En ung jødisk mand blev slået flere gange i hovedet med en skovl, da han søndag den 4. oktober 2020 var på vej ind i Hohe Weide Synagogen i Hamborg.

Den kun 26-årige studerende blev med svære kvæstelser kørt til hospitalet efter det brutale overfald, der ifølge tysk politi blev begået af en 29-årig mand.

Den tyske udenrigsminister Heiko Mass var hurtig ude med en kraftig fordømmelse af angrebet, som han kaldte ”modbydelig antisemitisme”.

Tysklands kansler Angela Merkel fordømte også overfaldet, som hun kaldte en skændsel.

Det brutale og meningsløse overfald på en ung mand er endnu et eksempel på den genopblussede antisemitisme, som i de senere år har fået medvind i Europa.

Kilde: The Times of Israel og det franske nyhedsbureau AFP.

Had-kampagne i Norden

Danmark og de øvrige nordiske lande går ikke ram forbi.

I en koordineret aktion op til jødernes vigtigste helligdag Yom Kippur uddelte nazister fra Den Nordiske Modstandsbevægelse (Nordfront) i Danmark, Norge, Sverige og Island den 27. september 2020 antisemitiske løbesedler og klistrede plakater op i flere byer.

Alene i Danmark spredte Nordfront antisemitisk propaganda i 16 byer.

Den fælles nordiske had-kampagne er en optrapning i forhold den meget omtalte aktion, som danske medlemmer af Nordfront udførte onsdag den 9. november 2019.

Da skændede medlemmer af Nordfront 84 jødiske gravpladser på Østre Kirkegård i Randers og chikanerede en familie i Silkeborg.

Valget af datoen den 9. november var ikke en tilfældighed.

Kilde: Nordfront og TV2 Østjylland.

Knuste butiksruder i Berlin efter Krystalnatten 10. november 1938

Symbolsk tråd til Krystalnatten

I løbet af aftenen og natten den 9. og 10. november 1938 ødelagde tyske nazister et stort antal jødiske kirkegårde, butikker og synagoger.

Flere hundrede jøder blev dræbt og Gestapo arresterede mellem 25.000-30.000 jøder i deres hjem og sendte dem i koncentrationslejre.

Den brutale begivenhed er gået over i historien som Krystalnatten på grund af de mange knuste ruder.

Det er denne ondskabsfulde begivenhed i 1938, der blev skelsættende for jødernes liv i Tyskland, som danske nazister i 2019 trækker en grusom tråd til.

Kilde: Folkedrab.

Vilje til handling mod antisemitisme

Den fælles nordiske had-kampagne mod jøder gav ikke den store opmærksomhed i Danmark, mens gravskænding i 2019 i Randers skabte stor opmærksomhed og forespørgsel i Folketinget.

Umiddelbart efter episoden i Randers varslede regeringen en handlingsplan mod antisemitisme. Siden har syv ministerier i tæt samarbejde med Det Jødiske Samfund arbejdet med handlingsplanen.

Jeg forventer bred politisk opbakning til handlingsplanen mod antisemitisme, sagde justitsminister Nick Hækkerup (S) på en konference om antisemitisme den 14. september 2020 på Christiansborg.

Ministeren var inviteret til at give en status over regeringens arbejde med handlingsplanen af konferencens arrangører Fælleskommiteen for Israel og forhenværende justitsminister Søren Pape Poulsen (K).

Kilde: Berlingske Tidende og forespørgsel i Folketinget.

Justitsminister varsler opgør med antisemitiske miljøer

På den velbesøgte konference holdt Nick Hækkerup en dybtfølt og politisk vigtig tale, der varslede et opgør med antisemitiske miljøer på den yderste højrefløj, nogle indvandrer miljøer og dele af den yderste venstrefløj.

Disse miljøer deler et totalitært menneske- og samfundssyn. Det skal vi tale åbent om. Disse miljøer findes, og der er behov for en målrettet indsat overfor dem, sagde Nick Hækkerup.

Regeringen ser også på nye initiativer til at beskytte jødisk liv og institutioner og på initiativer, der kan være med til at øge befolkningens opmærksomhed på og modstand mod antisemitisme.

Vi skal stoppe antisemitismen, inden den for alvor slår rødder i vores samfund, sagde ministeren.

Antisemitisme er et angreb på vores værdier og samfund

For Nick Hækkerup er kampen mod antisemitisme ikke kun et spørgsmål om en minoritetsgruppes ve og vel. Det er grundlæggende en kamp for vores værdier og måde at leve på.

Antisemitisme er ikke alene et angreb på jøder. Det er et angreb på vores frie samfund. Et angreb på vores demokrati. Et angreb på lov og ret, sagde Nick Hækkerup.

