Israel-info Flag

KRYSTALNATTEN 09.11.1938


KRYSTALNAT 2005
KRYSTALNAT 2004
Misbrug af Krystalnatten Leder Berlingske 2004

Ulrik Højs tale foran Synagogen tirsdag den 9. november 2004
Fakta omKrystalnatten


KRYSTALNAT 1938-2005
Mindedagen markeres igen i år med en fakkelvagt foran Synagogen onsdag d. 9. november kl. 17.00 - 18.00 Alle opfordres til at deltage i gudstjenesten kl. 16.00, hvor overrabbiner Bent Lexner vil tale om Krystalnatten. Umiddelbart efter gudstjenesten begynder fakkelvagten ved synagogen, hvor MT’s formand Stefan Isaak og forhenværende minister Jann Sjursen taler. Anna Gwozdz spiller på violin. Konferencier og velkommen ved DZF’s formand Max Meyer. Der bydes på varm drik under fakkelvagten. Arrangører: Dansk Zionistforbund, Mosaisk Troessamfund,MT’s synagogeforstanderskab og Rabbinatet.


Krystalnat 1938-2004
Mindedagen blev markeret igen i år med en fakkelvagt foran Synagogen tirsdag d. 9. november. Inden fakkelvagten var der gudstjenesten i Synagogen, hvor overrabbiner Bent Lexner talte om Krystalnatten.

Efter gudstjenesten begyndte fakkelvagten ved Synagogen, hvor bl.a. journalist Ulrik Høy talte og Catharina Duarte og Ronen Thalmay gave et musikalsk bidrag. Læs Ulrik Højs tale - klik her

Arrangører:
Dansk Zionistforbund og Mosaisk Troessamfund i samarbejde med Synagogeforstanderskabet og rabbinatet.

Læs: Berlingske Tidendes leder 09.11.2004: Misbrug af Krystalnatten - klik her

Læs fakta om Krystalnatten - klik her


Leder fra Berlingske Tidende tirsdag den 9. november 2004

Misbrug af Krystalnatten

Nazismens jødeforfølgelser skal ikke misbruges til dagsaktuel politik
I dag er det 66 år siden, at naziregimets statsautoriserede bøllebander blev sluppet løs for, i ly af natten, at prygle, tæve og myrde jødiske medborgere og ødelægge deres boliger og forretninger.

I det sidste par år har en behjertet kreds af fagforeninger og venstrefløjspartier afholdt et mindearrangement på dagen. Det er en smuk tanke, men desværre kan arrangørerne og deres støtter - heriblandt LO og Danmarks Lærerforening - ikke dy sig for at bruge arrangementet til at føre aktuel politik.

Årets Krystalnat-arrangement afholdes således under paroler som »Fælles kamp for lige rettigheder, flere boliger og jobs« og »Ja til integration - Nej til racisme, antisemitisme og nazisme«. Det hele garneret med en programerklæring, hvor man tager afstand fra, at »racister og fremmedhadere overfalder muslimer«, og får nævnt, at »selv om Bertel Haarder taler meget om integration, er regeringens politik på området et skridt på den forkerte vej«.

Det er jo tåbeligt.
Nazismens udslettelse af jøderne udgør den absolutte ondskab. Vi må aldrig glemme denne forbrydelse, vi må aldrig forsone os med den eller banalisere den.

Men det er netop det, man gør, hvis man bruger Krystalnatten og Holocaust som en anledning til at stille krav om flere boliger til flygtninge, eller kritiserer regeringens integrationspolitik. Det er banalisering af ondskaben.

I bedste fald. I værste fald er det bare et beskidt forsøg på at skabe »guilt by association«: Se bare, Bertel Haarders politik er det samme som Krystalnattens terror. Den slags skulle i hvert fald fagbevægelsen holde sig for god til at medvirke i.


Krystalnat 1938 - 2004

Ulrik Højs tale foran Synagogen tirsdag den 9. november 2004

DER er dem, som tror på Arvesynden,og der er dem, som ikke tror på Arvesynden. Begge tager fejl. Arvesynden er et spørgsmål om viden. Arvesynden er noget, man ved besked med. Arvesynden er den bedst dokumenterede kriminalhistorie siden tidernes morgen. Siden Adam og Eva blev smidt ud af Edens Have.

Sagt på en anden måde: Det onde fornyer sig. Ondskaben antager nye former. Ondskaben begynder med enhver ny generation og fortsætter med den gamle. Arvesynd?! Det er noget af det mest arvelige, der findes.

Eksempler?

Der var et overfald henne i Købmagergade. Lige ved siden af. En dansk-marokkansk med jødisk baggrund blev lokket ind i en bil. Og banket. Han fik tæv. Det var tre mod en. Sommetider er det fem mod en, ti mod en. Det er sådan en klonet trend i tiden. Bandementaliteten. Mange mod en. Den overfaldnes brøde?

Han havde læst op af Koranen ude på Carsten Niebuhr-instituttet, og det er blasfemi. Ifølge en bestemt, fanatisk opfattelse af Islam. Så brøden var helligbrøde begået af en vantro. Den slags væsner eller uvæsner må ikke tage Koranens ord i deres mund. Slet ikke når de er jøder. Så falder hammeren. Så får man tæv. På Købmagergade. Midt i København.

Så ondskaben fornyer sig. Her i skikkelse af verdens ældste fordom, jødehadet, anti-semitismen, som den kaldes med et mere hygiejnisk udtryk. Vi har nu tre typer anti-semitisme på dansk grund: den gamle til højre, der varetages af såkaldte ny-nazister. Den nyere til venstre, der gemmer sig bag glosen "anti-zionisme", det er dem med kampagnen "Boycot Israel", den nyeste, der udgår fra islam. Kald den islamisk fascisme, nazi-islam, med dybe rødder i Mellemøsten.

