Israel-info Flag

Forsvaret


Israels forsvar kaldes blandt israelere Zahal – en forkortelse for Zevah Haganah le-Israel, men er i det internationale samfund altid benævnt IDF (Israel Defence Forces), som det også i det følgende skal kaldes.

IDF er underlagt kommando af Israels demokratisk valgte regering og bekender sig i et og alt til Israels love. IDFs formål er at beskytte staten Israel og statens selvstændighed samt at forhindre fjendtlige kræfter fra at forstyrre freden og sikkerheden i Israel.

En IDF-soldat er pålagt at kæmpe, at vie alle sine kræfter og om fornødent ofre sit liv for at beskytte Israel og dets indbyggere. En IDF-soldat vil agere i overensstemmelse med IDFs værdier og ordrer og er i øvrigt forpligtet til at overholde statens love samt almindeligt gældende regler for menneskelig værdighed. Det er ham eller hende pålagt at overholde de værdier, der er grundlagt i staten Israel som en jødisk og demokratisk stat.

Den korps-ånd, der hersker i IDF er et identitetskort for IDFs værdier, og bør stå som grundlaget for alle de aktiviteter, der udføres af en IDF-soldat – hvad enten han eller hun tilhører de regulære tropper eller er reservister. IDF-ånden er udsprunget af IDFs etiske værdisæt, som det er alle pålagt at følge.

IDFs værdisæt er defineret således:

1. IDFs tradition og IDFs militære arv som Israels forsvarsstyrker.

2. Staten Israels tradition, statens demokratiske principper, love og institutioner.

3. Det jødiske folks traditioner igennem historien.

4. Universelle moralske værdier, baseret på menneskelig værdighed.

Ud over at skulle forsvare staten Israel og dets indbyggere er IDF yderligere også forsvarsstyrke for hele det jødiske folk. Siden oprettelsen af IDF i 1948 – efter at en række jødiske forsvarsforbund som Haganah, Palmach, Irgun og andre nedlagde sig selv og indgik i IDF – er det i princippet IDF der forsvarer af enhver jøde eller ethvert jødisk samfund uanset hvor i verden de trues.

Derfor er IDFs historie kendetegnet ved en række militære aktioner selv meget langt væk fra Israel. Som eksempler kan nævnes tilfangetagningen af Hitlers bøddel, Adolf Eichmann i Argentina i 1961, Operation Solomon i 1991, som bragte 15.000 ethiopiske jøder til Israel på én og samme dag, redningsaktioner i Rwanda, Mexico, Argentina og Armenien, den legendariske Entebbe-Aktion i 1976 – læs mere: klik her, som befriede mere end 100 gidsler, som var kapret af tyske og arabiske terrorister.

Alle disse aktioner og mange flere understreger IDFs forpligtelse overfor jødisk liv og menneskelige værdier i øvrigt.

Link til IDFs officielle homepage (engelsk og hebraisk) – klik her

Læs mere om Israels forsvar - klik her
Læs mere om Zahal - klik her

Til toppen

Søg på Israel-info:


Aktuelt - nyheder og indlæg
Israels geografi
Links til nyheder
Holocost - The Auschwitz Album