I den efterfølgende spørgerunde, sagde Nick Hækkerup, at det også bliver nødvendigt at tage et opgør med den ekstreme islamisme, som ministeren sagde, han føler ikke hører til i Danmark.

Det er en historisk kamp, som min generation kommer til at tage, fordi ekstremistisk islamisme i sin grundstruktur er at sammenligne med de andre totalitære ideologier fascisme, nazisme og kommunisme, sagde Nick Hækkerup.

En kamp for vores demokratiske tankegang

Som det fremgår af Nick Hækkerups udtalelser, er kampen mod antisemitisme en værdipolitisk kamp mod et totalitært menneske- og samfundssyn og en kamp for demokrati og menneskerettigheder.

For mig handler kampen mod antisemitisme ikke kun om sikkerhed og beskyttelse mod overgreb. Der også en åndelig kamp. En kamp for vores demokratiske tankegang, hvor vi betragter retten til ånds- og ytringsfrihed som helt centrale værdier, sagde Nick Hækkerup.

Et første og et vigtigt skridt i kampen mod antisemitisme er at skabe enighed om en fælles og brugbar definition af ordet antisemitisme.

Vi skal vide, hvad vi taler om, sagde Nick Hækkerup

Arbejdet med at formulere en definition af antisemitisme har i flere år optaget International Holocaust Remembrance Alliance (IHRA), som Danmark sammen med flere lande er medlem af.

Kilde: Konference om antisemitisme. Nick Hækkerups tale begynder fra 3:21:15.

Kobling af sprog og race

Inden IHRA’s definition en kort præsentation af ordet og dets historie. Antisemitisme består af to dele. ”Anti” og ”Semitisme”. Anti betyder imod, modsat eller i opposition til.

Semitisme er udledt af semitisk, der er en betegnelse for en sprogfamilie, der består af sprogene: arabisk, aramæisk, hebræisk, assyrisk, etiopisk og babylonsk.

En semit er således i sproglig forstand et menneske, der taler semitisk.

En antisemit er i denne betydning en, der er imod, modsat eller i opposition til det semitiske sprog, hvilket synes at være rimelig støvet og nørdet.

Det ændrede sig radikalt, da en desillusioneret venstreorienteret tysk journalist og agitator for 141 år siden koblede sprogteori sammen med tidens raceteori.

Had mod jøder får et nyt navn

Wilhelm Marr hed journalisten, der i 1879 skrev sig ind i historien, som opfinder af ordet antisemitisme med bogen ”Der Sieg des Judenthums über das Germanenthum”.

Wilhelm Marr´s  agitatoriske greb var at udskifte ordet jøde med semit og jødedom med semitisme. Had mod jøder havde fået et nyt navn.

Efter 2. Verdenskrig og Holocaust tabte raceteorierne terræn, men ordene antisemit og antisemitisme levede videre.

I dag opfattes antisemitisme som en betegnelse for antijødiske holdninger, fordomme, forforståelse, fjendtlighed og had mod jøder som nation.

Kilde: Den Store Danske og faktalink.

IHRA’s definition af antisemitisme: Had mod jøder

Den 26. maj 2016 vedtog 31 medlemslande af IHRA en såkaldt arbejdsdefinition af antisemitisme, som ikke er retligt bindende, men et vejledende redskab.

Antisemitisme defineres på følgende måde af IHRA:

Antisemitisme er en bestemt opfattelse af jøder, der kan udtrykkes som had mod jøder. Retoriske og fysiske former for antisemitisme rettes mod jødiske og ikke-jødiske enkeltpersoner og/eller deres ejendom samt institutioner og religiøse samlingssteder, der tilhører jødiske samfund

Med arbejdsdefinition menes et udgangspunkt, der siger noget væsentligt om ordet antisemitisme, men ikke nødvendigvis dækker alle forhold.

Ifølge Nick Hækkerup vil regeringen tage udgangspunkt i IHRA’s definition i den nationale handlingsplan mod antisemitisme.

Kilde: IHRA

Antisemitisme i europæisk kontekst

Den danske regering står ikke alene i kampen mod antisemitisme. Foruden IHRA og andre internationale organisationer har Den Europæiske Union (EU) under det tyske formandskab vedtaget at sætte kampen mod antisemitisme højt på dagsordenen.

Det sker i kølvandet af flere overfald på jøder og jødisk ejendom og undersøgelser, der viser, at antisemitismen er i fremmarch i Europa.

