Antisemitisme i Danmark (og Europa)
1.

Februar 2013

Kan vi bekæmpe antisemitisme blandt muslimer?

De sidste uger har vi oplevet beretninger fra danske jøder der ved en nylig høring på Københavns Rådhus samt på tv og i andre medier rapporterer om de angreb de i stigende grad oplever, og som i de fleste tilfælde kommer fra muslimske mænd og unge drenge.

Det bliver i stigende grad tydeligt at, selvom langt fra alle muslimer er antisemitter, så er der en stor procentdel af dem der er.

Det synes at være tilfældet at dette fænomen opstår i en meget ung alder i muslimske samfund. Man skal være meget optimistisk for at tro at dette vil forsvinde i de kommende årtier gennem dialog og kampagnen “Nultolerance for intolerance”, som er rettet mod forældre og informationer i vores skoler.

Muslimske samfund fordømmer naturligvis disse antisemitiske angreb, men opfordres ofte til at vende offerrollen mod dem selv. Et perfekt eksempel på dette er kommentaren fra det Radikale Venstres Zenia Stampe, som under debatten om antizionisme blandt unge muslimer var i gang i januar, udtalte:
”De seneste dage har vi været vidne til, at en række hurtige politikere for Gud ved hvilken gang har brugt påstået hetz mod jøder til at skabe reel hetz mod muslimer.”

Men er der bare tale om en “påstået hetz”?

Mark Elchardus, en belgisk sociolog udsendte i 2011 en rapport baseret på folkeskoler i Bruxelles. Rapporten viste, at omkring 50 % af muslimske elever i anden og tredje klasse kunne beskrives som antisemitter, hvor det kun var 10 % blandt andre elever. Når vi ser på disse børns alder er det ret tydeligt at det må være forældrene der har ingydet dem med jødehad. (Link)

Günther Jikeli udgav også en rapport i 2011 hvori han interviewede 117 unge muslimske mænd (med en gennemsnitsalder på 19) i Berlin, Paris og London. Der var ingen forskel på attituderne blandt de unge mænd i de forskellige storbyer. Flertallet af de interviewede udtrykte delvist eller meget stærke antisemitiske følelser. Ofte blev de udtrykt åbent og aggressivt. (Link)

En undersøgelse i Frankrig i 2005 viste, at antijødiske fordomme var markante, især blandt meget troende muslimer. 46 % havde sådanne holdninger mod 30 % af ikke-praktiserende muslimer. Kun 28 % af troende muslimer i Frankrig viste sig at være helt uden sådanne fordomme.

Et vigtigt aspekt er, at visse muslimske mænd kan opføre sig meget anderledes sammenlignet med indfødte antisemitter. Faktisk er der ofte tale om at de udfører ekstreme antisemitiske handlinger. Dette har især været tilfældet i Frankrig. I 2003 blev Sebastian Selam, en jødisk DJ, dræbt af sin nabo Adel Amastaibou. I 2006 blev en ung jødisk mand ved navn Ilan Halimi kidnappet og tortureret i 24 dage før hand blev myrdet af en muslimsk bande. Sidste år dræbte Mohammed Merah en lærer og tre børn udenfor deres jødiske skole. Da Sakozy bad om et minuts stilhed i landets skoler for at mindes ofrene var der rapporter om at muslimske elever i visse skoler nægtede at deltage.

I 2009, under Israels Operation Cast Lead i Gaza, fandt de største antisemitiske uroligheder i Norges historie sted i Oslo. Farlige projektiler blev kastet mod demonstranter ved en pro-israelsk demonstration, og en mand blev hårdt såret.
Sveriges tredjestørste by, Malmø, beskrives ofte som “den europæiske antisemitismes hovedstad”. Gerningsmændene bag mange fyskiske og verbale angreb i denne by er stort set alle muslimer.

I København i 2009 blev en pro-israelsk demonstration afbrudt af en meget aggressiv palæstinensisk demonstration med tilråb som “Heil Hitler” og “Død over jøderne”. Som vi hørte ved høringen på Københavns Rådhus 12. februar, så udføres stort set alle angreb på den danske jødiske befolkning af “arabere” eller “muslimer”. (Link)

Det jødiske samfund har forgæves klaget over myndighedernes mangel på indgriben.

En rabbiner i Berlin og hans unge datter blev, ifølge Berlins politi, overfaldet sidste sommer af fire unge arabere der slog rabbineren ved navn Daniel Alter flere gange i ansigtet. Hvorfor? Fordi han var jødisk og fordi han havde kalot på. De truede også med at dræbe hans seks år gamle datter. Lægerne måtte operere på Alters knuste kindben.
At tillade ukritisk indvandring af folk, som åbent udtrykker deres antisemitisme, til Europa må mærke Europæiske myndigheder som værende blindt uvidende. Denne ukritiske indvandring af visse muslimske grupper har været den mest forstyrrende udvikling for europæiske jøder i de sidste 50 år.

Så hvor kommer denne antisemitisme fra? Desværre er den indgroet i den muslimske verden og de arabiske samfund. Selv højt respekterede ledere i de muslimske samfund ytrer antisemitiske udtalelser.
Egyptens præsident Mohammed Morsi: “Kære brødre. Vi må ikke glemme at opdrage vores børn og børnebørn til at hade de zionister og jøder, og alle de der støtter dem. De skal opdrages til had. Hadet skal fortsætte.” 2011 (Link)

Der er også de politiske islamiske organisationer der ofte citerer profeten Muhammed: “Dommedagen vil ikke komme før muslimer bekæmper jøder og dræber dem. Da vil jøderne gemme sig bag sten og træer, og stenene og træerne vil råbe: ‘O muslim, der gemmer sig en jøde bag mig. Kom og dræb ham.” (Link)

Så var der nazisterne, der med formål om at gøre brug af tidlig islamisk had mod jøder, betalte betydelige pengesummer til støtte af det Muslimske Broderskabs antijødiske kampagner i Egypten. På samme måde som de havde radikaliseret udbredt kristen antisemitisme i Europa, gjorde nazisterne deres yderste for at radikalisere den latente antisemitisme der havde opstået i tidlig islam.

Vi må naturligvis ikke glemme de antisemitiske budskaber fra sattelitkanaler som Hamas-kanalen Al-Aqsa, som hjælper til med at sprede budskabet om had og intolerance til muslimske børn. En populær figur er en kopi af Disneys Mickey Mouse, men Hamas-versionen gør noget som Mickey aldrig ville gøre: Han underholder børn samtidig med at han opildner til drab på jøder. Den libanesiske tv station Al-Manar sender et børneprogram der viser børn med bombebælter samt billeder af døende israelske soldater. Tegnefilm viser scener hvor et barn sprænger sig selv i luften nær israelske soldater, eller en smilende dreng der flyver mod Israel på et missil. Voksne seere kan også nyde videoklip der bruger inspirerende billeder og opildnende musik til at glorificere selvmordsbombere, mens aftenprogrammerne tilbyder familieunderholdning med en række film der er baseret på det klassiske antisemitiske falske dokument “Zions Vises Protokoller”. Selvom visse lande forbyder Al-Manar at sende gennem det europæiske Eutelsat satellitsystem, så er der andre der er kontrolleret af Saudi Arabien og Egypten ved navn ArabSat og NileSat.

