Israel har fået en ny regering efter 18 måneder med politisk dødvande.  Regeringen er landets 35. og den femte regering med Benjamin Netanyahu som premierminister.

Regeringen er den største i landets historie målt på antal ministre og viceministre. I alt får Israel 33 ministre og 16 viceministre ud af Knessets 120 parlamentsmedlemmer.

Det var prisen for at få kabalen til at gå op. Den ny regering har et komfortabelt flertal på 73 medlemmer.

Oppositionen svækket

Taberne blev de religiøse zionister samlet i Yamina, som blev forbigået af Netanyahu og splittet, da den tidligere jagerpilot, IDF Rabbiner og minister Rafi Peretz brød med partiet for at blive minister for Jerusalem.

Desuden tabte center-venstrefløjen stort, da Gantz brød alliancen til fordel for en mere realistisk politisk fremtid sammen med Netanyahu.

Nødtilstands- og samlingsregering

Iagttagere har beskrevet den ny regering, som en regering baseret på en dyb mistillid mellem Netanyahu og Gantz. Begge har sikret sig med vetoret og andre foranstaltninger.

Den 35. regering er også anderledes end tidligere regeringer, da den de første seks måneder er en såkaldt nødtilstands- og samlingsregering på grund af Covid-19 krisen. Desuden er regeringsperioden kun på tre år mod normalt fire år.

Regeringen blev taget i ed søndag den 17. maj 2020, mens Israel gradvist er ved at lukke samfundet op, fordi antallet af nye smittede og indlagte er faldende.

Covid-19 blev en game changer

Israel var et af de første lande til hurtigt at reagere på Covid-19 med stop for indrejse til Israel og til at tage drastiske forholdsregler med karantæne, afstand mellem borgerne og nedlukning af store dele af samfundet.

Politisk blev Covid-19 en game changer, som Benjamin Netanyahu dygtigt brugte til at splitte center-venstre oppositionen, der efter valget den 2. marts 2020 opnåede et godt valgresultatet og et spinkelt flertal.

Benjamin Netanyahu gav, midt under den værste sundhedskrise landet har oplevet, oppositionens kandidat til posten som premierminister Benny Gantz, et generøst tilbud.

Magtbalancen i Israels 35. regering 2020. Israel-Info

Deler posten som premierminister

Gantz fik tilbudt at indgå i en samlingsregering med paritet, men som det fremgår af ovenstående oversigt over magtbalancen i den 35. regering, har Netanyahu overhånden.

Samtlige ministerposter, viceministerposter og udvalgsposter skulle deles lige mellem partierne Likud, Shas og United Torah Judaism (UTJ) på den ene side. På den anden side Benny Gantz’s parti Israel Resilience med 15 medlemmer af Knesset. Fire parlamentsmedlemmer sluttede sig senere til Gantz, så tallet kom op på 19.

Desuden skal Netanyahu og Gantz deles om premierministerposten via en rotationsaftale. Netanyahu er premierminister de første 18 måneder, hvorefter Gantz overtager posten.

Hvis sundhedskrisen gør det nødvendigt at forlænge nødtilstandsregeringen udover de seks måneder,, er det muligt. Den ny Netanyahu-Gantz regerings vigtigste opgave bliver at lede landet sikkert ud af sundhedskrisen og genoprette landets økonomi.

En kinamands chance

Derudover er det aftalt, at Netanyahu efter 1. juni kan fremsætte lovforslag om annektering af dele af Vestbredden, der især omfatter de mange israelske bosættelser, som vil blive en del af Israel.

Israels ønske om at annektere dele af Vestbredden har støtte fra USA, hvis annekteringen foregår indenfor rammerne af præsident Donald Trumps fredsudspil.

Iagttagere spår dog ikke det seneste amerikanske fredsudspil en kinamands chance. Ramallah begravede forslaget, allerede inden det blev fremlagt.

I den øvrige arabiske verden blev forslaget modtaget høfligt, men uden den store begejstring. Derimod er der bred enighed i den arabiske verden om at fordømme en eventuel israelsk annektering af Vestbredden.

Annektering deler vandene

Flere europæiske lande herunder Danmark og EU’s leder for udenrigsanliggender og sikkerhed Josep Borrell samt FN advarer Israel mod at gå videre med planerne, da en annektering strider mod international lov og politisk vil ødelægge en fredsaftale mellem Israel og palæstinenserne.

Netanyahu og Gantz er ikke enige om annektering. Netanyahu ønsker at gribe den historiske mulighed, mens han har USA’s opbakning.

Gantz er modstander af en unilateral annektering, da han frygter, det vil ødelægge forholdet til Jordan og Egypten, som Israel har en fredsaftale med.

USA har dog signaleret igen og igen, at en annektering skal ske indenfor rammerne af fredsudspillet, hvilket indebærer israelsk anerkendelse af en palæstinensisk stat.