En rapport fra 2018 fra EU-agenturet Fundamentalt Rights Agency (FRA) viser at:

  • 85% af de europæiske jøder oplever, at antisemitisme er det største problem
  • 89% oplever, at antisemitisme på internettet er mest problematisk
  • 28% er blevet forulempet sidste år (2017)
  • 79% er blevet forulempet de seneste fem år
  • 34% undgår jødiske begivenheder eller steder
  • 70% mener, at EU-landenes indsatser mod antisemitisme ikke er effektive

Rapporten skabte opmærksomhed, og den daværende ledende næstformand for EU Kommissionen hollandske Frans Timmermans udtalte:

Jeg er dybt bekymret over den stigende antisemitisme, som dokumenteres i rapporten. De jødiske samfund må kunne føle sig sikre og hjemme i Europa. Hvis vi ikke kan opnå dette, vil Europa ophøre med at være Europa.

Kilde: Diskrimination og hadforbrydelser mod jøder (FRA 2018) og EU-Kommissionens respons på den stigende antisemitisme.

EU-Rådets erklæring om kampen mod antisemitisme

EU har i årenes løb taget flere vigtige initiativer i kampen mod antisemitisme, men beskyttelsen af landenes borgere er et ansvar for de enkelte medlemsstater.

Ud fra denne kendsgerning og den alarmerende stigning i antisemitisme vedtog samtlige 28 EU-lande den 6. december 2018 en erklæring om bekæmpelsen af antisemitisme og udvikling af en fælles sikkerhedstilgang til beskyttelse af jødiske samfund og institutioner.

Kommissionen og medlemslandene sendte hermed et signal om, at man står sammen om at sikre jødisk liv og ejendom i Europa.

De enkelte medlemslande blev opfordret til at anvende IHRA’s definition af antisemitisme, som både et redskab og en forståelsesramme.

Kilde: EU-Rådets erklæring om kamp mod antisemitisme.

EU næstformand Vera Jourová.

Arbejdsgruppe mod antisemitisme

Kort efter medlemslandenes erklæring tog Kommissionen initiativ til at nedsætte en ad-hoc arbejdsgruppe til bekæmpelse af antisemitisme.

Arbejdsgruppen indgår som en del af EU´s indsats for at forebygge racisme, fremmedhad, radikalisering og voldelig ekstremisme.

Gruppens opgave er at bistå medlemslandene og koordinere arbejdet med at implementere EU-Rådets erklæring om kamp mod antisemitisme i de nationale strategier og handlingsplaner.

EU’s fire indsatsområder

På et møde 22. januar 2019 på Belgiens Jødiske Museum løftede den tjekkiske EU-næstformand Vera Jourová sløret for arbejdsgruppens fire indsatsområder:

  • Sikkerhed
  • Uddannelse
  • Opmærksomhed om antisemitisme som problem
  • National strategi

I talen citerede Vera Jourová den italienske forfatter og kemiker Primo Levi, der overlevede Auschwitz:

De som benægter Auschwitz vil være rede til at genskabe den.

Under 2. Verdenskrig sad Primo Levi indespærret i Monowitz, der var en underlejr til koncentrationslejren Auschwitz i Polen.

Kilde: Vera Jourovás tale 22.1. 2019

EU's arbejdsgruppe til bekæmpelse af antisemitisme. Israel-Info

Beskyttelse af jøder og institutioner

Arbejdsgruppen har holdt tre møder med repræsentanter fra jødiske samfund og de 28 europæiske lande samt Kommissionen. Der er planlagt endnu et møde i december 2020.

Gruppens første møde blev holdt den 20. juni 2019 og dagsordenen var beskyttelse af jøders liv og institutioner.

Formålet med mødet var at udveksle erfaringer og eksempler på måder, hvorpå landene kan beskytte jødisk liv og ejendom.

Kommissionen anbefalede på mødet landene til at bruge en bred tilgang til sikkerhed og leverede konkrete redskaber til, hvordan de kan arbejde med holistisk sikkerhedsstrategi.

Undervisning i jødisk liv, antisemitisme og Holocaust

Gruppens andet møde blev holdt den 10.-11. december 2019 to måneder efter en mislykket massakre på 51 mennesker samlet i en synagoge i den østtyske by Halle.

To mennesker mistede livet og to blev såret, da en 27-årig mand skød mod tilfældige mennesker i nærheden af synagogen, som han forgæves havde forsøgt at trænge ind i.

Den tyske EU-formand Ursula von der Leyen ønskede på denne baggrund at markere handlekraft og styrke kampen mod antisemitisme.

Det skete med udnævnelsen af den græske EU-næstformand Margaritis Schinas som leder af Kommissionens arbejde med bekæmpelse af antisemitisme.