Verden ved alt om disse antisemitiske trends der er indgroet i disse samfund, og som dagligt udtrykkes i den muslimske verdens medier, og som ofte udtrykkes gennem muslimske statslederes taler. Islamisme er en moderne politisk ideologi, som søger at låne legimitet fra islamiske tekster og traditioner. Den er i sin ideologiske kerne dybt antisemitisk. Denne holdning er gledet ind i mainstream politisk diskurs i et utal af muslimske samfund.

Men verden trækker på skuldrene.
Er vi på nogen som helst sofistikeret måde udstyret med evnen til at forstå udbredelsen af politisk islam verden over og kritisere dens antisemitisme? Indtil vi har mod til kritisk at afsløre hvad der foregår, vil vi ikke have svar, kun beskrivelser af sørgelige situationer hvor der foregår overgreb, angreb, misbrug og endda mord på jøder. Vi må kræve af vores beslutningstagere, at de har en moralsk pligt til at hjælpe med at skabe politik der fremmer menneskerettigheder og værdighed for alle. Vi kan ikke tillade at de, der forsøger på at få os til at tie, får succes – de menneskelige omkostninger er simpelthen for høje.”

2.
Februar 2013
Fathi El Abed sammenligner Israel med Nazi-Tyskland
Som en trold af en æske sprang Fathi El Abed, formand for Dansk-Palæstinensisk Venskabsforening, overraskende og nogle vil mene meget upassende, frem som den allesidste taler ved høringen om de jødiske borgeres forhold i København tirsdag aften på Københavns Rådhus.

Det ville have klædt ham meget, hvis han havde brugt indlægget til at undskylde for de eventuelle dansk/palæstinensernes opførsel mod jøderne, og forsikre forsamlingen, at han – med den position, han har – agtede at gøre sit til at få det stoppet. Men det var slet ikke hans ærinde.

Nedgjorde ung jødindes beretning
I stedet for, forsøgte han at så tvivl om en episode, som tidligere i mødet var blevet omtalt: en ung pige, som havde oplevet en uhyrlig behandling i Danske Bank. I en af bankens filialer var hun af en kvinde af “arabisk udseende” – blevet nægtet at få vekslet sine israelske shekels til danske kroner.

Oplevelsen rystede pigen – som kunne oplyse at kvinden ved skranken simplethen nægtede at lytte til hende, og at hun var “mega led”. Denne sag, mente Fathi El Abed at vide, havde aldrig fundet sted.
Han kunne fortælle forsamlingen, at han havde brugt “flere timer i telefonen” med at snakke med Danske Bank, og ingen kunne bekræfte historien. (Dokumentation for episoden ligger nu på Facebook…) Fathi El Abeds melding var tydeligvis ment sådan, at vi allesammen lige skulle slå koldt vand i blodet og slappe af.

Fathi El Abeds Facebook side
Fathi El Abeds Facebook side er kendt som en ørken af anti-semitiske udfald.
Alt imens han stod på talerstolen, løb der på hans facebookside et indlæg ind fra Youssef Khalil Idiab, – en angiveligt veluddannet person, som arbejder som radiolog på Glostrup Hospital. Han skrev – sprogligt en anelse klodset – følgende:
“Det vrimler med syge zionister som sædvenlig på dine FB kære Fathi. Deres racistiske, apartheid og slyngel stat er snart til ende, til historiens losplads sammen med alle zionister all over the World”
En ung kvinde på mødet konfronterede Fathi El Abed med teksten, da han trådte ned fra talerstolen. Han svarede smilende “det er der ofte på min væg” – “Lige præcis”, sagde kvinden, og spurgte: “Og hvad vil du gøre ved det?” Han vendte hende ryggen og gik.

Sammenligner Israel og Holocaust
I en artikel dagen inden høringen på rådhuset, sammenligner han den måde Israel behandler palæstinensere med Hitlers Holocaust – han skriver:
“Hvornår kan det være nok med at profitere på de lidelser, jøderne blev udsat for under Anden Verdenskrig? Kan det selv at have været et offer tillade en stat at udsætte andre for tilsvarende grusomheder?” (JP, 11.2)
“Tilsvarende grusomheder”. Det vil sige at Fathi El Abed i al offentlighed – sammenligner Israel med Nazi-Tyskland og landets folkedrab af over seks millioner mennesker.
Når han som formand for Palæstinentisk Venskabsforening – drager en sammenligning af de grusomheder, der fandt sted under Holocaust med Israels behandling af palæstinensere, er han med til at skabe had mod Israel, og dermed også jøder i Danmark. Danske palæstinensere får bekræftet af deres formand, at jøder og Israel begår folkemord mod deres folk på en måde, som svarer til Hitlers udryddelses lejre.
Ekstreme ytringer om jøder og Israel på Fathi El Abeds Facebook og fra hans “venner” er meget afslørende. Forleden blev han fanget i at “synes godt om”, da han til vennen Chafa skrev: “Gi den hele armen”, efter at Chafa havde hyldet Hitlers folkemord på jøderne.

Bliver brugt som “ekspert” i medierne
Desværre optræder Fathi El Abed al for tit i medierne som en ekspert i konflikten mellem Israel og Palæstina – og er dermed stemplet som en “troværdig” person med gode og rigtige meninger.
Desværre kan det gang på gang konstateres, at Fathi el Abed taler usandt eller fordrejer sandheden. Listen over El-Abeda usandheder er nærmest uendelig, “men fælles for dem alle er, at de er identiske med den anti-israelske propaganda, som de arabiske ledere udsætter deres befolkninger for” – LINK – Israel Online
Palæstinenserne har brug for en person der taler sandt
Danske palæstinensere har brug for en formand, der ikke opildner til had. Danske palæstinensere har derimod brug for en formand, der taler sandt og nøgternt om problemerne, og ikke fordrejer sandheden – og antyder, at Israel udrydder det palæstinensiske folk lige som Hitler udryddede jøderne.
Kunne det være, at Fathi El Abed er en del af problemet med den stigende anti-semitisme i Danmark?

