Israel-info Flag

Landbrug


Israels landbrugssektor er karakteriseret af et intensivt produktionssystem grundet nødvendigheden af at leve med manglen på naturlige ressourcer, især vand.

Den store grad af udvikling i landbrugssektoren skyldes et tæt samarbejde og gensidig påvirkning mellem videnskabsfolk, rådgivere, landmænd og landbrugsrelaterede industrier. Disse 4 elementer er gået sammen om at fremme avanceret teknologi indenfor alle landbrugsområder. Og resultatet er blevet et moderne landbrug i et land, hvoraf halvdelen af arealet defineres som ørken.

Til trods for faldet i antallet af landmænd samt fald i landbrugets andel af bruttonationalproduktet, spiller landbruget stadig en markant rolle som hovedleverandør af levnedsmidler indenlands og er en vigtig faktor for den israelske eksport.

Omkring 62.000 mennesker var direkte beskæftiget indenfor landbrug i 2002. Dette antal repræsenterer 2,4% af landet totale arbejdsstyrke.

Den gennemsnitlige månedlige indkomst per landbrugsarbejder var USD 1,530 i 2002.

Bibelske afgrøder
Fire af de syv bibelske afgrøder, druer, oliven, dadler og hvede (de resterende er byg, granatæbler og figner, som stadig gror vildt) danner baggrund for landbrugsindustrien i dag. Turister kan foretage en tur langs ”Vinruten” og ”Olivenruten” gennem Mate Yehuda og Yoav regionerne til det sydvestlige Jerusalem og besøge (samt smage!) små vingårde og såvel ældgamle som moderne olivenpressere.

Dadler dyrkes i området omkring Det Døde Hav samt Jordandalen, hvor landbruget begyndte for tusinder år siden.

Citrusfrugter
Citrusfrugter var det klassiske hovednæringsmiddel i landets moderne landbrugsdrift. Israel eksporterer stadig for USD 200 mio. pr. år – hovedsageligt appelsiner og grapefrugter, og landskabet rundt omkring Tel Aviv er domineret af lunde med citrusfrugter, som udsender en vidunderlig duft om foråret. Som med mange andre frugter og grøntsager der dyrkes i Israel, har gensplejsning gjort det muligt for landmændene at forbedre udbytterne uden at bruge mere vand, at dyrke varianter af citrusfrugterne som er mere modstandsdygtige overfor sygdomme – at udvikle frugterne tidligere eller senere på sæsonen iht. markedsforespørgsler samt forbedre mulighederne for opbevaring og lagring af frugterne. Og sidst – men ikke mindst – give dem en bedre smag. Ydermere har Israel formået at sætte kulinariske trends i Europa ved at introducere nye frugter så som avocado og daddelblommer.

Frugter og grøntsager
Kibbutz Ein Gedi nær Det Døde Hav viser besøgende hvorledes Israel har forvandlet sin ørken. Israel udmærker sig ved udvikling af tomater, cherry tomater samt tomatranker (spises som vindruer – er blevet meget populære hos de europæiske forbrugere) samt agurker og meloner, som dyrkes om vinteren i landets sydlige regioner. Agurker og tomater såvel som peber dyrkes i drivhuse med meget større udbytte. Disse kan etableres i ugæstfri områder og gøre landmanden i stand til at styre sit eget computer kontrollerede miljø ved at regulere varme, lys, fugtighed og kunstvanding.

Blomster
Blomster dyrkes også bedst i drivhuse, hvor udbyttet kan blive tredoblet sammenlignet med traditionel dyrkning. Sidste år eksporterede Israel for USD 300 mio. blomster. Andre israelske fornyelser inkluderer arter af farvet bomuld samt bomuld der kræver mindre vand.

Husdyrbesætninger
Israel har også meget at tilbyde hvad angår husdyrbesætningsopdræt. De fleste kostalde i såvel kibbutzer som moshavim er computerstyrede, hvor en ko producerer 10,198 kg mælk pr. dag, som nok kan ligne en verdensrekord!

