Israel-info Flag

Velfærd


Israel har en meget høj standard indenfor sundhedsvæsenet. Kvaliteten i den medicinske forskning er høj og der er store resurser inden for den medicinske verden. Landet råder derudover over meget moderne hospitaler samt et imponerende antal læger og special–læger i forhold til befolkningen. Alle disse faktorer afspejler sig i en lav børnedødelighed (5,4 dødsfald for hver 1000 levendefødte) samt en meget høj forventet levealder (80,9 år for kvinder og 76,7 for mænd). Lovgiviningen sikrer, at alle får adgang til sundhedssystemet fra de fødes til de dør. Landets sundhedsudgifter ligger på niveau med andre udviklede lande.

En fasttømret tradition:

I det 19. århundrede var Israel hærget af sygdomme som dysenteri, malaria og tyfus. På det tidspunkt var landet en overset del af det osmanniske rige. For at dække det behov der var for lægebehandlig, etablerede nogle europæiske jødiske samfund et antal klinikker i Jerusalem. Disse klinikker gav gratis behandling til dem, der ikke selv kunne betale for behandlingen – og var kendte for deres omhyggelige pleje selv under hårde betingelser.

Disse klinikker voksede langsomt og endte med at blive til hospitaler, f.eks. Bikur Holim (fra 1843), Misgav Ladach (fra 1888) og Shaare Zedek (fra 1902). To af disse hospitaler eksisterer stadigvæk i dag og tilbyder tidssvarende behandlinger med moderne teknologi.

Hadassah Medical Center i Jerusalen, som rummer to moderne hospitaler samt læge-, sygepleje- og farmaceutiske skoler, blev etableret af to sygeplejersker, der blev sent til Jerusalem i 1913 af den amerikanske Hadassah Women’s Zionist Organization.

 

Søg på Israel-info:


Aktuelt - nyheder og indlæg
Israels geografi
Links til nyheder
Holocost - The Auschwitz Album