Jerusalem

Jerusalem – Israels hovedstad – ligger i hjertet af landet omgivet af Judæas bjerge. Byens ældgamle sten fortæller årtusinders historie og de historiske steder er talrige i denne fascinerende by. Med i hundredevis af helligdomme og tilbedelsessteder for såvel jøder som kristne og muslimer.

Byens moderne arkitektur, velplejede parker, moderne centre, afsides beliggende industriområder samt ekspanderende forstæder fortæller om håbet for fremtiden for den godt halve million indbyggere.

Jerusalems strålende glans, gylden i solskin, sølvglans i måneskin, overgås kun af kalejdoskopet af indbyggerne – hvoraf nogle er efterkommere af generationer af ”jerusalemitter” – andre er kommet fra alle verdenshjørner.

Mennesker som bærer tøj i alle modens spektre, blandet med mørkt klædte ultra ortodokse jøder, arabiske kvinder i strålende broderede kjoler samt kristne præster i dystre kapper.

Jerusalems gamle bydel omgives af en fire kilometer lang og 12 meter høj mur med 34 tårne og otte porte fra tyrkertiden. I denne del af byen ligger alle de vigtigste jødiske og kristne helligdomme: HaKotel – kaldet Grædemuren, Vestmuren, Klagemuren, som er jødernes vigtigste helligdom, og de kristne hellige steder Den Hellige Gravs Kirke og Via Dolorosa – smertens vej, som Jesus siges at have gået på vejen til henrettelsen på Golgatha. Yderligere findes her de to muslimske helligdomme, Omar- og Al-Aqsa-moskeerne.

Jerusalem nævnes første gang i året 1850 f.v.t. Ved jødernes ankomst lå her en stærk kanaanæisk borg, som omkring år 1000 f.v.t. blev indtaget af jødernes Kong David, som gjorde Jerusalem til Israels hovedstad. I de følgende århundreder, specielt under Kong Salomon, der bl.a. byggede Templet for Pagtens Ark, voksede byen.

Ved Israels deling blev Jerusalem hovedstad i Judæa. Byen modstod assyrernes belejring 701 f.v.t., men i 586 f.v.t. blev den indtaget og delvis ødelagt af babylonierne, der deporterede jøderne. Kun omkring 60 år senere vendte de deporterede tilbage og genopbyggede deres hovedstad, og templet -og Jerusalem blev nu områdets vigtigste handelsby.

I året 63 f.v.t. indtog romerne byen, og under Kong Herodes den Store blev det Andet Tempel ombygget. Knapt hundrede år senere, i år 70, ødelagde romerne atter Templet, og kejser Hadrian anlagde på stedet en romersk militærkaserne, og forbød samtidig jøderne at opholde sig på stedet.

Allerede under Konstantin den Store blev der i Jerusalem anlagt flere kristne kirker – herunder Den Hellige Gravs Kirke. I 637 blev byen erobret af araberne, som ved de kristne korstog i årene omkring 1100 blev fordrevet, indtil den egyptiske hersker Saladin generobrede byen i 1187. I 1517 kom Jerusalem under tyrkisk herredømme, som varede indtil Den Første Verdenskrig, hvorefter Jerusalem blev en del af det britiske mandatområde, Palæstina – som indbefattede hele det nuværende Israel, Vestbredden, Gaza samt Jordan.

I 1950 blev Jerusalem Israels hovedstad – som de to år forinden havde været Tel-Aviv. Efter Seksdageskrigen erobrede israelske styrker hele Jerusalem, som nu udelt er hovedstad i Israel. Her ligger bl.a. det israelske parlament, Knesset, regeringsbygningerne og Højesteret.

I jødedommen er Jerusalem – også benævnt Zion – jordens absolut centrale sted. Blandt jøder lykønsker man hvert år hinanden – som man også har gjort det i de 2000 års udlændighed – med ordene: Næste år i Jerusalem

Læs mere om Jerusalem under Turisme/Seværdigheder – klik her

Læs og hør den bevægende beretning fra Israels Radio – da soldaterne ved slutningen af Seksdageskrigen erobrede Vestmuren i Jerusalem den 7. juni 1967 – http://www.isracast.com/article.aspx?id=374