3.
Januar 2013
“Som jøde i Danmark må man i dag skjule sin identitet …””Hele min skoletid har jeg oplevet chikane og mobning, og vold og selvom vi gik i “dialog” med lærerne til sidst, blev vi blot opfordret til at flytte skole…”
“Jeg tog til 1. maj møde, hvor jeg havde et israelsk flag med – i solidaritet med den socialisme, som Israel er bygget på, men jeg var ikke velkommen. Jeg blev overfaldet af arabere, spyttet på, sparket og slået, så jeg endte på Skadestuen.”
“Jøder har været i Danmark i over 400 år, men nu kan vi ikke længere skilte med det…. Man skal tage fat i det i de arabiske hjem, hvor man har lært dem at hade jøder…”Høring på Københavns Rådhus
Disse tre var blot en række af de mange meget sigende udsagn, som tilhørerne på Københavns Rådhus lagde øre til i forbindelse med “Høringen om jødiske borgeres forhold i København”.
Der var mere end 300 stole sat op i den meget smukke festsal på Københavns Rådhus, da det konservative medlem af Borgerrepræsentationen, Rasmus Jarlov havde inviteret til høringen. Da klokken var 16 var salen stuvende fyldt hovedsagelig af borgere fra det jødiske samfund, men også andre, der støttede op om arrangementet, og snakkede højlydt om emnet fra alle hjørner af den store sal.

“Muslimer i Dialog” kom ikke
Rasmus Jarlov bød velkommen, og påpegede i sin indledning at meningen med arrangementet var, at folk selv skulle kunne komme og fortælle om deres egne, personlige oplevelser. Yderligere gjorde han klart, at aftenens emne ikke var Israel-Palæstina-konflikten, men derimod alene jødernes problemer i Danmark, og klarlægning af chikanens omfang. En række politikere fra Borgerrepræsentationen deltog – lige som et enkelt medlem af Folketinget.
Jarlov oplyste, at Foreningen “Muslimer i Dialog” var inviteret, men udeblev – angiveligt som følge af IT-problemer.
Derefter blev talerstolen overladt til en repræsentant fra Mosaisk Troessamfund, som kom med en række eksempler på den overlast, jøder havde oplevet inden for det sidste års tid, idet han efterfølgende konstaterede, at “alle i Danmark kan gå rundt og skilte med deres religiøse tilhørsforhold – undtagen jøderne…”.

Jødernes egne udsagn
En række jødiske borgere stod herefter frem for at delagtiggøre tilhørerne om nogle af de alvorlige problemer, de havde haft hovedsaglige med arabere.
Her en række eksempler af disse jøders udsagn, som blev overhørt af tilhørerne – for manges vedkommende med “klump i halsen” og tårer i øjnene:
* Ingen jødisk mand kan bære sin kippah (jødisk kalot) på offentlig vej – og efter Synagogen er det blevet normalt, at tage en kasket eller en hat ovenover kalotten for at skjule den…
* Jeg er ikke jøde, men går med Davidstjernen fordi jeg er en stor støtte af Israel… Jeg har været overfaldet af unge muslimer, som kastede sten efter mig…
* Jeg er blevet overfaldet 3 gange og hver gang af arabiske muslimer. Jeg kender ingen overfald på jøder hvor det er danskere der er involveret. Det er et muslimsk, arabisk problem. Og jeg føler mig forrådt af det danske samfund ved den stiltiende accept af status quo.
* Det var så uretfærdigt, at jeg blev bedt om at gå ud af skolen – og finde en anden skole, for det var jo ikke mig, der havde gjort noget…

* Hvad skal der ske med os om 10 år, om 20 år, om 30 år…? Det her bliver jo bare værre og værre…
* For 30 år siden, da jeg var i skole, var der overhovedet ingen problemer i at vi var jøder. Men i dag efter den muslimske indvandring er det anderledes. Vi havde arrangeret en freds-demonstation, og blev mødt med tilråb som “død over jøderne…” Det kan ikke være rigtigt, at bare fordi man sympatiserer med Israel, skal man behandles på denne måde…
* Det her er ikke bare en “fis i en hornlygte”, som en skoleleder har sagt.
* Vi jøder i Danmark er blevet rigtigt gode til at skjule vores identitet…
* Der blev på datters danske folkeskole, heilede af hende, da hun fortalte om sin israelske baggrund.
* Alle mænd, der kommer ud af Synagogen lørdag, laver den samme bevægelse: De tager kalotten af, og tager en hat på… Man går ikke med kalot, man bærer ikke Davidsstjerne mere, og man lærer sine børn at være forsigtige og ikke at skilte med sin religion…

* Ved “Mangfoldighedsfesten”, hvor vi havde en israelsk stand, følte vi os meget truet af Enhedslistens folk, som dukkede op med nogle paller, som de ville “mure os inde med”… Og råbte apartheid-råb til os – og ville “lukke zionisterne inde” – og kaldte os racister…. Pludselig stod der 20 arabiske mænd foran os – og truede. Vi måtte beskyttes af politiet, som var massivt til stede. Havde der været en krig i gang i Mellemøsten på det tidspunkt, var vi ikke sluppet så let.
* Jeg er zionist, men ville aldrig turde aldrig gå og skilte med det…
* En dreng gik rundt og skiltede med, at han var nazist, men han blev ikke mobbet eller chikaneret….!
* Bladet “Jødisk Orientering” bliver i dag sendt i en anonym kuvert… Så langt ud er vi desværre kommet i Danmark i dag…
De meget personlige udsagn – hvor vi hørte om slag, skub, spyt, chikane, råb som “Yehud”, fysisk vold og meget, meget mere – berørte tilhørerne dybt.
Andre talere
Desuden talte overrrabiner Bent Lexner, formanden for Mosaisk Troessamfund Finn Schwarz og integrationsborgmester Anna Mee Allerslev. Alle tre opfordrede til at fortsætte arbejdet for dialog og ”nultolerance overfor intolerance”, – uden dog at give nogen anvisning på konkrete tiltag…
Yvette Espersen er selvstændig erhvervsdrivende og medredaktør for israel-info.dk og support-israel.dk

4.
Januar 2013
Hvordan bekæmper vi antisemitisme? Ved at afsløre den!Først, hvad er antisemitisme præcis?
Antisemitisme er groft sagt fordomme, had eller diskrimination mod jøder.Når vores politiske ledere og kommentatorer taler om antisemitisme er de ofte vage, og forklarer næsten aldrig hvorfor antisemitisme er afskyligt og farligt. Når de af og til udtaler sig mere præcist, henviser de generelt kun til en specifik form for antisemitisme: fascistisk antisemitisme. Selvom fascistisk antisemitisme ikke er forsvundet, så er det ikke den mest fremtrædende form for antisemitisme i Europa i dag (med undtagelse af Ungarn), og er ikke længere ansvarlig for hovedparten af antisemitisk kriminalitet.

