Israel og de Olympiske Lege
Israel har været med ved De Olympiske Lege siden 1952, mens landets Olympiske Komite blev allerede grundlagt i 1933 under det britiske mandatstyre. Siden 1952 har Israel været med ved hvert af sommerlegene, med undtagelse af 1980-legene i Moskva. Med hensyn til Vinter-OL har Israel været med hver gang siden 1994.
Israel vandt sin første olympiske medalje ved de 10. olympiske lege i Barcelona, 1992 – nemlig ved Yael Arad, som vandt sølvmedalje i judokonkurrencen. Siden har Israel fået medalje ved samtlige sommerlege – med undtagelse af OL i London 2012.
1992 Barcelona – 1 sølv, 1 bronze
1996 Atlanta – 1 bronze
2000 Sydney – 1 bronze
2004 Athens – 1 guld, 1 bronze
2008 Peking – 1 bronze
2012 London – ingen medaljer.
Medaljerne fordeler sig på sportsgrene således:
Sejlsport: 3 medaljer
Judo: 3 medaljer
Kano: 1 medalje
OL i London 2012
De Olympiske Lege i London blev i israelske medier betegnet som en fiasko. Ikke én medalje blev det nemlig denne gang til for Israel, og Regeringen meddelte efterfølgende, at man nu ved nedsætte en komite for at finde baggrunden for, at det slet ikke lykkedes, mens andre lande med tilsvarende indbyggertal – Danmark med 9 medaljer (2 guld) og New Zealand med 16 medaljer (6 guld) – gjorde det langt bedre. Dette tilmed i en situation, hvor der aldrig op til et OL har været brugt så mange penge på de israelske topatleter.
“Jeg har meget stor respekt for alle vore ateleter, og jeg ved, at hver enkelt af dem har gjort sit allerbedste, og for dette er jeg og det israelske folk taknemmelig,” udtalte sportsminister Limor Livnat efter legene, “men vi må nu prøve at granske årsagerne til at det denne gang ikke lykkedes at vinde medaljer eller topplaceringer.”
Den netop nedsatte komite får til opgave at rette eventuelle fejl, således at OL i Rio de Janeiro 2016 forhåbentlig vil skaffe ædelt metal til Israel.
Massemordet i München 1972
I 1972 ved OL i den sydtyske by München blev 11 israelske atleter myrdet af den arabiske terrororganisation Sorte September. Udover de 11 israelere blev også en tysk politibetjent myrdet.
De myrdede atleter var:
David Berger, 28 år, vægtløfter
Ze’ev Friedman, 28 år, vægtløfter
Yossef Gutfreund, 40 år, dommer
Eliezer Halfin, 24 år, bryder
Yossef Romano, 31 år, vægtløfter
Amitzur Shapira, 40 år, træner
Kehat Shorr, 53 år, træner
Mark Slavin, 18 år, bryder
Andre Spitzer, 27 år, træner
Yakov Springer, 51 år, dommer
Moshe Weinberg, 33, træner.

I 1972 blev 11 israelske sportsfolkmyrdet under De Olympiske Lege i München. EnPLO-organisation ved navn SorteSeptember brød ind i Olympiade-byen og skød fleresportsfolk, og efter ildkampi en tysk lufthavn blev resten dræbt.
Formanden for Den Olympiske Komite,Jacques Rogge, afviste blankt enhverreference til begivenheden. Det blev ikkesagt, men mange gættede på, at frygten forde arabiske lande gjorde en sådanhøjtidelighed politisk farlig. Der var ingen mandfolk ikomiteen, der vovede atsige Rogge imod. På verdensplan har 150.000 menneskerskrevet under på ønsketom en mindestund, og præsident Obama har ligeledes støttetforslaget. Fraeuropæiske politikere har der været tavshed, ligesom man frygtedeterroraktioner i 1970erne, frygter man nu arabisk vrede.