Landet er også markedsleder indenfor fjerkræavl med højt udbytte af æg, og israelerne er verdens største forbrugere – pr. indbygger – af kalkunkød.

Israel er også blevet verdens næststørste producent af strudsekød (som alt sammen eksporteres) og store mængder af fisk opdrættes ligeledes i damme.

Med en landsbrugseksport på USD 1.4 mia. i 1997 samt yderligere USD 1.5 mia. i oversøisk salg af landbrugsprodukter så som kunstvandingsudstyr og kunstgødning, har Israel meget at tilbyde verden hvad angår landsbrugs knowhow.

Eksport
Landbrugseksport (ferskvarer og forarbejdede varer) nåede i år 2002 USD1.050 milliard – dvs. 4,1% af landets totale eksport. Eksporterede ferskvarer beløb sig til USD 620 million – hovedsageligt til Den Europæiske Union, mens eksporterede forarbejdede varer nåede USD 430 million.

Totalt set beløb mængden af landbrugsvarer eksporteret i 2001 sig til USD 1.32 milliard. Dette høje tal skal ses i lyset af resultatet af udvikling af avanceret landbrugsteknologi, hvilket har fremmet udviklingen af industrielle afgrøder. Praktisk erfaring i lokalt landbrug tjener som laboratorium for udvikling og produktion af nye teknologimængder.

Klima og topografi
Mere end halvdelen af landet er karakteriseret ved at være ufrugtbart eller meget lidt frugtbart, og en stor del af Israel består af bakket område. En smal kyststribe og adskillige dale inde i landet repræsenterer det meste af Israels frugtbare områder, hvorved vand leveret fra vandårer samt Genesaret Sø gør overrisling mulig. Israels totale areal er ca. 21.000 km2, hvoraf kun 4,100 km2 er dyrkelig.

Israels klima – sammen med omfattende drivhus-produktion – muliggør dyrkning af grøntsager, frugt og blomster – også i vinterperioden – især beregnet på eksport til Europa.

Knapheden på vand og et varierende klima har stimuleret udviklingen af en unik landbrugsteknologi baseret på høj standard iht. opdaterede, internationale produktionsregler og regler for sikkerhed under produktionen af fødevarer.

Beboelsesformer
Meget af Israels landbrug er baseret på kooperative beboelsesformer, som blev udviklet i begyndelsen af det 20. århundrede. Kibbutzen er en stor, kollektiv produktionsenhed.

 

Kibbutzens medlemmer ejer i fællesskab produktionsmidlerne og deler sociale, kulturelle og økonomiske aktiviteter. Nu om dage kommer det meste af en kibbutzindtægt fra industriel virksomhed, ejet af den kollektive enhed.

En anden beboelsesform er moshav, som er baseret på individuelle familiebrug, men stadig organiseret som et kooperativt fællesskab. Der bliver givet kommunalt tilskud til beboerne i begge typer beboelsesformer.

En tredje beboelsesform er moshava, som er en landsby af private landbrug. 83% af landets landbrugsprodukter kommer fra kibbutzerne og moshav’erne.

Udover den jødiske landbrugssektor, er arabiske landsbyer beliggende i Israels landlige omgivelser. Disse landsbyer ernærer sig hovedsageligt af små husdyrbestande (får og geder), grøntsager, andre markedsafgrøder samt oliven.

Kunstvanding
Selvfølgelig har kunstvanding været nøglen til Israels landbrugs succes. The National Water Carrier (det israelske vandtransportfirma) transporterer vand fra nord – hvor der er forholdsmæssig megen nedbør – til det ufrugtbare syd. Yderligere har den israelske opfindelse dryp- eller præcisionsvanding gjort det muligt at få små vandmængder ud over et stort område. Israel eksporterer vandingsudstyr for mere end USD 250 mio. årligt.

Læs mere om landbrug i Israel - klik her

 

Søg på Israel-info:


Aktuelt - nyheder og indlæg
Israels geografi
Links til nyheder
Holocost - The Auschwitz Album