Nogle finder det politisk nyttigt at bruge antisemitismen til at udtrykke deres ældste had. Andre, overvældet af Holocaust, finder det måske nemmere at rense samvittigheden ved at overføre Europas skyldfølelse over på deres billede af Israel som de “nye nazister”. Nogle, som vores egen udenrigsminister Villy Søvndal, påtager sig en anti-Israel position gennem solidaritet med palæstinenserne.

Hvorfor ser vores politikere den anden vej og overser en masse ubelejlige sandheder? Hvorfor retter de øjnene væk fra de fakta der ubelejligt er “lige i hovedet på dem”?

Faktum er, at den mest betydelige gren af antisemitisme i Europa i dag er islamisk antisemitisme. Hvorfor er det så svært for politikere og kommentatorer at kombinere de to ord “islamisk” og “antisemitisme”? Er det fordi at de ved, at hvis de gør, så vil de øjeblikkeligt blive anklaget for “racisme” og “islamofobi”? Er det fordi de ved at muslimske organisationer vil bruge vores medier til at påstå at de bliver “stigmatiseret” på urimelig vis – samtidig med at medierne undgår at undersøge påstandene og rapportere historierne om islamisk antisemitisme? Er det fordi de også er klar over at den muslimske befolkning i Europa vokser, og at nogle af disse folk kunne finde på at reagere voldeligt, og måske endda rette volden mod dem personligt?

Hvad foregår der i moskéerne?
Hvis en europæisk tv-station besluttede sig for at sende antisemitiske programmer, ville den blive lukket øjeblikkeligt, og det ville resultere i en politisk skandale. Islamiske tv-kanaler sender, via sattelit, antisemitiske programmer der har et stort publikum i Europa, og der er ingen der tør tale om det offentligt. Hvis kristne præster prædikede had og død mod muslimer, så ville det være en tophistorie over hele verden, men imamer i hele Europa prædiker had mod jøder såvel som alle vi andre vantro, og det er kun få modige journalister der tør rapportere om det. Et eksempel er dokumentarserien “Undercover Mosque” sendt på den britiske tv-station Channel 4 tilbage i 2007.

Dokumentarfilmen præsenterede filmoptagelser taget over 12 måneders hemmelige undersøgelser af moskéer i Storbritannien. Filmen skabte furore i Storbritannien og i verdenspressen grundet det ekstremistiske indhold af optagelserne. Anklagemyndigheden og politiet undersøgte om der havde været begået kriminelle handlinger af de der havde prædiket i moskéerne og andre steder, og nåede utroligt nok frem til at der “ikke var tilstrækkelige beviser til at føre sag mod de medvirkende i dokumentarfilmen”. I løbet af sagen blev der gjort alt for at angribe Channel 4’s metoder. Det blev påstået at der faktisk var nok beviser til at rejse tiltale mod Channel 4 for at have “udsendt et program der indeholdt materiale der sandsynligvis ville opildne til racehad”. Broadcast regulatorer blev involveret og det lød at programmet var “urimelig, uretfærdig og upræcis”. Fokus på det faktiske indhold af dokumentaren var nu så godt som glemt. De faktiske forbrydere viste sig nu at blive Channel 4. Disse påstande mod Channel 4, blev dog droppet af broadcast regulatorerne på trods af klager fra kongeriget Saudi Arabien og den saudiarabiske ambassade, det Islamiske Kulturcenter i London og Londons centrale moské.

Til sidst førte dokumentarfilmens skabere, støttet af Channel 4, en sag mod anklagemyndigheden og politiet for injurier og til sidst modtog en undskyldning der klargjorde at Channel 4 “ikke havde misledt publikum eller at programmet ville opfordre til eller opildne kriminalitet” – samt at Channel 4 “korrekt havde fremstillet det materiale det havde samlet, og havde behandlet emnet ansvarligt og i kontekst”.

Programmets opdagelser var tydeligvis af stor offentlig interesse. Myndighederne bør gøre alt hvad de kan for at fremme sådanne undersøgelser i stedet for at nedgøre dem offentligt med begrundelsen at de “opildner racehad”. “Undercover Mosque” sagen er et perfekt eksempel på hvorfor der formentlig ikke er flere dybdegående journalistiske undersøgelser af hvad der forgår i Islam-arenaen. Der er for meget vrøvl og kritik samt anklager om at man opildner til “racehad”. Men beskytter vi ikke dem, som rent faktisk opfordrer til racehad? Er det ikke præcis dette der skal afsløres?

Antizionisme
En anden antisemitisk sag i Europa er spredningen af “antizionisme”. Den “palæstinensiske sag” og “det palæstinensiske folks lidelser” er blevet en afgørende sag for et stigende antal af europæere, som underligt nok ikke interesserer sig lige så meget for andre folkslags lidelser. Israel er blevet et land der er moderne at hade. Omfattende had af flere israelske regeringer har ført til had mod den israelske befolkning og israelske produkter samt had mod jøder generelt, især hvis de støtter Israel. Mange synes at have antiisraelske fordomme og bidrager bevidst eller ubevidst til spredningen af jødehadet.

Antisemitisme i Europa i dag er som en kompleks, mørk opskrift. Ingredienserne består af spor af fascistisk antisemitisme og stigende niveauer af islamisk antisemitisme med alvorlige portioner antizionisme drysset ovenpå. Fascistiske antisemitter skjuler ofte deres antisemitisme ved at gå sammen med antizionistiske bevægelser, som arbejder hånd i hånd med islamiske antisemitter for at organisere protester mod Israel. Islamiske antisemitter bruger elementer af fascistisk propaganda og udbreder disse uden hævede, kritiske og bekymrede stemmer.

Afsløring af sandheden
Nogle af vore ledere og kommentatorer føler måske at de faktisk bekæmper antisemitismen, men så længe de ikke tager hele den mørke opskrift af antisemitisme i betragtning, og så længe de ikke melder klart ud omkring alle disse ingredienser – især islamisk antisemitisme – så vil deres ord og handlinger være nytteløse

Jøder er ganske klar over problemet, og de der har mulighed for det forlader Europa. De der ikke har midlerne til at rejse ved, at de skal være meget forsigtige: det er atter farligt at være jøde i Europa. Det er endnu mere farligt at være en jøde der støtter Israel.

Vi lærer i skolen at vi aldrig må glemme Holocaust og Europas mørkeste periode, og det kan virke pessimistisk at bringe nye advarsler. Der er nogle der siger at historien ikke gentager sig selv, og de har forhåbentlig ret, men visse former for ondskab har evnen til at påtage sig nye klæder og rejse sig igen. Vi må være modige og afsløre sandheden.

