Teknologi

Teknologi i IDF

En lektie, Israel lærte af Golf-Krigen i begyndelsen af 1990erne var nødvendigheden af at udvikle et nationalt missilforsvarssystem. Og IDF (Zahal – Israels Forsvarsstyrker) har derfor udviklet Arrow-missilet, som er designet til at spotte og ødelægge indkommende missiler, mens disse stadig er i luften. Projektet, som foregår i samarbejde med USA, er det hidtil mest avancerede missilforsvarssystem i verden. IDF udvikler andre missilforsvarssystemer, herunder Nautilus, som er et lasersystem, der har til formål at ødelægge indkommende Katyusha-raketter, samt det såkaldte Boost Phase Intercept-system.

Moderne krigsførelse er i høj grad high-tech, og Israel er blandt de førende i verden hvad angår militært high-tech. IDF arbejder side om side med Israels industri i arbejdet med at videreudvikle specialiserede våbensystemer, som vil kunne leve op til de krav, der stilles til et land, der hele tiden trues.

Avanceret forsvarsteknologi sikrer, at Israel kan kontrollere store troppekoncentrationer, og hele tiden have et overblik over fjendens bevægelser. Det er afgørende vigtigt for Israel til stadighed at forbedre sin efterretningstjeneste, idet alarmering i god tid – for et land af Israels størrelse – er essentielt.

IDF har nu avanceret satellit-overvågning, som holder øje med missil-affyringsramper i hele regionen, ligesom Israel har udviklet sit eget taktiske efterretningssystem ved hjælp af ubemandede, højtflyvende fly og verdens mest sofistikerede radarsystem.

Israel arbejder hele tiden på at blive bedre – specielt i varslingen. Israels Luftvåben, IAF, har anskaffet F-15I, verdens førende jagerfly med øget rækkevidde og en visionssystem, som med hensyn til at kunne manøvrere gør vejrforhold – samt nat og dag – ligegyldigt.


NYHED
Jerusalem Post – July 30, 2004
Arrow-2 missil test en success

Arrow anti-ballistisk misilet virker
Mere end en halv snes år efter at Arrow-2 projektet blev startet, udviklet og bygget af Israel, har man torsdag den 29. juli under et forsøg i Californien for første gang med succes nedskudt et Scud-missil.