Efter tre dårlige valg indenfor kun ét år, så det ud til, at Netanyahu med havde udtømt sine muligheder for at få flertal for en ny regeringsperiode.

Ved valget den 2. marts 2020, fik Netanyahus parti Likud og støttepartierne på højrefløjen 58 mandater, mens oppositionen kunne mønstre et flertal på 62 mandater ud af 120 mulige.

Israels præsident Reuven Rivling udnævnte på denne baggrund oppositionens frontfigur Benny Gantz til at lede forhandlingerne om dannelsen af en ny regering. Den 35. siden staten Israels oprettelse i 1948.

Ultimo marts så det pludselig ud til, at Israels længst siddende premierminister kunne mønstre et komfortabelt flertal på 78 mandater.

Hvordan kunne det ske?

Valgresultat 2020 Israel

Knesset lukket i utide

Ifølge rapporter fra Israel tegner der sig et billede af et meget kritisk forløb i Israels politiske historie.

Mens Gantz afsøgte mulighederne for at danne regering, gennemlevede det israelske parlament, Knesset, en højspændt og dramatisk uge uden fortilfælde i Israels historie.

Mellem et valg og dannelsen af ny regering nedsættes normalt midlertidige parlamentariske udvalg, og en ny formand for Knessets vælges i overensstemmelse med parlamentets nye flertal.

Onsdag den 18. marts 2020 lukkede Knessets formand Yuli Edelstein, Likud, Knesset med henvisning til fare for den aggressive coronavirus, der, som i mange andre lande, også har ramt Israel hårdt.

Beslutningen blev taget ilde op af oppositionen og andre, der bad Højesteret om at vurdere legaliteten i at lukke landets lovgivende forsamling midt i et magtskifte, og mens landet var i coronakrise.

Højesteret gav klagerne medhold. I første omgang henstillede dommerne til formanden for Knesset, at han åbnede dørene for de nyvalgte politikere.

Da Yuli Edelstein tilkendegav, at han ikke ville efterkomme Højesterets venlige, men bestemte henstilling, traf Højesteret den beslutning, at formanden onsdag den 25. marts 2020 skulle genåbne parlamentet og lede afstemningen om hans efterfølger.

Foragt for retten og demokratiet

For at undgå en dom for foragt for retten og for at vinde tid, indgav Yuli Edelstein sin opsigelse.

Ifølge reglerne ville opsigelsen først træde i kraft 48 timer senere, dvs. Knesset ville først åbne igen mandag den 30. marts 2020.

Formandens opsigelse og åbenlyse forsøg på at trænere Højesterets beslutning udløste hektisk aktivitet i det juridiske sekretariat i Knesset, hos statsadvokat Avichai Mandelblit og i Højesteret.

Der var enighed om, at opsigelsen ikke fritog formanden for sine pligter, der bl.a. var at lede valget af hans afløser som formand for Knesset.

I en uhørt handling valgte Yuli Edelstein, der med stor anerkendelse og respekt, har ledet Knesset siden 2013, at stå fast.

Med kort varsel besluttede Højesteret derfor, at Knessets ældste medlem Amir Peretz, Labour, i stedet for skulle fungere som midlertidig formand for Knesset med det ene formål, at lede valget af Yuli Edelsteins efterfølger.

Israels første forfatningskrise

Højesterets indgriben, som er uden fortilfælde i Israels historie, reddede de facto Israel ud af landets første forfatningskrise.

I parentes skal bemærkes, at Israel ikke har en forfatning eller Grundlov som vi f.eks. har i Danmark, men efter engelsk forbillede en række basislove, der udgør grundlaget for retssystemet i Israel.

Yuli Edelsteins kortslutning af det parlamentariske system har været genstand for flere kommentarer, der som et fællestræk ser Netanyahus hånd bag den vellidte og respekterede formands bevidste forsøg på at bremse den parlamentariske proces og magtoverdragelsen.

Formålet skulle være at vinde tid til Netanyahu, der sideløbende forhandlede med Gantz om en fælles regering – i direkte modstrid mod Gantz eget og oppositionens erklærede mål om at vælte Netanyahu.

Oppositionens plan for overtagelse af magten

Benny Gantz parti Kahol Lavan (Blå og Hvid) havde en klar strategi for, hvordan de skulle overtage magten ved først at besætte de forskellige midlertidige udvalg og den vigtige post som formand for Knesset.

Partiet Blå og Hvid blev oprettet af tre partier i forbindelse med valget i april 2019: Benny Gantz´s parti Israel Resilience Parti, Yesh Atid ledet af den kendte tv-journalist Yair Lapid og Telem stiftet af den tidligere forsvarsminister Moshe Ya´alon.

Den politiske alliance mellem de tre partier og valg af den troværdige IDF-chef Benny Gantz som kandidat til posten som premierminister, var en klog beslutning.

Partiet fik over 1.2 millioner stemmer og 33 mandater mod Likuds 36 mandater ved valget den 2. marts.