Yvette Espersen
Selvstændig erhvervsdrivende og medredaktør for www.israel-info.dk og support-israel.dk

5.
Januar 2013

Hadmotiverede overgreb på jøder er en skandale

Verbale og fysiske overgreb og hate crimes rettet mod joder er endnu engang tilbage på dagsordenen, da Lise Egholm, som om en måneds tid går af som rektor ved Rådmandsgades Skole på Nørrebro, kunne fortælle i et interview på DR’s P4 København fornylig. Mosaisk trossamfund i Danmark har registreret overfald, trusler, vold og chikane mod jøder og kender alt for godt til problemet. Jøder der rejser til Danmark fra Israel får at vide at det nok ikke er en god idé at gå med kalot.

Men det er ikke kun i Danmark at der er betydelig stigning i antallet af antisemitiske overgreb. Tyskland, Frankrig, England, Østrig, Sverige og Norge rapporterer alle om en stigning i antisemitiske hændelser, ifølge Global Forum Against Anti-Semitism.

Jeg kunne lave en liste her over de mange rapporter, men vil hellere bruge denne plads på at rejse nogle spørgsmål: Hvorfor lader vi dette ske, og hvor er den massive politiske harme?

Hvorfor er vi bange for at lede efter roden i dette problem – den rod der hedder radikal islam?

Radikale islamister frygter jødisk dominans overalt, især i Mellemøsten, hvor emnet er blevet endnu mere markant i islamistiske medier i kølvandet på det Arabiske Forår. Den israelsk-palæstinensiske konflikt fungerer som yderligere benzin på bålet, og er uden tvivl en af de afgørende faktorer i forhold til at terrorgrupperne Hizbollah og Hamas, og nu også det palæstinensiske selvstyre under Fatah, nægter offentligt at mødes med israelske fredsforhandlere. Dette står i skarp kontrast til tidligere, da palæstinensiske nationalister glædeligt forhandlede med dueagtige israelere i tiden inden Yitzak Rabin og Yassir Arafat gav hinanden hånden på plænen foran Det Hvide Hus.

Europas voksende muslimske befolkning og dens krævende rolle som minoritetsgruppe må også tages i betragtning i denne sag. Gruppen har presset Europas jødiske befolkning ned i et isoleret tomrum uden stemme. Jøderne er ikke længere den diskriminerede minoritet i Europa. Nu er det palæstinenserne der har overtaget den position med enorm støtte fra venstrefløjen og dens antizionisme og boykot af Israel.

Den gamle venstrefløj i Europa blev oprindeligt dannet i kampen mod lokale fascister i 1930’erne. En stor del af Europa oplevede den brutale nazistiske besættelse, og var vidne til Holocausts grusomheder. De europæiske venstrefløj følte meget for jødernes lidelser og bød derfor staten Israels fødsel i 1948 velkommen. Nogle sammenlignede endda kampen for Israel med kampen for frihed i den Spanske Borgerkrig.

I dag har en stor del af den europæiske venstrefløj været tilbageholdende med at tage et klart standpunkt om  hvornår antizionisme bliver til antisemitisme. Tilbage i 1990’erne var der mange på den europæiske venstrefløj der begyndte at opfatte de voksende muslimske minoriteter i deres lande som de nye ofre for diskrimination, og den palæstinensiske sag som et godt politisk ideal.

Anger og fortrydelse over kolonitidens ugerninger taget i betragtning, var det nemmere for 1960’ernes venstrefløj at identificere sig med den voksende palæstinensiske nationale bevægelse end med det allerede fungerende socialdemokratiske Israel. Den stigende vrede mod Israel eksisterede i Europa inden den israelsk-arabiske krig i 1967 samt inden indledningen af oprettelser af bosættelser på Vestbredden.

Det grusomme billede af “jøden” har overlevet desværre i mange indvandrersamfund i Vesteuropa. Islamister her er villige til at dele politiske platforme med socialister og ateister, men ikke med zionister. Europas venstrefløj har dog formået at sætte sig selv i en meget svær situation. Den har allieret sig med meget usmagelige kræfter, og deres afstand til deres nye partneres politiske agendaer mangler i den grad. Jeg tror det er på tide at vi stiller flere spørgsmål.

Moderne venstreorienterede partier står tit sammen med radikale islamister mod Israel, og bør stille spørgsmål ved disses politiske agenda og deres retorik. Hvorfor er deres stilhed så larmende?

Hvor er harmen fra den moderne venstrefløj, og alle partier for den sags skyld, når det kommer til angreb og hate speech mod jøder og andre minoriteter som homoseksuelle? Hvorfor er stilheden så larmende?

Hvorfor vælger moderne politikere at ignorere kommentarer fra deres FN-partnere der kalder jøder for “aber og svin”, og opildner til folkedrab mod jøderne ved at meddele at deres mål er at “udslette Israel”?

Vi har ikke brug for tvetungede folk som SF’s Fathi El-Abed, formand for Dansk-Palæstinensisk Venskabsforening, som opfordrer til “mere dialog” mellem kristne, muslimer og jøder, mens han samtidig tordner med had  mod Israel og opfordrer sine Facebook fans til at gøre det samme.

Vi har ikke brug for folk som Villy Søvndal, som fortsætter sin kampagne for at boykotte Israel på alle måder han kan i sin rolle som udenrigsminister.

Vi har ikke brug for folk som Københavns Integrationsborgmester, Anne Mee Allerslev, som åbent diskriminerede mod Israel ved en mangfoldighedsfestival ved at anmode om at det israelske flag ikke blev brugt med begrundelsen at “jødiske deltagere var blevet advaret om at visse folk kunne opfatte det israelske flag som en provokation”.

Denne politiske agenda er en nytteløs mission, og det er på tide at vores politiske partier går sammen for at rejse disse spørgsmål for alvor, før disse radikale muslimske gruppers dagsorden ryger ud af kontrol.

6.

November 2012

En modbydeligt aggressiv og truende tone i debatten

Dagbladet Politiken, De Radikale og adskillige andre politikere, journalister, forfattere og skuespillere har kritiseret ’tonen’ i debatten. Der er talt og skrevet vidt og bredt om, at vi skal tale pænt om hinanden, og at en dårlig ’tone’ i debatten ødelægger muligheden for integration.

Her kommer en sag, hvor der virkelig er noget at tage fat på.

Pia Kjærsgaard på Facebook
Søndag blev der afholdt et møde for støtte til Israel. Fredag inden mødet skrev Pia Kjærsgaard på Facebook, at hun ville deltage i mødet.

Hvad der skete derefter, chokerede os alle.

Der kom meget hurtigt et væld af kommentarer på hendes Facebook-side. Blandt kommentarerne var mange dødstrusler både mod Pia Kjærsgaard og mod jøder samt trusler om vold og ødelæggelse af mødet.

Jeg gengiver her nogle få af de mange kommentarer på Facebook – men man kan læse dem alle ved at klikke ind på Pia Kjærsgaards Facebook-side. Kommentarerne er kopieret direkte fra “tråden”, sådan at den oprindelige stavemåde og grammatik er blevet opretholdt. Hver kommentar starter med navnet på den, som har skrevet kommentaren.

