ved at bekæmpe Islamisk Stat og lignende terrororganisationer og endeligt Gaza der er kontrolleret af terrororganisationen Hamas.
Mod øst er der fortsat fredeligt langs den Jordanske grænse men længere mod nord ligger Syrien hvor der er borgerkrig med over 200.000 dræbte og mange millioner på flugt. Her er Islamisk Stat også helt oppe ved grænsen til Golanhøjderne hvor de Israelske soldater observere krigshandlingerne og kun griber ind for at forsvarer egne interesser.
Så er der endeligt selve Vestbredden som jo tidligere var en del af Jordan. Her arbejders der intenst på en løsning men dette vil kræve at begge parter anerkender hinanden. Der er ikke mange arabiske lander der anerkender Israels ret til at eksisterer og dagligt kalder til Israels udslettelse. Så hvorfor taler så alle om oprettelsen af en Palæstinensisk Stat når man ikke engang kan anerkende Israels ret til at eksisterer?
Mange tror at Israelerne er opbygget at hvide europæere som kom her efter 2. verdenskrig. Der har altid været jøder i Israel og bølgen af tilbagevendende jøder startede for alvor omkring den Russiske revolution hvor mange rejste til USA eller Israel.
Man ignorerer dog også de jøder der blev fordrevet fra de arabiske lande fra 1948 og frem som derved også endte i Israel. Her taler vi om ca. 750.000 jøder blot fra de arabiske lande. Man kan så spørge om jøderne har rettigheder til at vende hjem til de arabiske lande hvor de blev fordrevet fra som fx Marokko, Tunesien, Libyen, Ægypten, Yemen, Syrien, Irak, Iran om mange flere lande !
I dag udvandrer mange franske jøder til Israel da det ikke er sikker at bevæge sig i gaderne i Frankrig længere. Den samme tendens ser man fra mange andre lande hvor den stigende antisemitisme får jøderne til at søge væk og til et land hvor de kan leve som et folkefærd med de traditioner de altid har praktiseret i deres eksil.
Denne stat har jeg nu valg at give min hjælp ved at være frivillig i den Israelske hær i 3 uger.
Min tid i Sar-El
Vi blev modtaget i lufthavnen og grupperne blev opdelt efter sprogfærdigheder og jeg endte i en af de engelsktalende grupper. Vi var faktisk to danskere hernede på årets sidste hold – men vi er endt i forskellige grupper og militærbaser. Jeg endte i det sydlige Israel i Negevørkenen på en base ikke langt fra Beer Sheva.
Vi blev indlogeret i barakker som soldaterne i værelser med 2-4 personer og med fælles bade- og toiletfaciliteter.Vi blev alle iklædt Israelsk uniform som alle de lokale soldater og vi er som frivillige derved en integreret del af hæren hvor vi skulle vedligeholde diverse kommunikationsudstyr. Det er meget forskelligt hvad man kan hjælpe til med og det er afhængigt af hvilken enhed man ender i.
Gennemsnitsalderen for deltagerne er over de 50 år men det afhænger meget af nationaliteterne for de enkelte grupper. De østeuropæiske og sydamerikanske grupper er generelt yngre mens de vestlige grupper er oppe i alderen. Gruppen jeg endte i her på kasernen lå i intervallet 30-74år. Der har dog været flere deltagere i programmet som var oppe i 90´erene. Så det er aldrig for sent.
Vi startede dagen efter morgenmaden med standerhejsning kl. 8.00 og arbejdede efterfølgende indtil kl. 16.00 hvor man så sænkede flaget igen samlet. Dagen var dog opbrudt i gode pauser og rutiner så der var rig med lejlighed til at snakke og diskuterer mange emner samt lære om de forskellige mennesker man mødte fra hele verden samt de lokale.
Aftenerne anvendtes til fællesaktiviteter hvor man lærer om og diskuterer forskellige emner både om militæret men også andre emner som historie og samfund. Der var også hjælp med at lære de mest basale ting på hebræisk.
Man er på kasernen fra søndag aften til torsdag middag og kan rejse rundt i Israel i weekenderne eller indlogerer sig gratis på det tilknyttede vandrehjem i Tel Aviv/Yafo (Sar-El Hostel – Beit Oded) som kun er for dem der er med i Sar-El.
Søndagene bliver anvendt til organiserede ture gennem Sar-El og disse er også gratis og er en fast del af dette. Turen den første søndag gik til en flybase og et museum i tilknytning til denne. Den anden søndag gik turen til Yad Mordechai der ligger lige nord for Gaza til et museum der hovedsageligt viste scenarierne fra den første Arabisk-Israelske krig i 1948.
Vi skal have flere med i Sar-El
Det koster ca. 450 kr. at deltage i programmet og de eneste udgifter er reelt flybilletten herned og så er det op til en selv at sætte ambitionsniveauet for weekendens aktiviteter.