Fremlægger Netanyahu sin mærkesag, er der stor sandsynlighed for, at et flertal i Knesset vil stemme for, men om det betyder, at annekteringen de facto sættes i gang, er endnu usikkert.

Se interaktiv kort over bosættelser på Vestbredden.

I selskab med Rusland og Tyrkiet

Men sikkert er det, at presset på Israel vil øges i takt med, at processen skrider frem. Især den Vestlige verden har svært ved at acceptere, at Israel placerer sig udenfor det internationale retssamfund i selskab med Rusland og Tyrkiet, der har annekteret henholdsvis Krim og det nordlige Cypern.

Annektering betyder en svækkelse af det internationale retssamfund, som Vesten har opbygget siden 2. Verdenskrig blandt andet symboliseret i menneskerettigheder og etableringen af Den Internationale Straffedomstol i Haag i Holland.

En annektering af dele af Vestbredden er derfor et alvorligt anslag mod selve ideen om en retsstat og et internationalt retssamfund.

Nedtoner angreb på Højesteret

Med Yamina udenfor politisk indflydelse og Gantz’s greb om justitsministeriet, kan man forvente, at regeringen vil nedtone de tidligere Netanyahus-regeringers angreb på den israelske retsstat og især Højesteret.

Hermed har Gantz fået indfriet et vigtigt valgløfte. Men ser Israel stort på international ret og annekterer dele af Vestbredden, blegner Gantz’s politiske sejr.

Første regeringsmøde i Chagall Hall

Umiddelbart efter regeringen var godkendt og taget i ed blev det første regeringsmøde afholdt i Knessets Chagall Hall, hvor ministrene kunne sidde med passende afstand til hinanden.

Premierminister Benjamin Netanyahu præsenterede den ny regerings prioriteter:

  • Bekæmpelsen af Covid-19.
  • Budget og genopretning af økonomien.
  • Irans tilstedeværelse i Syrien og bekæmpelse af Irans bestræbelser på at anskaffe atomvåben.
  • Anklagen om israelske krigsforbrydelser, som er rejst ved Den Internationale Strafferet (ICC) i Haag, Holland.
  • Annektering af de jødiske bosættelser af Vestbredden og Jordandalen, der ifølge Netanyahu altid vil være en del af en fredsløsning.

Den Internationale Staffedomstol (ICC) holder medlemsstatsmøde. Israel-Info

ICC-medlemsstatsmøde i Haag, Holland.

Alvorlig ICC-anklage mod Israel

Det er interessant er, at ICC prioriteres højere end annekteringen, hvilket viser, at ICC-anklager Fatou Bensoudas påstand om mulige israelske krigsforbrydelser anses for en alvorlig trussel.

Efter mødet beskrev Netanyahu truslen som en ”strategisk trussel mod Israel”. Det bør bemærkes, at ICC ikke fører straffesager mod lande, men mod enkelt personer, der begår eller har begået krigsforbrydelser eller forbrydelser mod menneskeheden. Danmark er sammen med 122 lande medlem af ICC.

Fatou Bensouda har ansøgt ICC’s Forundersøgelseskammer (Pre-Trial) om at vurdere, om ICC har lov og ret (jurisdiktion) til at dømme krigsforbrydelser begået i eller med udgangspunkt i palæstinensisk territorium – her menes på Vestbredden, i Østjerusalem og Gaza.

Selv er Fatou Bensouda ikke i tvivl om, at ICC har jurisdiktion i de nævnte områder, da den palæstinensiske ”stat” er fuldbyrdet medlem af ICC.

Tre dommere vurderer jurisdiktion

ICC har netop afsluttet en høringsrunde, hvor lande, organisationer og andre kan bidrage med juridisk input til pro et contra ICC’s jurisdiktion.

De tre dommere i Pre-Trial forventes at afsige dom i nær fremtid.

Går dommen imod Israel, der ikke er medlem af ICC, kan ICC begynde efterforskningen af mulige krigsforbrydelser begået i eller med udgangspunkt fra Vestbredden, Østjerusalem og Gaza.

Se mere om ICC og Palæstina

Israels landbrugsminister er fra kibbutzen Mefalsim. Israel-Info Alon Schuster

Israels ny landbrugsminister Alon Schuster er fra kibbutzen Mefalsim nær Gaza.

En stærk eller svag regering

Israels ny regering er nu i arbejdstøjet. Udfordringerne er store og spørgsmålet er, om de mange ministre og viceministre styrker eller svækker regeringen.

Se oversigt over ministre og et politisk portræt af Israels 35. regering.

Kilder: Times of Israel, Jerusalem Post, Bicom, tænketanken Israels Demokratiske Institut, Den Internationale Straffedomstol (ICC). Udenrigsministeriet.