UDVALGTE KOMMENTARER TIL PIA KJÆRSGAARD – den 23.-25. november 2012:

Ibo Abou-harb: Til alle dem der har lyst til at smadre noget/nogle så kan du på lovlig vis Møde op på kongens Nytorv den 25. tæske løs på Pia og vennerne.

Admir Kovacevic: Jeg er godt nok forhindret i at møde op Pia, men du må dø og brænde op i helvede. Go’ weekend.

Egzona Tahiri: Hvis man måtte skyde en person her i landet, var du død for længst wallah!

Katjah El-sammar: Håber hun blir dræbt på SAMME DAG inshallah !!!!

Carlos El Ali: Fu*k jer alle, jeg kommer og gøre så I ikk vil kede jer. Det bliver sjovt den dig! Haywanat

Mohammed Shakur: Vil kun støtte dem med ovne og gas, så de kan blive udryddet, din sharmutaaaa

Hicham Ahmad: Efter min mening synes jeg du skal hænges, og blive slagtet i hjel. Det synes jeg, ytringsfriheden længe leve.

Wasim Seidawi: Du tilgrin pia k din luder

Admad Cooke: Adolf Hitler “jeg kunne ha dræbt alle jøderne, men jeg lod nogen være tilbage så I kunne se hvorfor jeg dræbte dem”. ved du hvad? Du brude skam også gasses.

Ibrahim Alkhanov: Siger du, vi skal støtte terrorisme? Du er så klam, din vamle so

Hacimer Celik: Pia Kjærsgaard du skulle seriøst druknes i noget jøde pis!!

Yussef Khodr: Klamme røvhul.

Yasmin Alkoori: Pia Israel er nogen mordere har du set børn damer og mænd deres kød lægger overalt isreal er. mordere MORDERE siger jeg lad Gud dræbe Isreal og bevare araberne

Haydar Aldahi: Pia! Må Allahs forbandelser være over jer. Må Helvedet være jers evige skæbne. Må jers øjne blive blinde og jers lemmer lammede.”!

Yasmin Alkoori: Lad Allah dræbe jer lad ham få jeg i helvedet for det har i fortjent jeg græder over de små børn bliver dræbt og de andre muslimer og arabere Allah skal af med Isreal

Dzenana Bacic: Pia din kælling, håber nogen udsætter dig for det som det palænstinas folk bliver udsat for! Du ber nærmest om at blive skudt med den status. Stupid ass bitch

Bahar Ekinci: Pia så smut derned og støt dem også håber jeg du for en raket i R****

Kassem Ibrahim: Dig og Israel kan spise min lort !! De har dræbt over 100 mennesker skal jeg så støtte dem? De viser bare for klam du er!

Elif Aysun Özokcu: Endnu en grund til at jeg hader dig Pia ! Det er så klamt det der.

Rasha A. Sánchez: Heks

Najib Payam: Er du skudt i dit luder hoved? Gamle krage!!

Hachem Ben Mohammed Khedimi: STØT PALÆSTINA*** Fucking pia khara-gaard

Mira Legendaary Rubini: Ja jeg kommer på søndag men det bliiver bestemt ik or at støtte de klamme jøder i israel, De ska bare fis af

Alije Zeciri: Føj du er da bare en heks gidsler nogen der kidnappede dig og tog der til Syrien din heks..

Esmahan El-Hassan: Du er så fuld af lort Pia at det kammer over, og ryger ud af munden på dig. Du har virkelig nogle psykiske problemer og det eneste jeg kan sige er god bedring.. og held og lykke med at støtte TERRORstaten Israel, fordi det kommer du sku ikke langt med..

Hicham Ahmad: Pia jeg har hørt at du har så ondt i røven efter en ”perker” gav dig den i nulleren da du var ung. Du var forelsket i ham, men han gav dig fingeren. Derfor kan du ikke lide os længere. Efter min mening synes jeg du skal hænges, og blive slagtet ihjel.

Bara Yusif: Hvis hun godt kan lide det klamme land sp ka. Hun jo bare flytte der over og så er vi fri for den klamme møgso!!

Bilal A Hadi: Pia du er en heks . Fat det!! . Efter min mening ….Pia du skal ud af Danmark der er ikk plads til dig her 80 procent af danskerne hader dig møg so ..

Esmahan El-Hassan: Du bliver sikkert betalt for, at holde sådan en demonstration, din korrupte heks!

Burak Can Alkan: Din luder, støt du bare Israel, jeg hader politik, og blander mig aldrig i noget i sådan noget, men selv en blind man kan se hvordan Israel behandler Palæstina. Du er så klam nok til at støtte Israel, og du ved ikke en skid om hvad deres planer i fremtid… jeg håber at de starter noget invasion mod dit land en dag, så DU kan se hvordan det er at være palæstinenser herfor tiden.. gamle so …

Amal J. Carter: Bliver du bare mere og mere umenneskelig med alderen kære Pia – det er vist på tide du stiller træskoene (Sig endelig til hvis du har brug for en hjælpende hånd.)

Laara Hussein: Burn in hell IsraHell, klammeste zionistiske svin på 2 ben!!!! FALASTIN <3 den der ler sidst, ler bedst. Ps Pia du ligner noget der er lige til at brække sig over

Mohamed Ebrahim: Pia jeg kan stærkt anbefale dig at træffe en psykiater, eller begå selvmord. Din politik svarer til racistisk nazi politik, jeg har ALDRIG set en mere tåbelig politiker end dig Pia håber virkelig du søger professionel hjælp inden du en dag begår selvmord. 1 2 3 VIVA FALASTIN

Sarah Ibrahiim Kharaibi: Ej hvor du ulækker! Burn in Hell israHell!!!!! Og tag Pia med. Hvor er det klamt af jer der støtter de klamme israeler. Pia du dur ik til en skid, du ligner noget der er blevet kørt ned 20 gange.. FARVEL MED DIG.. Glæder mig til den dag vi griner af dig og de klamme zionistiske svin, den dag i brænder in Hell!!!!!

Mødet til støtte for Israel
De meget voldsomme angreb og trusler på Facebook afholdt ikke folk fra at møde frem. Trods silende regn samledes knap 400 mennesker under paraplyer og flag i solidaritet med Israel. Det var Dansk Zionistforbund sammen med Israels Venner (Dansk Israelsk Selskab/israel-info.dk/support-israel.dk/Facebook Gruppen: Like for Israel:Denmark) der stod som arrangører.