Det er et kønt syn! Det er Danmark nu. 2004. Mens vi mindes Krystalnatten i 1938.

Den politiske venstrefløj mødes i disse timer på Rådhuspladsen. Det er en tankevækkende manifestation. Disse partier, fraktioner, fagforeninger bruger mindedagen til at demonstrere mod Israel.

De vender mindedagen på hovedet. De tager mindedagen som gidsel for deres forvrængning af historien. Man må sige, at ondskabenn fornyer sig. Der er gang i den politiske arvesynd i disse tider,i den ideologiske arvesynd, med religiøst efterslæb. Det var jo Hitlertyskland, der inspirerede den mellemøstlige nazisme. Da Hitlertyskland forsvandt i 1945, forsvandt også størsteparten af nazismen. Som ideologi, politik. Den blev stedt til hvile på historiens mødding. Politisk, ideologisk overlevede den i Mellemøsten. I Syrien f.eks., i Baath-partiet og sådan går arvesynden igen - og igen. Ondskaben fornyer sig, verdens ældste forom, jødehadet, lever og har det godt. Skræmmende godt. Og omme på Rådhuspladsen? Jamen, her mødes den rabiate venstrefløj for at fordømme Israel. Her sættes der lighedstegn mellem nazisternes forfølgelse af jøde i 1930erne, og israelernes forfølgelse af palæstinenserne NU. Smagfuldt? Ikke just. Ondskaben fornyer sig.

Alt imens man harcellerer over muren. Det er en ond mur. At ligne med Berlinmuren, der holdt holdt en hel befolkning fanget, indespærret, i det kommunistiske fængsel ved navn Østtyskland. Skal muren i Israel holde israelernne fanget i deres eget land? Skal den spærre nationens egne indvånere inde? Vås. Den skal holde islamiske massemordere på afstand, og den virker. De islamiske massemordere har ikke nær så meget held til at myrde og massakrere sagesløse israelere som før.

Derfor er muren i Israel en nødvendig mur, en nødtvungen mur, en mur man på ingen måde er stolt af eller udråber til verdens ottende vidunder. Men: en nødvendig mur. Fordi ondskaben fornyer sig. Fordi ondskaben skal holdes ude.

Hvor Europa står? Uha. Der er en forståelse mellem Europa og den arabiske verden. Der er et bånd mellem USA og Israel.

Hvor går Europa hen? Det er mit indtryk, at Europa går derhen, hvor man kan tækkes den arabiske verden. Det synes at være Europas vej.

Frankrigs vej er mere entydig. Yasser Arafat er indlagt i Paris. Frankrig tager imod en person, der har voldt sit eget folk stor lidelse. Og som har forvoldt umådelig lidelse blandt jøder og israelere. Frankrig tager imod. Skal man stramme den og sige, at Frankrig også tog pænt imod den tyske nazisme i 1940-41 og bidrog til så megen lidelse blandt Frankrigs jøder?! Dett er måske at stramme den. Men: ondskaben fornyer sig og Arvesynden er den bedst dokumenterede kriminalhistorie siden tidernes morgen.

Hvordan vi forholder os til det? Ved at synge ud. Ved at sige tingene, som de er. Ved ikke at klamre os til illusioner. Oplysning, europæisk oplysningstradition? Åh jo. Alligevel bliver jeg træt ved tanken, for hvad nytter det med oplysning, når produktionen af fordomme er så meget større? I Mellemøsten. I den arabiske verden. Blandt nye generationer af europæisk ungdom.

Hvad det koster at synge ud og sige tingene, som de er? Jamen, det må enhver afgøre med sig selv. Man vil ikke kalde stemningen behagelig.

Den overfaldne i Købmagergade havde ikke lyst til at gå videre med sagen. Instituttet har ikke forfulgt sagen med stor nidkærhed.

Det lugter af angst. Af frygt for intimidering. Det er fristende at holde lav profil. Drabet på Theo van Gogh på åben gade i Amsterdam maner til eftertanke. Aha, er det nu kommet dertil? Læserbrevet i avisen, kommentaren, interviewet i timenyhederne. Det er fristende at holde lav profil.

Jeg kan kun sige en ting: ondskaben fornyer sig. På Rådhuspaldsen, i Købmagergade, i Mellemøsten, og det skal siges. Det SKAL siges. Det er pligten, der følger med ytringsfriheden. Især da på en dag som denne.

Tak
Ulrik Høy


FAKTA OM KRYSTALNATTEN

Krystalnatten (ty: "Reichskristallnacht") er betegnelsen for den hidtil værste pogrom (forfølgelse) mod de tyske jøder. Denne fandt sted over hele Det Tyske Rige den 9. - 10. november 1938.

Mange jøder blev myrdet, tusindvis af jødiske forretninger blev ødelagt, og atter tusindvis af ruder knust - deraf navnet 'Krystalnatten'.

Officielt var pogromen udtryk for det tyske folks hævn for en jødes drab på en tysk diplomat, men reelt var der tale om en centralt styret offensiv mod de tyske jøder.

Resultatet af pogromen blev, at jøderne blev pålagt en enorm skadeserstatning, og ikke mindst at den anti-jødiske lovgivning blev voldsomt optrappet.

(klilde: www.holocaust-uddannelse.dk)

 

 

Søg på Israel-info:


Aktuelt - nyheder og indlæg
Israels geografi
Links til nyheder
Holocost - The Auschwitz Album