Israel-info Flag

Medier


Israel og Medierne

Israels medieverden adskiller sig fundamentalt fra forholdene i de omkredsende totalitære arabiske nabolande.  Ytringsfriheden er beskrevet i loven som samfundets mest basale rettighed som kun kan begrænses i tilfælde af den skaber regulær fare for befolkningens sikkerhed og i så fald skal censuren begrænses til det minimale. Derfor befinder langt størstedelen af de udenlandske, deriblandt danske, mellemøstrapportere sig i Israel.

Friheden afspejles desuden af et meget stort marked af daglige aviser på både hebræisk, arabisk, engelsk og russisk. Israelerne tager sig dog ikke til takke med aviserne men lytter flittigt til de ledende radiostationers nyhedsudsendelser med opdatering hver halve time døgnet rundt, og får summeret dagens begivenheder i aftenens nyhedsudsendelser på de tre landsdækkende tv-kanaler. Desuden er over 65% af befolkningen tilkoblet kabel- eller satellit-tv som ydermere giver adgang til CNN, Sky-news og andre ledende tv-kanaler.
På trods af at Israel besidder regionens mest udviklede faste telefonnet, har mobiltelefonien for længst oversteget brugen af fastlinie-nettet og i dag har landet et af verdens højeste antal af mobiltelefoner pr. indbygger.

Det højtudviklede telefonnet har de seneste år resulteret i en stærk stigning i antallet af bredbånds opkoblingerne til Internettet og dette har skabt et boom i kvantitet  og kvalitet af israelske hjemmesider på nettet. Af de mest populære kan nævnes Haaretz-avisen på engelsk (www.haaretz.com), Jerusalem Post (www.jpost.com) og Udenrigsministeriets hjemmeside (www.mfa.gov.il) som alle dagligt besøges af titusinder af læsere fra hele verden.

Til toppen

 

Søg på Israel-info:


Aktuelt - nyheder og indlæg
Israels geografi
Links til nyheder
Holocost - The Auschwitz Album