Det kolde og våde vejr til trods var der rigtig god stemning, fakler, taler og sange. Selv om mødet fra start til slut ikke varede mere en tre kvarteres tid, kunne man blandt deltagerne fornemme alvoren og vigtigheden i at møde frem og støtte Israel. Håbet om fred fyldte meget i talerne. Talerne fra mødet kan læses her (http://israel-info.dk/default.asp?id=288)

Men de mange dødstrusler både mod Pia Kjærsgaard og mod jøder samt trusler om vold og ødelæggelse af mødet betød, at der var et stort politiopbud ved mødet. Vi blev nærmest omkranset af politi.  Der blev hurtig grebet, da nogle ballademagere blev spottet.

7.
Oktober 2012Hvad er fremtiden for Europas jøder?
Synagoger, der sættes i brand. Demonstranter, der råber slagord som ”Død over jøderne” og ”Heil Hitler”. Unge drenge med kippa, der overfaldes på gaden. Kvinder med Davidsstjerner om halsen, der får spytklatter i hovedet.
I de seneste år har der, ifølge Global Forum Against Anti-Semitism, været en markant stigning i antallet af antisemitiske hændelser i Tyskland, Østrig, Storbritannien, Frankrig og i de nordiske lande. De flere tusinde hændelser beskrives af det globale forum som “en rystende stigning i antal og brutalitet af angreb på jøder, holocaustbenægtelse og et forøget antal i sammenligninger mellem Israel og Nazityskland”.
Samtidig med, at der sker en stigning i hændelserne mod jøder, er det måske relevant at spørge sig selv, hvordan stemningen er i dag blandt europæiske jøder og deres egen identitet. Er Europa stadig et levende og aktivt center for jødisk liv, eller er det blevet til et visnende samfund med et dalende antal jøder og et uopretteligt tab af stolt jødisk identitet?
Mange jødiske samfund i Europa står overfor sådanne spørgsmål samtidig med, at de evaluerer deres ønske om fuldt ud at høre til i deres hjemland og leve side om side med deres medborgere – eller i sidste ende måske at træffe beslutningen om at emigrere til Israel. Det er derfor en meget afgørende tid vi er i nu, hvor det er vigtigt, at stoppe op og overveje den jødiske fremtid i et Europa hvor den jødiske befolkning næsten var blevet udslettet, og dog i dag består af omkring 1,5 millioner mennesker.
Det er vigtigt at bekymre sig om dagens jødiske samfund i Europa fordi det antisemitiske fænomen et blevet et stigende og dermed meget alvorligt problem.
Europaparlamentet inviteret for et par år siden til et særligt arrangement sammen med The European Jewish Congress, der havde antisemitismen som hovedemne. Her påpegede lederen af det jødiske samfund i Finland, Rony Smolar, at de jødiske samfund i de nordiske lande, en gruppe på omkring 25.000 mennesker, er underlagt konstant chikane på grund af blandt andet deres støtte til Israel. “Den offentlige mening forbinder Israel med de lokale jødiske samfund, hvilket gør os til deres fjender,” sagde Smolar.
Han fortalte desuden, at hans land har oplevet en “dramatisk stigning” i antallet og alvoren af antisemitiske overgreb.
Også den britiske parlamentariske kommission har for nylig afgjort, at islamister og den yderligtgående venstrefløj er ansvarlige for den stigende antisemitiske stemning der er i Storbritannien. Undersøgelser udført i Tyskland har desuden afsløret, at der er en stigning inden for brug af antisemitisk sprogbrug i skoler, hvilket primært finder sted blandt muslimske elever. En undersøgelse i Ukraine har også påvist, at omkring en tredjedel af landets befolkning har negative holdninger til jøder.
Frankrig er hjemsted for Europas største jødiske og muslimske samfund. Richard Prasquir, der er chef for paraplyorganisationen CRIF, som repræsenterer det jødiske samfund i Frankrig, udtalte ved EU mødet om antisemitismen, at det hovedsageligt er den markant store gruppe af nordafrikanske indvandrere, der står bag de antijødiske overgreb. Dog tøver europæiske politikere alligevel med at give muslimer skylden for angreb på jøder.
Hvis vi tager Skandinavien som eksempel, så har vi og vore naboer også oplevet et stigende antal af overgreb. Molotovcocktails smidt ind i synagoger, og hærværk mod jødiske kirkegårde i Sverige og Norge. Og i Danmark oven i købet en skudepisode hvor to israelere blev såret, da en gerningsmand åbnede ild mod dem. Angrebet skete samtidig med, at Israels Operation Cast Lead fandt sted i Gaza. Den danske rabbiner, Bent Lexner, udtalte følgende, efter bombningen af det jødiske Forsamlings Hus i Malmø: ”Nogle grupper vil ikke jøder det særlig godt – deriblandt enkelte af de unge muslimske grupper. De er opdraget med et had til Israel og til jøder og føler derfor en religiøs forpligtelse til at slå jøder ihjel. Hadet ligger indgroet hos nogle af dem”, lød det fra overrabbineren.
Det er vigtigt, at vi ikke ignorerer, at Israels handlinger kan have en direkte påvirkning på jøder i Europa. Mange indvandrergrupper fra Nordafrika og Mellemøsten, som er stigende i antal i mange europæiske lande, anser Israel og jøderne som værende en og samme ting. Én samlet fjende. Det kan ikke benægtes, at en israelsk-palæstinensisk fred kunne forandre måden hvorpå disse indvandrere ser på jøder i Europa. Men hvorfor accepterer vi denne opførsel? Hvorfor griber vi ikke ind, når vi med vore egne øjne kan se, at problemet eskalerer?
Den nylige skudepisode i maj i Toulouse i Frankrig, hvor tre jødiske skolebørn og en rabbiner mistede livet, blev grotesk nok beskrevet af morderen Mohammed Merah selv, som værende hævn for drabene på palæstinensiske børn. En hævn, der udførtes ved at dræbe jødiske børn.
I dag – næsten 70 år efter holocaust står vi igen i en situation i Europa, hvor der sker voldsomme angreb på jøder og hvor tilfældene af disse stiger i antal. Der sker i disse år en eksplosion af had og intolerance overfor jøder i vores indvandrersamfund, som arabiske TV kanaler så som Al Jazeera sørger for at holde gang i. Dette er desværre den virkelige situation næsten 70 år efter Holocaust.
Det må være op til os i vores Europæiske lande at slå fast, at vi ikke vil finde os i had, overfald og religiøst motiveret vold. En sådan opførsel må og skal vi simpelthen ikke tolerere.
(Jødiske befolkningstal i Europa, cirkatal.: Frankrig 500.000, Storbritannien 300.000, Tyskland 120.000, Sverige 15.000, Danmark 6.500, Norge 1.200, Rusland 200.000. Hele Europa, ca 1.455.900 – jøderne repræsenterer 0,18 % af Europas samlede befolkning (inklusive Tyrkiet og Rusland) 809.344.000. Kilde: www.jewishvirtuallibrary.org/jsource/Judaism/jewpop.html)
8.

