Balfour deklarationen

Balfour-Deklaration

Den britiske udenrigsminister Arthur J. Balfour underskrev den 2. november 1917 en erklæring på den britiske regerings vegne, hvor han støttede ideen om “et nationalt hjemsted for det jødiske folk’. Første Verdenskrig var i fuld gang, og Balfour forsøgte at vinde jødernes støtte til de allierede. Selv om jøderne kun udgjorde ti procent af befolkningen i Palæstina, og selv om Balfour- deklarationen ikke var bindende og briterne endnu ikke havde mandat over Palæstina, blev den af alle zionister opfattet som en vigtig accept af deres sag.

Efter Første Verdenskrig blev Palæstina et britisk mandat under Folkeforbundet. En af briternes første handlinger var at udskille ca. 2/3 af mandatområdet og give det til en arabisk sheik, som havde støttet briterne under Den Første Verdenskrig. Det blev til Transjordanien og senere Jordan.

I det resterende område, Palæstina, voksede antallet af jøder i løbet af de næste 28 år fra 50.000 til 600.000. I Jerusalem blev der oprettet et jødisk universitet, mens byen Tel Aviv hastigt voksede til en stor middelhavsby. Kibbutzerne blev spredt udover landet og var en vigtig faktor i landets opbygning.

Læs nedenunder erklæringen som skrevet – på engelsk:

Balfour Declaration 1917

November 2nd, 1917

Dear Lord Rothschild,

I have much pleasure in conveying to you, on behalf of His Majesty’s Government, the following declaration of sympathy with Jewish Zionist aspirations which has been submitted to, and approved by, the Cabinet.

“His Majesty’s Government view with favour the establishment in Palestine of a national home for the Jewish people, and will use their best endeavours to facilitate the achievement of this object, it being clearly understood that nothing shall be done which may prejudice the civil and religious rights of existing non-Jewish communities in Palestine, or the rights and political status enjoyed by Jews in any other country.”

I should be grateful if you would bring this declaration to the knowledge of the Zionist Federation.

Yours sincerely,

Arthur James Balfour