Hebraisk

Jøder, spredt over hele verden, har haft et fællesskab gennem 2.000 år i kraft af en fælles kultur og religion. Men et af de stærkeste kræfter i zionismen blev det hebraiske sprog. Helt frem til dette århundrede var hebraisk et fælles sprog, der så godt som udelukkende blev brugt ved gudstjenester i Synagogen og i andre religiøse sammenhænge.

En kvindelig soldat underviser i Hebraisk

Når russere, polakker, tyskere, amerikanere og danskere kom til Palæstina talte de russisk, polsk, tysk, amerikansk og dansk. Mange af dem talte godt nok også jiddisch, en tysk dialekt med masser af hebraiske gloser eller ladino, en spansk-hebraisk dialekt – begge jødiske sprog skrevet med det hebraiske alfabet.

Den litauiske zionist Eliezer Ben-Yehuda mente, at jøderne først ville blive bundet helt sammen som et folk, hvis de talte det samme sprog. Derfor tilpassede han det gamle bibelske sprog til moderne forhold. Hebraisk blev i løbet af 1920erne og 1930erne brugt mere og mere blandt jødiske indvandrere i Palæstina, og sproget tales i dag af alle jøder i Israel og er sammen med arabisk Israels officielle sprog.

Læs mere om Hebraisk – klik her

Der er oprettet en hjemmeside som fortæller historien om Eliezer Ben-Yehuda, manden der genoplevede det hebraiske sprog. Indholdet er oprindeligt skrevet som en slutopgave til kursus “Tværhumanistisk introduktion” på humanistisk fakultet, Københavns Universitet – aflveret, juni 2000.
En meget spændende hjemmeside – klik her