Benny Gantz viser sin styrke

Under valgkampen viste Benny Gantz sin styrke som en god forsoner og forhandler. Med succes lykkedes det ham at forlige de forskellige grupper og retninger i det umage parti.

Han havde også held med vinde støtte hos de øvrige partier på centrum-venstrefløjen og støtte fra Avigdor Libermans sekulære højrefløjsparti Yisrael Beytenu.

En utrolig politisk bedrift, der blev endnu mere utrolig, da det også lykkedes Gantz at vinde støtte fra de arabiske partier samlet i Fælleslisten (Joint List).

Joint List fik et historisk godt valg og 15 mandater i Knesset. Overraskende for de fleste valgte Joint List at støtte den tidligere general og hærchef Gantz som regeringsforhandler.

Gantz havde trods flere forsøg mindre held med at blive lukket ind i varmen hos de religiøse partier på højrefløjen. Det skulle efter marts valget ændre sig med fatale konsekvenser for oppositionen mod Netanyahu.

Alt kan ske i politik

Ifølge den interne aftale i Blå og Hvid og efter aftale med de øvrige partier i oppositionen skulle Meir Cohen fra Yesh Atid vælges til ny formand for Knesset.

Nedsættelse af og kontrol med de forskellige parlamentariske udvalg, herunder et udvalg til overvågning af regeringens kamp mod coronavirus og overvågning af befolkningen, og besættelsen af formandsposten, var første skridt i magtovertagelsen.

På programmet lå også en vedtagelse af en lov om, at en premierminister under sigtelse for forbrydelser ikke kunne være premierminister, mens han var under anklage.

Lovforslaget var specielt møntet på Benjamin Netanyahu, der af politiet er sigtet for tre tilfælde af kriminalitet, men endnu ikke har fået sin sag behandlet i retten.

Alt var således lignet op til det endelige opgør med Netanyahu og højrefløjen, men i politik kan alt ske, og alt skete i Israel efter en sen telefonsamtale mellem Netanyahu og Gantz onsdag aften den 25. marts 2020.

En historisk samtale splitter oppositionen

Hvad Netanyahu og Gantz talte om er ikke offentligt, men allerede torsdag eftermiddag blev det tydeligt for enhver, at det var en historisk samtale.

Torsdag eftermiddag skulle Knessets stemme om valg af ny formand, og det var forventet, at Meir Cohen fra Blå og Hvid skulle vælges.

Uventet stillede oppositionens frontfigur Benny Gantz selv op til posten som formand for Knesset og han blev overraskende med flertalt valgt af Likud og højrefløjen og Israel Resilience.

Oppositionen måtte forfærdet se i øjnene, at det var lykkedes Netanyahu at vinde Gantz over på sin side og dermed splintre oppositionen.

Gantz valgte at skifte hest

Det var ikke nogen hemmelighed, at Netanyahu og Gantz sideløbende og på opfordring fra Reuven Rivling forhandlede om en regeringsaftale. Det var heller ikke nogen hemmelighed, at forhandlingerne ikke bar frugt.

Mange spekulerer i dag på, hvad Netanyahu mon sagde til Gantz, der fik ham til at vende ryggen til Blå og Hvid og den øvrige opposition.

Kendsgerningen er, at Gantz og Netanyahu nåede til en forståelse, der var stærk nok til, at Gantz valgte at skifte hest.

Udemokratisk adfærd

Yuli Edelsteins handlinger skal ses på baggrund af de sideløbende forhandlinger om en fælles regering.

Det tyder på, at Yuli Edelstein, hvis adfærd uden overdrivelse kan beskrives som udemokratisk – vandt kostbar tid til sin partileder, der ikke var bleg for at kaste landet ud i en forfatningskrise for at bevare regeringsmagten.

Som loyal partisoldat har Yuli Edelstein ved at lukke Knesset og trodse Højesterets afgørelse vundet tid til Netanyahu, som han har brugt behændigt og med præcis timing til at lægge tilstrækkelig pres på Gantz.

Da tiden var ved at løbe ud, greb Netanyahu mobilen og ringede til sin tidligere hærchef med et tilbud, som tippede magtbalancen i Netanyahus favør.

En leder må vælge

Lytter vi til Gantz’s egne forklaringer, springer det i øjnene, at Netanyahu må have ramt en nerve i den patriotiske general, der med mandsmod valgte at gå den vej, han mente var den rigtige vej.

Gantz forklarer sin dramatiske beslutning med, at Israel er i en tilstand af undtagelse på grund af coronavirus.

Dette er et tidspunkt, hvor en leder må vælge, hvad der er rigtigt og sætte personlige mål til side, siger Benny Gantz på sin Facebook.

Videre siger Gantz, at han forstår, at nogle af hans støtter føler sig sårede og vrede, og at de opfatter hans beslutning som forræderi.

Jeg har handlet ud fra, hvad nationen har brug for og har fred i sindet.

Bag om retorikken

Det kan ikke udelukkes, at udtalelserne er ærlige, og at de har reel klangbund i mennesket, soldaten og politikeren Benny Gantz.