Emnet for gruppemødet var uddannelse i jødisk liv, antisemitisme og Holocaust. Fokus var på, hvordan man kan forbygge, italesætte og bekæmpe antisemitisme via undervisning.

Kilde: Margaritis Schinas tale til arbejdsgruppen mod antisemitisme

Konspirationsteorier og -myter er ikke uskyldige

Misinformation og konspirationsteorier i forbindelse med den aktuelle COVID 19 pandemi satte sit præg på det tredje møde i arbejdsgruppen, der den 17. juni 2020 blevet holdt virtuelt.

Udgangspunktet for samtalen er den kendsgerning, at internettet har udviklet sig til en central platform for spredning af antisemitisme og konspirationsteorier, der næsten uden undtagelse giver jøderne skylden for store og små ulykker i verden, herunder COVID 19.

På mødet blevet der især fokuseret på EU’s tiltag for at forhindre spredning af konspirationsteorier og -myter målrettet jøder.

Konspirationsmyter er ikke uskyldige. De er en indgang til radikalisering. Vejen fra konspirationer til hadforbrydelser er kort, sagde Vera Jourová på mødet.

Truslen mod jøder er et europæisk og globalt problem

I forlængelse af diskussionen tog deltagerne fat på den store udfordring med at skabe en fælles europæisk praksis for registrering og indsamling af brugbare data.

Formålet er at tilvejebringe et retvisende og nuanceret billede af årsagerne til antisemitisme og den aktuelle trussel mod jøder og det europæiske værdifællesskab.

Håndtering af en trussel, hvis udbredelse er ukendt, er problematisk, sagde Margaritis Shinas til deltagerne.

Tredje punkt var EU’s direktiv om ofres rettigheder, som et centralt omdrejningspunkt i de nationale handlingsplaner

Fjerde punkt på mødet var brug af IHRA’s definition af antisemitisme til at skabe en fælles forståelse og et brugbart redskab til at identificere antisemitiske overgreb både online og offline.

Mødet rundede af med en drøftelse af EU-landenes arbejde med at udforme nationale strategier og handlingsplaner. Flere lande præsenterede, hvor langt de var nået med arbejdet.

Kilde: EU´s arbejdsgruppe om bekæmpelse af antisemitisme.

Plan og mål fremlægges ultimo 2020

Danmark og de øvrige EU-lande fremlægger deres strategier og handlingsplaner på arbejdsgruppens næste møde i december 2020.

Handlingsplanen er desværre nødvendig. Vi kan ikke, og vi vil ikke acceptere, at antisemitisme vinder frem i Danmark, sagde Nick Hækkerup, der er fortaler for en nultolerancepolitik overfor antisemitiske miljøer i Danmark.

Ifølge Nick Hækkerup forventes den danske handlingsplan at være klar til præsentation for de øvrige partier i slutningen af efteråret.

Tidslinje og kilder

4.10.1994: Den Europæiske Kommission mod racisme og intolerance. ECRI nr.1

15.12.2000: Bekæmpelse af spredning af racisme, fremmedhad og antisemitisk materiale via internettet. ECRI nr. 6

25.6.2004: Bekæmpelse af antisemitisme. ECRI nr. 9

25.10.2013: Ofres rettigheder

8.12.2015: Bekæmpelse af had-tale. ECRI nr. 15

1. 12.2015: EU-Rådet udpeger en koordinator for bekæmpelse af antisemitisme og kontakt til jødiske samfund

26.5.2016: IHRA’s definition af antisemitisme. International Holocaust Remembrance Alliance (IHRA)

31.5.2016: Bekæmpelse af had-tale på internettet. Code of Conduct aftaler med Facebook og andre sociale medier

14.6.2016: EU nedsætter en High Level Group on Racism and Intolerance

1.6. 2017: Bekæmpelse af antisemitisme. Resolution. Europa-Parlamentet

6.12.2018: EU-Rådet: Erklæring om kampen mod antisemitisme

11.12.2019:  EU næstformand Margaritis Schinas udpeges til leder af EU’s kamp mod antisemitisme

EC vice-president Schinas to lead Commission’s fight against antisemitism

 

2019-2020:  EU ad-hoc arbejdsgruppe for bekæmpelse af antisemitisme. Støtte til og koordinering af de nationale handlingsplaner

28.1.2020: Forespørgsel i folketingen om at dæmme op for antisemitisme i Danmark

2020: Rapport om antisemitisme i Europa 2009-2019. EU’s Agentur for Fundamentale Rettigheder (FRA)

2020: Nationale handlingsplaner præsenteres i EU-arbejdsgruppen for bekæmpelse af antisemitisme i december 2020