Løgnen om al-Aqsa-moskéen og terror på Tempelbjerget

af Yvette Espersen
Mens vi, herhjemme, brokker os over det dårlige vejr i Danmark, har Israel, i løbet af sommeren (2015), været travlt beskæftiget med atomaftalen med Iran, løsladelsen af den israelske spion, Jonathan Pollard, og især problemerne på jødernes helligste sted, Tempelbjerget.
Der har været optøjer ved  Tempelbjerget og al-Aqsa-moskéen og voldsomme angreb på politifolk, og intimideringen af jøder er nået kritiske højder, siden problemerne begyndte for nogle år siden.Det begyndte med, at der sad muslimer og studerede koranen på stier, der var beregnet til jødiske besøgende, så var der episoder, hvor kvinder chikanerede besøgende jøder, og råbte “Allah akbar” i ansigtet på dem.
Politiet har ikke lige så let ved at fjerne kvinder, som mænd, så det kan siges at de muslimske kvinder er nu i kontrol over Tempelbjerget. Det er Jordan, der betaler 300-500 muslimske kvinder for at genere jøder, udtaler Arnon Segal, som er chef for Temple Mount Faithful-gruppen. Segal påstår, at “det ikke er muligt, at være jøde på jødedommens helligste sted, men derimod bedre, at være uidentificeret turist”.
De muslimer, der skaber balladen, gør det ikke kun, fordi de hader israelere. De har fået at vide af den palæstinensiske propagandamaskine, at israelerne vil smide dem væk fra Tempelbjerget, og ønsker, at ødelægge al-Aqsa-moskéen.Muslimske palæstinensere høre ofte fra deres ledere, at det hellige muslimske sted i Jerusalem, al-Aqsa-moskéen, er i fare for at kollapse, og at det er jødernes skyld. Uanset om det er udtrykt gennem tegneserier, prædiket fra moskéer, eller undervist i skolerne, så er løgnen accepteret som almen viden i den arabiske verden.
Millioner af muslimer accepterer løgnen som sandhed. Budskabet er klart: jøder vil smide araberne ud af Jerusalem. Løgnen er ikke ny. Igennem de sidste hundrede år, har de palæstinensiske ledere fortalt “al-Aqsa er i fare”-løgnen, for at opildne deres folk til at angribe jøder. Det er vigtigt, at bekæmpe denne fabrikerede løgn, for den er fortsat en gnist, der kan antænde blodsudgydelser. Man kan læse mere her