Men det kan naturligvis heller ikke udelukkes, at Gantz er bevidst om at fremstille sig selv som patriot og loyal soldat, der i nødens stund prioriterer ”det fælles bedste” frem for partipolitik.

Det er et betydeligt mere brugbart image end et image som forræder og nogle af de andre negative gloser, den med rette skuffede opposition ellers kan finde på.

Man skal ikke være blind for, at der bag om retorikken til grund ligger en dygtig strategs nøgterne og realpolitiske vurdering af mulighederne for at danne en levedygtig regering med en opposition, der kun har én ting tilfælles: at vælte Benjamin Netanyahu.

Blå og Hvid deles i fire partier

Kritikken er naturligvis væltet ned over Gantz. Lapid beskylder Gantz for forræderi og partiet Yesh Atid har brudt med Israel Resilience.

Den første drusiske kvinde valgt til Knesset og medlem af Gantz parti Gadeer Kamal-Mreeh tager skarp afstand og har ikke tænkt sig at følge trop.

Ikke alle tager del i vreden, således overvejer fælleslisten Labor-Gesher og andre politikere at gå samme vej som Gantz.

Søndag den 29. marts blev Blå og Hvid enige om at gå hver til sit. Partiet blev delt i fire partier.

Gantz og den tidligere general og hærchef Gabi Ashkenazi beholder navnet Blå og Hvid, mens Yair Lapid og Moshe Ya’alon går tilbage til Yesh Atid og Telem.

De to højreorienterede parlamentsmedlemmer fra Blå og Hvid, Yoaz Hendel og Zvi Hauser, har dannet partiet Derech Eretz og vil sammen med Gantz gå med i den ny regering.

Gantz satte bevægelse i det politiske dødvande

Forståelsen mellem Netanyahu og Gantz har sat bevægelse i det politiske dødvande og de skarpt optrukne skel mellem de to blokke.

Hvor mange politikere der de facto følger Gantz, har vi til gode at se.

Vi har også til gode at se, om Netanyahu kan dæmpe den begyndende uro i Likud og støttepartierne, der frygter at miste indflydelse.

Endelig har vi til gode at se en aftale mellem Gantz og Netanyahu.

Ifølge den israelske presse forhandles der om en deling af magten, således at Netanyahu beholder premierministerposten i 18 måneder, hvorefter Gantz overtager premierministerposten.

Udslagsgivende tilbud

Desuden drøftes fordeling af ministerposter ud fra princippet om paritet mellem hele Netanyahu højreblok og Gantz`s allierede.

Et meget generøst tilbud, som måske har været udslagsgivende for Gantz’s beslutning, fordi ligestillingen giver den ny regering en stærk liberal profil og dermed legitimitet til Gantz beslutning.

Bliver paritet en realitet, kan Gantz med vægt se sine vælgere i øjnene og sige, at han ud fra det muliges kunst har sikret dem maksimal indflydelse i regeringen, der rækker langt ud over de mandater han bringer med.

Han kan også med ro i sindet sige, at han valgte en fælles regering for med paritet at forsvare det israelske demokrati og armslængdeprincippet mellem den lovgivende, udøvende og dømmende magt.

Læs også Benny Gantz’s blogindlæg: Den eneste mulige vej

Forhandlinger i lavere gear

Allerede mandag den 30. marts kunne pressen meddele, at forhandlinger mellem Netanyahu og Gantz var begyndt at strande til.

Der rapporteres således om uenighed om valg af ny formand for Knesset, når Gantz forlader posten til fordel for posten som forsvarsminister.

Ifølge iagttagere ønsker Netanyahu Yuli Edelstein tilbage på posten, Gantz er imod. Gantz ønsker Avi Nissenkorn som justitsminister, Netanyahu er imod.

Et andet stridspunkt er annektering af dele af Vestbredden. Netanyahu ønsker en hurtig proces, hvor samtlige bosættelser kommer under Israels suverænitet.

Gantz er modstander af en unilateral annektering, som han ser som en trussel mod det gode forhold til Jordan og Egypten.

Mens de dramatiske forhandlinger er gået ned i et lavere gear, er Netanyahu gået i selvvalgt karantæne, da han personlige rådgiver er blevet testet corona-positiv. Test viser, at Netanyahu er negativ.

En formidabel magtspiller

Uanset udfaldet af forhandlingerne er det en kendsgerning, at det er lykkedes Benjamin Netanyahu at splitte oppositionen og styrke det parlamentariske grundlag for en ny Netanyahu-regering.

Det er også en kendsgerning, at Gantz kæmper mod tiden, da hans periode som forhandlingsleder og dermed hans bedste kort mod Netanyahu udløber den 12. april.

Hvor mange af oppositionens nyvalgte politikere, der vælger at følge Gantz er endnu uafklaret.

Iagttagere nævner op mod 15 mandater, men sikkert er det, at Netanyahu er en formidabel magtspiller – og at alt fortsat kan ske i israelsk politik.

Kilder: Times of Israel, Jerusalem Post, BICOM, Ynet.