Det er nemt og billigt at rejse rundt i Israel og der er fantastiske busforbindelser og de fleste finder sammen i grupper i weekenderne og rejser rundt til fx Det Døde Hav, Jerusalem eller Det Røde Hav(Eilat).
Der er fra Danmark kun registreret 3 deltagere i 2013 i Sar-El. Der har helt sikker været flere i 2014 da vi var to Danskere på de sidste hold i december måned. Målsætningen må for Danmark være at vi hurtigt når op på niveau med Norge med ca. 50 deltagere om året.
Jeg vil gøre mit for at vi opnår at flere frivillige deltager i Sar-El fra Danmark. Jeg har i februar (2015) allerede et indlæg i Aarhus for Dansk-Israelsk Forening hvor jeg fremlægger erfaringerne, procedurerne for tilmelding og lidt om andre muligheder for frivilligt arbejde i Israel. Jeg håber samtidigt at flere Sar-El veteraner træder frem og deltager aktivt i at fortælle og motivere så vi når vores målsætning.
Voluntør i den israelske hær
af Niels Thyge RiisgårdSar-El er det hebraiske akronym for ‘Service for Israel’.

Denne organisation for frivillige blev oprettet i 1982 under krigen mod Hizbollah hæren i Libanon med det formål at aflaste det israelske militær med opgaver bag fronten. 5000 frivillige fra 30 forskellige lande deltager årligt.
Man kan vælge 2- eller 3- ugers program. Alder ingen hindring, dog mindst 18 år. I ansøgningen som frivillig i Sar-El skriver man under på, at man ikke vil påtage sig egentlige militære opgaver. Man arbejder i israelsk militær (IDF) uniform påsat blå bånd på skulderstropperne og blå kasket med Sar-El logo. Man bor og spiser på baserne på lige fod med soldaterne, dvs. spartansk. Hver morgen møder vi til flaghejsning og står ret sammen med soldaterne.
Der arbejdes fra søndag (1. arbejdsdag i Israel!) til torsdag. I arbejdsugen må man ikke forlade basen. Til gengæld skal man forlade den i weekenderne, sabbatten. Man udstyres med identitetskort med Sar-El logo. Så er der gratis adgang, kost og logi, til soldaterhjem og Sar-El’s egne hjem frem til søndag kl. 0800 (søndag er jo 1. arbejdsdag). Jeg har boet på disse hjem i både Haifa, Eilat og Tel Aviv. I oktober i år var jeg på et 3-ugers program fordelt på 2 baser på grænsen til Negev ørkenen.
Den første base var et paknings- og distributionscenter af feltrationer og militærtøj. Basen betjente den sydlige halvdel af Israel. Vi 17 frivillige fra Europa, USA og Canada blev mødt med klapsalver i produktionshallen. Sammen med Jan den Boer fra Holland blev jeg (begge årgang 1947) sat på kontrolholdet vedr. feltrationer. Hver kasse beregnet for 4 mand i 24 timer. Hver morgen ankom en busfuld nye rekrutter fra de forskellige værn, i deres særlige uniformer. Alle skulle de bidrage med 1 dags arbejde med fremstilling af feltrationer. Vi talte med værnepligtige piger og drenge lige fra efterretningsvæsenet til en diciplinær straffekolonne, som var klædt i alm. camouflage uniformer og under opsyn af militærpoliti. Kun søværnet nåede vi ikke at hilse på.
Den sidste uge blev 7 af os sendt til en decideret militærbase med opmarch af tanks, haubitzere, selvkørende morterer og panzer mineryddere. Der skulle bringes orden i lagerrummene efter øvelserne og sorteres fra til reparation, tonsvis af feltsenge, telte og camouflagenet. Ind imellem skulle vi ekspedere ordrer på hjelme og skudsikre veste. Måltiderne var præget af erfarne soldater under øvelse og med glubende appetit, altid med våben på sig. Men hver gang lod de os frivillige gå først ind i kantinen, ofte med et ”welcome to Israel!”. Allerede torsdag skulle vi på udflugt, dvs. arbejdsprogrammet dermed var slut. Vi skulle se Independence Hall i Tel Aviv, hvor Ben Gurion 14. maj 1948 erklærede Israel en selvstændig stat. Her fik vi udleveret et diplom ”In deep appreciation for volunteer work in Israel”, signeret Base Commander og Chairman, Sar-El.
Tilbage sidder indtrykket af oprigtig taknemmelighed for den moralske opbakning, vi som frivillige i den israelske hær udgør. Vi mødte den på oberstløjtnantens kontor, hvor han personligt ville takke os og på soldaterhjemmene, og vi mærkede den hos de værnepligtige, vi arbejdede sammen med. Mange af de unge rekrutter kendte endnu ikke Sar-El og lyttede måbende på os gamle og halvgamle europæere og amerikanere, når vi sagde, ”We stand with Israel”.
Det er mit håb, at mange flere danskere vil vise deres solidaritet med Israel ved at deltage i Sar-El. For det efterlader et kraftigt aftryk, både i Israel og hos den frivillige selv.  Oktober 2015