Hvem er Palæstinenserne? – Lad os se sandheden i øjnene

af Yvette Espersen

Premierminister Golda Meir skabte i 1969 overskrifter, da hun udtalte følgende til The Sunday Times:

“Det palæstinensiske folk findes ikke. Det er jo ikke fordi vi kom og smed dem ud, og tog deres land. De eksisterede ikke til at begynde med…”

Golda Meirs udtalelse var kontroversiel, men det skulle vise sig, at mange arabiske ledere og historikere gav hende ret.
I 1937 fortalte den lokale arabiske leder, Auni Bey-Hadi, Peel-kommissionen, som i sidste ende foreslog delingen af Palæstina, at
“der ikke findes et land, der hedder Palæstina”.
I 1946 afgav den arabisk-amerikanske historiker fra Princeton University, Prof. Philip Hitti, vidneudsagn overfor den engelsk-amerikanske komite, hvor han sagde:
“Der er ikke noget, historisk, der hedder ‘Palæstina’ – overhovedet ikke. Faktisk, så nævnes Palæstina ikke specifikt i koranen. Det kaldes i stedet for ‘det hellige land’.”
I 1956 udtalte en saudiarabisk repræsentant ved FN: “Det er et velkendt faktum, at Palæstina ikke er mere end det sydlige Syrien.
“Hvis man skal kigge på nyere udtalelser, så belærte Syriens diktator, Hafez Al-Assad, Yassir Arafat, ved at sige: “Glem aldrig dette: Det palæstinensiske folk findes ikke. Der er ingen palæstinensisk enhed… Palæstina er en integreret del af Syrien.”
I 1981 udtalte Kong Hussein af Jordan: “Sandheden er, at Jordan er Palæstina, og Palæstina er Jordan.”
Ved Peel-kommissionen i 1936, tilbød den britiske regering for første gang delingen af landområdet kaldet Palæstina, i en jødisk del og en arabisk del. Alle, der levede i dette britiske mandatområde, kaldte sig for palæstinensere – alle!
I dag har araberne taget Palæstina til sig, og gjort den til deres nation, men dette er ikke historisk korrekt. Denne rendyrkede fiktion har ikke forhindret mange regeringer i at acceptere den, og det har heller ikke forhindret politikere og medier i konstant at angribe Israel for ikke at “tilbagelevere” palæstinensisk “land” til det palæstinensiske “folk.”
Faktum er, at det såkaldte palæstinensiske “land” og “folk”, som vi kender dem i dag, er et latterligt historisk fupnummer.
De sidste 60 års fantastiske arabiske propagandakampagner rettet mod politikere og medier er, med stor succes, blevet slugt med hud og hår.
Man kan kun gå ud fra, at denne accept af en total usandhed kan have noget at gøre med, at FN erklærede, at det jødiske folk skulle vende tilbage til dets hjemland. Kan dette faktum virkelig have været så usmagelig for så mange?
Ville reaktionen have været den samme for et hvilket som helst andet folkefærd end det, der altid er blevet forfulgt gennem historien?
Der er et land i Mellemøsten. Det folk, der har boet der i mange århundreder, kalder det for “Eretz Israel” – Israels Land. Det er på tid at se sandheden i øjnene.