Oktober 2012

Sådan hetzes jøderne i Malmø…

Kriminalitet blandt indvandrer-ungdommen i Malmø bliver konstant i svenske medier beskrevet som opstået som følge af social ulighed. At postbude, ambulancefolk og brandfolk tid efter anden ikke har været i stand til at udføre deres arbejde i indvandrerområderne, har svenske medier og politikere som oftest forklaret som en konsekvens af diskrimination og fattigdom. I øvrigt en noget frisk analyse i en af verdens absolut førende velfærdsstater, i et socialsystem, som tilbyder stort set åbne kasser til enhver, som ankommer til landet. Ydermere bliver “hate-crimes”, begået af medlemmer af indvandrer-grupperne sjældent beskrevet som et opgør mellem værdier – derimod bliver overfaldsmændene ofte beskrevet som ofre…

To af disse “ofre” – begge 18 år gamle, blev her i weekenden anholdt for natten mellem torsdag den 27. og fredag den 28. september at have begået et bombeangreb på Den Jødiske Forsamlings Hus. Heldigvis blev ingen mennesker skadet, men angrebet medførte omfattende skade på bygningen. Formanden for Det Jødiske Centrale Råd i Sverige, Lena Posner-Körösi oplyste efter terrorangrebet, at Byrådet i Malmø to gange har afvist en ansøgning fra den jødiske menighed om at der kunne opsættes overvågningskameraer i gaden, hvor menighedshuset ligger. “Det blev afslået med den begrundelse, at gaden er en såkaldt “stille gade”, siger hun. Lena Posner-Körösi er overbevist om, at fredagens angreb var antisemitisk; “Det synes evident, taget i betragtning, hvad der er foregået i Malmø i de seneste år,” siger hun, “jeg kan ikke forestille mig, at der er andre forklaringer”.

Malmøs rabbiner, Kesselman, sagde til Jerusalem Post i juli måned, at han føler sig under angreb, og er bange. “Jeg har aldrig i mit liv været så bange”. Interviewet blev til som følge af en episode, hvor han var sluppet helskindet fra en episode, hvor han blev jagtet af to biler, som forsøgte at køre ham ned, og hvor han yderligere måtte gennemleve verbale trusler og almindelig hetz mod sin person.

Men hvorfor er disse antisemitiske hate-crimes blevet en del af dagligdagen for jøderne i Malmø? Kunne forklaringen være, at volden og hetzen er en direkte konsekvens af den enorme indvandring til byen fra muslimske lande?. Og i så fald, hvorfor bliver den meget mulige forklaring aldeles ignoreret af den svenske presse?

I Malmø er Muhammed – eller variationer over dette navn – det mest almindelige navn blandt nyfødte, og blandt de 15-årige i byen er etniske svenskere nu en minoritet. Disse dramatiske demografiske forandringer ses på alle områder tydeligt i storbyens liv – og ikke mindst for Malmøs knapt 1.500 jøder er livet aldeles forandret fra, hvad det var blot for 15 år siden. Det er betegnende, at byens jøder ikke bruger slogans eller bærer badges, når de i samlet flok demonstrerer imod det stigende jødehad og den utålelige situation, de befinder sig i, men derimod, for mændenes vedkommende, nøjes med at bære den jødiske hovedbeklædningen, kippah’en. Dette alene er for den muslimske ungdom en provokation, og det er således en meget farlig manifestation i sig selv for en jøde at gå igennem byen, hvilket en gruppe af danske jøder fik forklaret, da de i ugen op til terrorattentatet var på besøg i byen for at vise moralsk støtte.
Ifølge Malmøs politi er de såkaldte hate-crimes alt fra anti-jødiske tilråb til voldelige overfald på jøder. I slutningen af 2008 blev en fredelig jødisk demonstration drevet væk fra Stortorget af en aggressiv hoben arabere. Politiet besluttede sig til at evakuere den lille jødiske gruppe, da en hjemmelavet bombe blev kastet.

The Simon Wiesenthal Center udsendte i den forbindelse en advarsel til jøder om at holde sig væk fra Malmø, idet det anerkendte center gjorde en særlig anmærkning i forbindelse med Malmøs socialdemokratiske borgmester igennem 17 år, Ilmar Reepalu. I foråret 2009 besluttede han, støttet af resten af byrådet, at en Davis-Cup-tennismatch mellem Sverige og Israel skulle spilles uden tilskuere. “Dette er jo ikke bare en match mod et hvilket som helst land”, sagde borgmesteren, og tilføjede med væmmelse: “Det er en match mod Staten Israel…”!

Den ekstremistiske Malmø-borgmester, gav på denne måde sin velsignelse til de skrigende, amok-løbende muslimer, som råbte deres “Sieg-Heil” og “Død over jøderne”, mens de smed flasker og sten efter den lille gruppe af tennisfans, der var kommet for at støtte det israelske Davis-Cup-hold.

Da den, nu verdenskendte og berygtede borgmester Reepalu blev spurgt om, hvad han syntes om anti-semitisme, lød hans svar, at byen Malmø hverken ville acceptere antisemitisme eller zionisme. Senere beskyldte han i øvrigt det, han benævnte “Israel-lobby’en” for at ville portrættere ham som antisemit, og da han hørte om The Simon Wiesenthal Centerets opfattelse af ham, udtalte han til Sydsvenska Dagbladet: “Jeg bliver utilpas ved tanken om, at centeret slet ikke er interesseret i, hvad der foregår i Malmø, men at gøre folk, som ikke bryder sig om Israel, til skydeskive. De er ude på at lukke munden på mig!”…

Mens der er talrige politirapporter om muslimers overfald, hetz og chikane af jøder, er der ingen rapporter om jødiske angreb på muslimer, og da borgmester Reepalu fornylig af Jerusalem Post blev spurgt om det faktum, at således her ikke er tale om et “opgør” mellem to grupper, men alene angreb fra en gruppe mod den anden, svarede borgmesteren, at det forholdt sig således, at den jødiske menighed i Malmø var blevet “infiltreret” af medlemmer af partiet Sverigedemokraterna – et parti, som konstant har udvist støtte til den jødiske befolkningsgruppe i Sverige.

Men mens omverdenen ser med større og større forbavselse og væmmelse på den måde, hvorpå den socialdemokratiske borgmester optræder, tyder intet på, at Malmøs vælgerbefolkning vil straffe ham for hans åbenlyse aversion mod jøder. Han klarede sig rigtigt godt i valget i 2010 – umiddelbart efter en stor, national diskussion om hans antisemitiske bemærkninger. Hans socialdemokratiske kolleger i byrådet samt det socialdemokratiske parti på Riksdagen kunne have overbevist ham om, at han burde træde tilbage, men ingen af parterne har vist nogen vilje til det – givetvis i bevidstheden om, at partiet bliver større og større i takt med den muslimske indvandring til byen.