Israel-info Flag

Jewish Brigade


Den Jødiske Brigade

Jewish Brigade var den eneste militære enhed af sin art i britisk tjeneste i Den Anden Verdenskrig. Jewish Brigade, som var en helt frivillig brigade, bestod hovedsagelig af jøder fra det britiske mandatområde, Palæstina. Etableringen af brigaden var resultatet af hårdt arbejde af Yishuv'en (jøderne i Palæstina) og Zionistbevægelsen.

Det specielle ved brigadens oprettelse var, at den zionistiske organisation på den ene side var i opposition til briterne, som var travlt optaget af at forhindre jøder i at komme ind i Palæstina, og på den anden side naturligt nok måtte være i opposition til de tyske nazister, som i Europa var i færd med at igangsætte Shoah/Holocaust.

Briterne havde med sit White Paper of 1939 (den såkaldte Hvidbog) gjort klart, at man ikke længere sympatiserede med idéen om en jødisk stat i Palæstina, og gjorde nu i stedet alt hvad man kunne for at komme araberne imøde.

At palæstinensiske jøder derfor meldte sig i britisk uniform, var et simpelt spørgsmål om, hvad der var værst: den britiske kolonialisme eller den tyske nazisme. Og stillet over for det valg, var der der ikke så meget at tænke over. Der foregik et omfattende tysk-nazistisk samarbejde med araberne og med de arabiske lande, og Adolf Hitler havde lovet den arabiske Stormuftien af Jerusalem, at såfremt det endte med en tysk sejr, ville hele den jødiske befolkning i Palæstina blive udslettet.

Ikke mindst Winston Churchill pressede på for oprettelsen af Jewish Brigade, som blev indrulleret i The East Kent Regiment, kaldet "The Buffs". Disse kompagnier var igen en del af tre infanteri-bataljoner i det nyligt oprettede Palestine Regiment. Jewish Brigade blev en kampenhed med ret til at benytte Davidstjernen på emblem og fane.

Efter en træningslejr i Egypten deltog de omkring 5.000 palæstinensiske jøder i Jewish Brigade i bl.a. de sidste kampe på den italienske front under kommando af den canadisk-fødte brigadegeneral Ernest Benjamin. I maj 1945 blev brigaden flyttet til det nordøstlige Italien, hvor den for første gang mødte Shoah/Holocaust-overlevende. I sommeren 1946 besluttede de britiske myndigheder at opløser brigaden, hvorfra de fleste nu strømmede over i de forskellige jødiske forsvarsforbund, bl.a. Haganah og Irgun.

Ud over at tjene et militært formål i Den Anden Verdenskrig - og ud over, at de soldater, der var uddannet i brigaden kom til at blive kernen i Zahal (IDF, Israels forsvar), da Selvstændighedskrigen startede i 1947-48, gav Jewish Brigade håb til jøder over hele verden, og skabte en stolthed i jødiske samfund. Ikke mindst gav Jewish Brigade yderligere håb om en jødisk stat i Palæstina.

Til toppen

 

Søg på Israel-info:


Aktuelt - nyheder og indlæg
Israels geografi
Links til nyheder
Holocost - The Auschwitz Album